Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Æ Rææl er et Uhyre, som brugtes at ræde navnlig større Børn med. De mindre Børn blev rædet med Pe Låjenøør og Påjeto. Den ene var Mand, og den anden Kone, og de boede i Højene. Æ bio Sow var også et Spøgelse, som viste sig for unge Mennesker, der havde spilt Kort om Penge, og hvis de som Følge deraf kom i Klammeri, skulde de prise sig lykkelige, hvis de...
En gammel pige, Karen Jespersen, som tjener hos Lars Rasmussen, Høje-Dong i Lunde sogn, har fortalt, at da hun som barn var hjemme i sin fødeby Hundtofte, Stenstrup sogn, havde hun tillige med flere børn lagt mærke til, at der på en meget stor hassel inde i Birtes skovmål (o: nuværende Niels Persens) var så forskrækkelig mange nodder, og de gik da derhen...
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
Slagelse
For mange år siden var beboerne i Store-Lime meget slemme til at spille kort, og de samledes da gjærne ved en af gårdmændene. En aften, som de sad allerbedst og spillede, kom der en fremmed mand ind til dem og spurgte, om han måtte være med. Jo, det måtte han gjærne, og han fik plads imellem dem. Da de havde spillet lidt, faldt der et kort på gulvet....
I Kjærgårds Mølle i Ølby ved Struer var der samlet nogle Mænd, hvad der nok ikke sjældent skete, for at spille Kort, og de drak og bandede og turede, så det var forfærdeligt at høre på. Sådan varede det uafbrudt en tre fire Døgn, men så kom der en pænt klædt Herre ind, og han vilde gjærne med til at spille Kort. Det fik han også Lov til, men da de havde...
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Der var en Gang en Kro i Skjærbæk, og den blev kaldt Kjæltring-Kroen. Der skal det være gået meget uhyggeligt til med Svir og Drik og Kortspil, særlig da det sidste. Navnlig var det Løverdag Aften, Folk mødtes der. Mange jyske Handelsmænd kom der den Gang, og der kom også Frisere, og når de ikke kunde blive færdige med at handle om en Ting, så spillede de...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller kreaturbesætningen....
Det var før min tid, der var en gammel soldat her i Salling et sted, enten var det i Brøndum eller i Håsum det kommer mig nu for, det var i Håsum han skulde sådan indøve karlene i lidt militærvæsen. Så var det en gang, han manglede ildebrændsel, og da gik han og kneb af folks skottere at varme hans kakkel ved. De mærkede nu, at han nappede af dem. og...
En Præst, en Degn og en Kromand sad en Aften og spilte Kort, og så havde de en blind Makker. Hen på Natten kom der en Mand ind og vilde spille med, og han kom så i den blindes Plads. Så faldt der et Kort på Jorden for ham, og da de skulde så have det samlet op, kunde de se, at Fødderne var ikke ensdan på ham. De blev nu dygtig rædde og holdt op med...
I en gård i Kolby boede en nisse, han gik og hjalp til med at passe lowueret (kreaturerne), men en aften, da han gik og fodrede hestene, slog den ene hest ham. Siden den tid blev den hest jo længere jo magrer«, folkene i gården kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, da den blev fodret godt. Endelig kom man i tanker om, at nis måske havde en finger med...
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
Sidst i forrige århundrede, da herremændene havde jagten over det hele, levede der i Tønning en mand, kaldet Rævdrengen, og han kunde nok mere end sit Fadervor. Det hændte sig nemlig en gang, at skytten på Matrup traf samme rævdreng på krybskytteri i Vissing skov. Da han blev skytten vaer, ilede han ud i Vilholdt mose, som lå tæt derved, hvor skytten, som...
Mads Kristian Bank var bisseknprumer, og så kom han en aften til Troelses i Herning med flere læs kram. Niels Thomsen var kun en dreng og gik i skole, og nu havde karlen og han aftalt, hvordan de skulde ba^re dem ad med Mads. Da han nu kommer fra skolen om aftenen, spørger karlen ham ad, hvordan det kunde være, at han kom så sildig. A var henne pa...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Min moders fader var degn i Resen. Han gik somme tider i by om aftenen, og en aften han kommer hjem, er han ret ilde tilredt for at se på både i krop og klæder og ude af sig selv på den måde, at han snart ikke kunde gjøre rede for, hvordan han var kommen af sted. Om morgenen, da han kom til sig selv, fortalte han, at han havde fulgt en vej et stød, og der...
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
