Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når det sidste korn skal bindes, går det lystig med at kappes, ti den, der binder det sidste neg, han binder soen, eller den gamle, og det er ingen for. Når det sidste læs kjøres hjem, så er den gi. gjærne med, hun er da pyntet med et forklæde, en gammel hat og anden stads og står ret op på læsset. Sa går det i trav op for gangdøren, og husmoderen må da...
I ældre tid fik de mange melgrod her på egnen. Men dem holdt karlen, der tjente hos Jens Jensen i Vrensted, ikke af. En aften, da de havde spist deres nadver, gik lian straks i seng. Han lå i en alkove inde i stuen, og den gang undså man sig jo ikke ved at lade kvindfolkene se på, at man trak af sine klæder, det gjorde han heller ikke, for pigerne gik...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
Når katten pudser (vasker) sig, kan man vente sig fersk fisk. Trans. J. G. Pinholt, M. Møller.
Hver nytårsaften kjører Marsk Stig i en karet, forspændt med 6 haner, fra Hjortholm ad Onsbjærg, Pilemark, Permelille gjennem Kolby ind til Visborg eller Vestborg, hvor han da må forblive til næste nytår. I Permelille bliver han mødt af den såkaldte Visborg so med hendes grise, og de tjener da som forløbere for Marsk Stig derfra ud til Visborg. Visborg-...
Maren Nielsdatter er født i Tise by St. Hans aften 1820 og blev døbt den 24. juni. Hun har haft de naturlige kopper. Da hendes forældre gjorde hove til Hammelmosegård, kunde de ikke undvære hende, og derfor har hun kun været ude at tjene et halvt år som høvre. Hun har dog også selv gået til hove. Hun blev først gift, da hun var 34 år, og de levede så...
I St.......sogn var en velstående gårdmand, han var i sin ungdom bleven forlovet med en fattig pige, og hende besvangrede han. Skjøndt alle vidste det, undredes de dog over, at hun aldrig fødte. Senere blev samme mand gift med en gårdmandsdatter, der var svagelig og lå meget til sengs. En dag stod pigen og puslede om hende, og da kom hun til at kaste øjet...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
På Forlev mark nærved Slagelse ligger en bakke, som i daglig tale kaldes Møllebakken. Et hundrede alen derfra er et stort, dybt vandhul, som kaldes Jet bundløse hul, hvorigjennem der for indtil en halv snes år siden lob en å, en gren af Vårby å, men som nu ved åens regulering er ledet en anden vej. Om møllebakken og det bundløse hul er følgende sagn : På...
Tis sø og Bliden er blevet til på den måde, at en so med ti grise løb ud for dem på Sæbygård, og alle disse svin gav dem til at rode. Soen rodede Bliden, og grisene rodede Tis sø. Man mener, at soen har rodet sig igjennem fra bunden af Bliden til bunden af Tis sø, så der er en åbning fra den ene til den anden, for vandet står altid lige højt i dem. At det...
Regn, regn, regnboww, skynd dig op i Overskov, mit får har læmmet, min ko har kjælvet, og soen ligger med grise, de fire er mine, de fire er dine, de fire er jomfru Maries. Så hæt den regn, og solen den skin, og jomfru Marie hun sidder der ind', og Himlens dor står åben. H. F. F.
En mand i Mejlby, Brorstrup sogn, havde en so med grise på et dyrskue, der var lige ved siden af, og fik præmie for den. Et par dage efter blev grisene syge. Han sendte nu bud efter JaJcob Damborg i Rold, der kom og sagde, at grisene var forgjort, én havde set på dem med onde øjne. Hau læste så over dem og bandt en rod silketråd om maven på den ene gris,...
I Folkjcer, Vrå sogn, har der også opholdt sig en drage; men folk gravede også efter hende, og hun flygtede bort til en sø i nærheden. «Må jeg ikke i Folkjær blive, så skal jeg i soen drive.* Nik. Christensen.
På Nimtoft gade spøger det nede omkring præstens have, ti der går en hovedløs mand. Gamle folk forsikrer, at han har gået der og går der endnu. På landevejen ved Sjbrup i Nimtoft går en so, hvad jeg har en aldeles pålidelig mands vidnesbyrd for, han hedder Seren Boje. Han fortalte mig, at Dår han kjørte hjem fra Grenå, og kom i nærheden af Sjorup, gav han...
På Lynderup Ejendom omtrent midt imellem Skivum og Giver og vest for Sognevejen ligger der en stor Høj, som kaldes Skjelhoj, og lige ved Højens Fod er en lille Sø. Den skal være meget dyb, og Vandet er meget mørkt. Her skal en Gang have ligget en prægtig Borg. En Gang Herskabet ikke var hjemme, vilde Tjenestefolkene bruge Løjer, og så klædte de en So ud...
Udby højskole Fyen
Gården Stubbergård er bygget på en holm ud i siden af søen, og uden for den er en mindre ubebygget holm, der i grunden skal stå i forbindelse med den anden, og i denne mindre skal der have været en lindorm, om hvilken der siges, at den skal omvælte gården, dersom den en gang bliver iblottet for mennesker. En gang skal det og være sket, at intet menneske...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun, hvor...
I Frornp kirke var der en so, kaldet kirkesoen. En aften, de unge folk havde gilde, var en karl bleven noget lystig, og da de om morgenen skulde hjem efter, sagde han: «Bare kirkesoen vilde komme, så vilde jeg ride den.> I det samme foer soen ind imellem benene på ham og 'ob med ham ned ad gaden. Først nede i den anden ende af byen fik karlene ham af,...
Nar de i en gård havde en so, som skulde fedes, var det om at gjore, at hun ikke blev vrag, og så bodede de dem ud. Der var en klog mand, der hed Søren Skipper, han kom her og gjorde det ved vore soer. De blev skårne ind i siden, og så rinkede han en hel del småtarme ud, og derefter blev flængen atter syet sammen. Så blev soen ikke vrag mere. Lavrs...
