Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
En fuldkommen pålidelig mand har fortalt mig, at man ved en reparation af Jandrup kirkegårdsdige for en 10, 12 år siden fandt levninger i diget af en muret indgang, svarende til den nuværende. Denne indgang synes da ikke at kunne være bestemt for andre end dem, der kom fra den anden side af åen. Men jeg antager dog, at kvinderne har haft deres særegne...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt; te...
Min Moder, der er født i Nisgård i Salten, fortalte, at mens hun der hjemme gik ude og passede Køerne, så hun en lille Dreng med en rund, spids Lue på og et Par Øjne så store som Tallerkener nede i nogle Elle ved et Kjær, og mens hun stod og så på ham, bissede Køerne. Da fik hun så travlt med dem, og så var han forsvunden. Se, det var en Elledreng. Ane...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Min Moder har fortalt, at den Karl, der myrdede Pigen nede i Vorret, han var Kjæreste med hende og vilde have haft hende, men måtte ikke for hans Moder, og hun fik ham overtalt til at slå hende ihjel. Det skete en Søndag Morgen, og så gik han i Kirke i Tem, og der lagde Kirkefolkene Mærke til, at der var Blodpletter på hans Klæder, for han gik endnu i de...
En soldat, der var i tjeneste i Kjøbenhavn, blev permitteret, og så går han fra byen en eftermiddag og går lidt ud på Sjælland. Der møder han en ridende, og han spørger ham om, hvor han var fra. Ja, han var fra Mors i Nørrejylland. Så måtte han godt sidde op bag ved ham, og nu susede det og skred sådan temmelig rask, men ikke et ord havde de sammen nogen...
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?« Jo,...
Ojæslinger må have smeltet smør på spidsen af en kniv, tor de må få græs. Det samme gjælder fol. Vestjylland. V. Bennike.
Vallekilde
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
Der var en Gang Ufred her i Landet, og så kom der en Flok fjendtlige Byttere til en Karl, som var fra Lemvig-Egnen, og tvang ham med Sværdet over Hovedet til at vise dem Vejen til Lemvig. Han sprang da på Byggen af en Hest og red i Spidsen for dem i Nattens Mørke. Det gik rask og i susende Fart red de ned ad en Brink og lige ud i Fjorden, hvor de alle...
1832 var det en sådan blæst, og da vendte kjærnerne sig i æblerne, så de sad med spidsen ud til stilken. Altså passer Sybilles spådom ikke. Egtved.
Der er en rude på Hessel, som aldrig kan være hel. Det er ind til stalden, og man hører det tit fare op til hestene om natten og gjøre et farligt spektakel. En gang havde de sat en stoppenål i vinduet med spidsen ud ad, og så var den blodig om morgenen, strandby.
Frygter man for ved hekse at miste sit smør eller sin mælk, skal man bore hul i spidsen af køernes horn og sætte pinde af flyverøn deri. Ligeledes skal det være godt at have en kjæruestage af røn, men den skal stjæles. H. P. Nielsen, Sejliug.
De lå og brændte mile der i nærheden af Engedalen. I véd jo nok, at en mile bliver tårret (torvet), det vil sige: belagt med trekantede torv, så at den ene spids griber ned i den anden; og så stikker de ild i toppen af milen, så kan det brænde ned ad. Lige med et råber den ene mand til den anden: «Korn her ned med din spade!* Han svarede dertil: «A har...
Da jeg var tolv år, blev jeg af min fader, som var degn i Almind, sendt over på Viuf mark for at finde nogle får, som var løbne væk. Vejret var noget tåget om det var forår eller efterår, mindes jeg ikke. En anden dreng, Lavrs, to år ældre, fulgte med mig, og klokken var 11 om formiddagen. Som vi nu gik op ad de nordre bakker, kom vi til at se noget sært...
Nikolaj Bech i Hjemsted giftede sig meget sent. Hans kone stammede fra en nabogård. Brylluppet stod 1836. Bruden bar krands, men intet slør, da dette ikke brugtes. Brudgommen gav sin fæstemo i brudegave et hovedvandsæg af sølv, en guldring, en salmebog med sølvspænde, og en sort fløjelshue med guldpynt og brede kniplinger til en pris af en specie pr....
Dahl var den første Ejer af Skavngård, vi kan huske. Efter ham kom Klindt. Så kom Boye på Øster-Teglgård, men han boede der aldrig. Han solgte Gården til Spendrup, der havde en Mølle ved Kjøbenhavn. Han var der i nogle År. Efter ham kom Prokurator Bjerring, der stod i Spidsen for et Aktieselskab. En Søster til ham, Frøken Bjerring, var der i mange År og...
