Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Flab-Rask var oppe ved Morten Andersen på Tåning mark og skulde vise to lam igjen, der var stjålne om natten Så skulde de sidde og røre i en sort potte, imens han læste. Men så blev der sådant spektakel hjemme i hans egen gård, han kunde jo mærke, det var galt, og så måtte han til at rende hjem. Da var hver eneste lås, der var, brækket op, og det var jo...
For at de gamle gjæs ikke skal blive forheksede, bruger mange at lade dem æde havre af et sold i kjøkkenet juleaften. Chr. Rasmussen.
En gårdmandssøn i Ørum fik et lille sted ude på heden og skulde dyrke op, men gik ud om vinteren som tøndetærsker. Han tarsk sådan for en gårdmand i Ørum og fik vist for tønden. Men målet kunde aldrig passe. Så vilde gårdmanden have opdaget, hvordan det forholdt sig, og fik bud efter en klog kone, Ane Bossens. Hun lod så soldet gå, og det drejede sig for...
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
Det var hos Matbises i Grynderup, deres får de døde sådan. Så kom de i tanker om at ville have noget råd søgt for det, også varde henne at suakke med Kristen Spillemand i Farsø om det. Han sagde, det skulde være til st. Hans aften. Så kom han den aften, og der blev boret hul i dørtræet og overdaringen, og der blev så sat noget ned og en bitte pind for...
Det første jeg kom på landet, blev der brændt brændevin i hver eneste bondegård. En dag kom en mand løbende over til mig og råbte i stor hast: Nu kommer fis-kåålen, må a ent lægge mit brændevinstøj ind i Deres lo. Jeg havde ikke anelse om, hvad fis-kålene var for nogle, og hvad det var han egentlig vilde, indtil han sagde mig, at det var toldbetjente,...
En pige fra True var kommen til Århus at tjene. Men hun var der kun i 14 dage og kom så hjem igjen. Da stod faderen just og sældede korn. Hvordan er det, du kommer nu? siger han. Jeg kunde ikke være der, og hun går og træder op og ned. Faderen havde lige sat soldet fra sig. Hvad er det for en indretning med de mange huller i? siger hun. Kjender du...
Nar vi bagede, satte vi også kager pa kålblade eller skræppeblade (også vejbred) ind i ovnen, og dem kaldte vi skræppekager. De var af temset rugmel. Søsterkage og knæppekager lavedes af pillemel. Bygmel var mere grovt. og deraf lavedes klumper, pandekager og grød. Det temsedes i et fint sold, så haserne kom fra. Vi fik rugmelsgrød kogt i kjærnemælk, også...
Til et bryllup i Lime, hvor a var med, kom de ind med et sold med skeer i og nogle bitte trinde trætallerkener, og så tog liver sine sager. Else Kristensd., Jegind.
Peder Moller i Fnrhallum han havde en kone, der md Kikke, og hun var tit syg. Sa skulde manden gå over til pastor Hass i Mjolden, der var homoopath. og tale med ham om det. Idet han nu går, siger konen: Husk nu at sige ham. hvordan a har det. Det er, ligesom mit liv vat fuldt af høvlspåner, og æ lå med et sold over mit hoved, og med æ krop i æ bagetrug,...
Regelen var her, at når vi skulde have til mølle til brød, så skulde vi have 1 skp. vikker til hver 3 skp. rug. De brugte her meget Sønderherreds rug, for deres eget var så fuldt af ukrudt. Så kjørte de ud i Sønderherred efter sæderug om efteråret. Hver gang vi bagte, fik vi rugmelsgrød, og melet var rørt ud i vand. Vi fik også melgrød af bygmel og vand,...
A tjente i en Gård på Lunde Hede tæt ved Skive, og der boede en Mand, som havde to Døtre. Så var der en anden Gård Nabo til, og de havde en Datter, der havde haft en Kjæreste i en segs, syv År. Hun hed Else; men så kom der én, der hed Herman, han var fra Eslvadgårds Mark, og han fik Snøgger på hende og gik efter hende. Så sidder mig og min Husbonds Døtre...
Når en gjenstand er bleven én frastjålen, og man vil vide, hvem der er tyven, skal man tage en uldsaks og fæste i krandsen af et sold. Derpå stiller to sig lige overfor hinanden, og idet de lader saksen hvile på fingrene, siger den ene: (Rasmus Jensen) har taget den. Den anden siger: Det er løgn, og således bliver de ved at opramse en del personers navne,...
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
Fastelavns mandag rider man. Dagen efter tager karlene atter deres stads og masker pá og gar omkring i byen og tigger, og om aftenen er der gilde. Om onsdagen holder man hvil. Om torsdagen er der >pigegilde, hvori pigerne byder karlene op at dandse. Om fredagen igjen gilde, og sa holdt man hvil om løverdagen. < >m søndagen var der kartegilde....
I Nyskov i Vamdrup boede for omtrent en fyrretyve År siden en Mand, der hed Jeppe Påskesen, og han og hans Kone var meget ilde lidt af Beboerne der omkring. Alle Naboerne havde kun én Mening om dem, og det var, at Konen var god til at hegse og drev det i stor Stil. På en Naboejendom boede Jørgen Hansen Brag, og han havde Ulykke med sine Kreaturer både på...
Før den gamle joidemoder døde, som vi gav aftægt, skete det underlige tilfælde, at der kom til at stå nogle bogstaver indtrykt midt på sengedynen. Vi var mange, der så det og stod og holdt lyset for at læse, hvad der stod. Vi rykte ud i dynen for at jævne på den, men så 6nart vi slap, stod bogstaverne der igjen. Vi tykte, der stod: Døden er syndens sold....
I Troldehullet lidt nordvest for Byen samledes alle Troldene her omkring. Ved Siden af er der en Bakke, der kaldes Bys-Ende (Bjes-ænnd), der havde nogle af dem deres Tilhold, for Folk kunde der høre dem slå deres Kister i. De søgte altid til en Gård i Vestsiden af Byen, når de vilde låne noget, og når de skulde til at bage, så kom de og lånte både Rage og...
Der tjente en pige på Gammel-Steneqe, og hendes saks blev væk for hende en dag. Den var forgyldt fra øjnene til navlen, og hun vilde nødig have været af mod den. Netop samme dag som den blev henne, havde to karle, som begge havde tjent der i gården, været der og besøgt hende, og det var di rimeligt nok, te én af dem havde taget den med sig. Men ham, hun...
