Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Grønhøj dal tæt ved Høgild var en røverkule. Vejen til Viborg gik tæt der forbi, og så spændte de snore over vejen for de vejfarende. Tyskerne i Grønbøj kjørte om løverdagen til Viborg med kartofler, og så traf det sig en dag, at der ikke var andre hjemme end smeden. Da kommer der 12 karle under anførsel af deres fader Jens Langkniv til en gård ved...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer,...
Kolden. Der skrives: Sator arepo tenet opera rotas, og lægges i et forseglet papir. Det skal man have i en snor om halsen og tro på, at det hjælper. A. M.
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Der var Røvere i Egnen omkring Velling, og de huserede ganske forskrækkelig der og havde deres Bolig ude i Velling Skov og havde Snore på Vejen, der gik fra Snede til Tem, med Klokker, der ringede i deres Kule, når nogen færdedes på Vejen. De opdagedes ved en ung Pige, som de havde fået fat på. De truede hende på Livet, hvis hun robede det allermindste...
Der var en fisker fra Ty ude at fiske sig lidt, kan ske han dorrede (fiskede med enkelt krog), for han var alene. Nok er det, han fik da snart noget på krogen, og så ho1ede han jo til, men havde nær tabt snøren af forskrækkelse, ti det var et menneske, og det klagede sig ynkelig og bad, at han vilde skåne dets uskyldige liv. Så fik han jo snoren skåren...
Når folk sønderfra kjørte til Randers og skulde gjennem Karlslund skov, forsynede de sig med én eller flere løse vognkjæppe, som de lagde i vognen, og sørgede altid for at være flere mandfolk på samme vogn. Der var nemlig rovere i skoven, og de spændte snore over vejen og overfaldt de vejfarende, hvorpå disse belavede sig på at slå fra sig, det bedste de...
Der er fortalt, at karlene i Risby andre siger i Sandvig, en gang vilde stjæle pærer i en mands have. For at narre ham havde de udpyntet en fugleskræmsel en rædemand som de satte op i træet med snore og så rystede de i træet. Manden inde i stuen så det, tog sin bøsse og gik ud i haven. Hvem er du? råbte han. Frakken deroppe i træet kunde intet...
Wen/.el Rothkirch på Krogsgård havde været rideknægt hos kong Kristian den fjerde. Hesten var falden ned i en grøft med kongen, og han kom op med det bare hoved. Så kom Rothkirch til og hjalp ham op igjen, og han kom hen til hans folk. Derfor fik han Krogsgård. Han vilde råde over Sneum. Der ligger fem hele gårde, som kaldes Bondegårde, og dem skar han de...
I gamle dage drog Lovringerne med forarbejdet træ til Holstebro og Skive. Ude på den uopdyrkede hede i Kragelund var dybe hulveje, og her var det en god forretning at være rover. Det blev drevet i stor udstrækning og ved en bæk, som hedder Roverstuebæk, blev en snor udspændt på vejen. Denne snor gik ned i bulen, hvor der fandtes en klokke, så at de intet...
En sypige i Kirke- Vejrløse fortæller, at da huu var i Uggeløse at sy, lå hun der hos en fattig huskone. Da de var komne E. T. Kristensen: Danske sagn VI. 10. i seng om aftenen, begyndte spinderokken at spinde: Snur-rur. Stine siger da: »Hvem er det, der spinder nu?« »Å, det er ingen ting, men det er, fordi jeg bar glemt at tage snoren af.« Næste aften...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Imellem Borum og Lading ligger en Skov, der hedder Skanderborg Hulen, og der har i fordums Tid været en stor Røverbande, som opholdt sig der i en Høj, og de havde Snore over Vejen, der ringede. Når der så kom nogen forbi, overfaldt de dem og slog dem ihjel og tog, hvad de havde. Ligene kylte de i Åen, der løber nedenfor. Der går en Bro over Åen, som...
Tæt ved Tvingstrup Station ligger et Hus, der kaldes Tag-migham, og et andet på Særslev Mark, der hedder Så-du-ham. Begge Husene skrives endnu med de Navne. Imellem dem er et lille Krat, der kaldes Jordkjælldskoven, og både Huse og Jord hører til Særslevgård. Inde i Skoven er et Hul, der kaldes Røverkulen, og der var i gammel Tid Røvere, som havde en Snor...
Imellem Voldtofle og Ebberup ligger Bytterhuset, og der er en Mand bleven henrettet, fordi han havde hængt sin Kone i en Klokkesnor. Han var Rytter, og deraf har Huset Navn. For at den røde Stribe om Konens Hals af Klokkestrængen ikke skulde være kjendt, havde han bundet et Halsklæde om den, og så blev hun begravet på Flemløse Kirkegård på ordentlig Måde,...
Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i gården....
Der var en pige i Væram, der blev rent borte og var borte i syv år, ingen vidste, bvor hun var, og hun vidste det heller ikke selv. Hun var bleven fanget af rovere, der havde deres kule i Lundbjærg skov, som den gang var meget større end nu, og hun slæbtes ned i kulen, hvor hun måtte leve med roverne. Hun fik flere børn, men hun vidste ikke, hvor hun var,...
I Lindet skov var der en skovrider, der hed Svend, flan havde så stor en flok børn, at han hver aften måtte tælle dem ind. En aften var der blevet ét af dem borte og ved at se nøjere efter viste det sig, at det var det næstmindste. Efter lang søgen fandt de ham, han var nemlig trimlet ind under en slagbænk og lå og sov. Ved samme tid huserede nogle røvere...
I Tingbakkerne osten for Sinnerup by i Udby sogn var der i gamle dage en roverbande på 12 personer, og den plyndrede fjernt og nær, og var til stor plage. Gjærne var nogle af dem hjemme, men somme tider var de også alle borte. Så trængte de til en kusholderske, og en dag trak de da en lille pige fra Simerup ind i hulen, og hun måtte tjene dem og blive hos...
