Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
80 datasets found
Danish Keywords: spå Organizations: Berkeley
Det volder spektakel at sætte stovlerne på bordet. .7. M.
da-etk-jat_03_0_01122
A tjente mølleren i Farstrup mølle for hjordedreng. Så vilde han hen at besøge præsten, og da var de ude at se præstens have og sager, og så havde præsten smidt denher kanallibog ud i hans have, han vilde ikke have den længere. Nu var mølleren noget slem til at muse, og han får øje på den og stikker den ind under hans frakke. Så da han kommer hjem, giver...
Jons kirke. Adgangen til samme er både til lands og vands besværlig. Der er et sagn mellem gamle folk, at der om sommeren skal i fordums tider have opholdt sig en gammel mand, som kunde spå og helbrede sygdomme, der siges endvidere, at han årle ora morgenen vandrede til Kæmpedal i den sydlige del af sognet for at sætte mærker af alle slags dyrs fødder i...
I Nimtoft ligger gården Batrupholt, der har fri hovedgårdstaxt, fordi den har hørt til Hevringholm. Der boede i forrige århundrede en mand, som hed Pejter, og han har efterladt sig et minde om at være en i alle måder klog mand. Han kunde både spå og vise igjen og helbrede sygdomme, overhovedet vide råd for alt. Så traf det sig, at der var en sølle fyr,...
Byen Ristinge på Langeland var i gamle dage hjemsogt af en lindorm. Ved Ristinge klint gik den i land af Sondenstvand og gik op i markerne og slugte både heste og kvæg. Der var spået en mand i samme by, at lindormen vilde volde hans død, og for at undgå den gik han til sos og opholdt sig al tid på havet på rejser til fremmede lande. Lindormen blev...
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
Selsinggårde Samsø
Den, der om foråret horer viben skrige, før den sees, skal komme til at græde. Efter andres mening skal den blive slem til at slå pottemagerarbejde i stykker. N. Kr. P.
Grynderup Strandby ved Løgstør
Om herregården Bidstrup er der spået, at den skal synke en juleaften. Det der værende herskab rejste derfor fordum bort til den tid. Ligeledes fortælles der om en herremand, som boede der på gården, at han havde en gang under jorden fra haven i nord under engen og åen, der endte i Lavrbjærg krat. Det hændte sig en gang, at han blev søgt af sine fjender....
Når bruden ser surt, bliver det regnvejr bryllupsdagen. V. Bennike.
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. “Ja, har du...
Så længe jeg kan huske, har man talt meget om et lys der stod i Tårum mølledam, lidt sonden for gården, over et meget dybt hul. Mange, som færdedes omkring mollen, også af gårdens egne folk, har ofte iagttaget dette lys, og man spåede sig ikke noget godt deraf. For nogle år siden havde man endog en aften i tusmørket hørt et frygteligt skrig og råben om...
Rødding Sønderjylland
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
Når svanerne flyver højt, er det tegn på regnvejr. A. H. Povlsen. Blæst.
Lervad mark Føvling Holsted
Da de norske småbåde lå her og handlede for kysten, skal der en gang være begået noget underslæb med Nordmændene af manden i Store-Borup. Så spåede de ham, da de opdagede det, at der aldrig skulde blive barn i den gård, og det er også truffen ind, at der ikke har været børn de sidste 100 år. Kristen Kristensen, Vandborg.
E° Rosenkrantz kjøbte Rosenholm af biskoppen i Århus. Den gang lå den på Skjørring mark, men så blev der spået den Rosenkrantz, at hvis han byggede den i det morads, hvor den nu ligger, skulde stammen aldrig uddo. søren nieiskn, søby.
Søby ved Hornslet
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
Refshale Kragelund
Der gik en gammel Nordmand her omkring, og han var klog. Der var så mange muldhvalpe her på marken. Så klagede min aldefader sig til ham over det. Han svarte, te han kunde vise dem et vist sted hen, så de skulde ikke sådan gå over det hele. Så lavede han det sådan, te der i flere år efter ikke var muldhvalpe andre steder end lige norden for de høje, der...
Ø-Lem ved Ringkøbing
I Hjælpensbjærg er et guldskib gjemt, og Sybille har spået, at når der bliver den største hungersnød i Danmark, skal dette skibs værdi være tilstrækkelig til at føde alle landets beboere. Men dersom nogen før den tid vover at at gjøre så meget som et spadestik i bjærget i den hensigt at bemægtige sig skibet, han skal ikke alene ikke få det, men dø, før...
Min faster har set tre bjærgmænd på deres mark. De bar dem til, som de kylte sten af markeu, og de kunde kylle dem ret lige så langt hen. De var ikke ret høje, men de var føre og med røde luer på. Det havde andre drenge jo også, men deres lue var mindre, og den stod lige i land. De havde også hatte, men så var de usynlige. Eliefolkene var noget højere, og...
149