Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg er født inde i Lisbjærg Skov, og i Nærheden af mit Hjem var en Høj, de gamle kaldte Hugormehøjen. I den Høj boede Hugormekongen. Han var hvid og havde en stor Manke ligesom en Hest, og det forekommer mig, min Bedstemoder sagde, at han også havde Hoved som en Hest. Han kom aldrig ud af Højen uden i Morgenstunden, og hvem der var tidlig oppe og i...
Snogen bruger ikke at ruge sine egne æg ud, men lader en tusse gjøre det for sig. Når så tussen bliver torstig, tager snogen den i munden og løber ned til vandet med den og bærer den derpå tilbage på ægene igjen. Den bringer også æde til tussen, for at den kan blive ved at ruge. Jorgen Hansen.
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
Når man vrænger ad gjogen, i det den kukker, så bider den sig i tungen, så den bløder. Hvis der nu falder en dråbe blod på en tynd kvist, så danner der sig uden om kvisten en tynd ring eller perle, som kaldes en «Gjøgetår». Jeg bar forøvrigt selv som dreng fundet og set adskillige Gjøgetåre, og jeg har endnu én af dem. Det er en tynd, flad spiralring, der...
Jens Kornelius fra Ove var ved de Randers dragoner. Der drev han det så vidt med hans kunster, te han var dømt til at skulle have rottiugslag. Som de var bedst ved at give ham dem inde i gymnastikhuset, kom han ind ad døren og sagde: »Tak skal I have, at I vil banke min frakke ud.« Så holdt de jo op selvfølgelig. Sådan gjorde han adskillige flere pudser,...
Maren Hedehus fortalte også, at en Mand havde drukket af et Vandhul, og så var han bleven fyldt af Froer, de havde altså ynglet i ham, og en kunde tydelig hore, de skræppede inden i ham. En anden drak lige sådan af et Vandhul og blev fyldt af Snoge. 1906. Kbm. J. Jørgensen, Århus.
Peder-Jern han kunde binde både orme og snoge. Det var i den tid, betjentene vilde tage folks varer, når de glemte at give det an. Så en dag kommer han med nogle al, og han glemmer at give dem an, og de tager dem fra ham. Næste løverdag kommer han atter, men da havde ban fået både snoge og hugorme i posen. Det går som sidste gang. De råbte: Hejj, mand,...
Der har al tid været så fuldt af snoge ved Brøndsted mølle, og så var det en dag, at begge den gamle Soren Møllers sonner vilde ud at skyde på dem, som de lå og solede sig rundt om på jorden ved de store elletræer. Da den gamle hører skuddene, kommer han imidlertid ud til dem og siger: «Drenge, forvar jer! de har været her for min tid og vil blive ved...
Her på øen (Moen) findes så mange slags orme oc sådanne, at der næsten intet steds i riget findes enten flere eller sjældnere. Der kryber herfra ikke blot snoge og små i-langer, men også store. Jeg har selv for to år siden set en grå eller askefarvet, to alen lang, med en stor manke. Og sidste forår så bonderne i Hune sø et slangehoved eller hovedskal af...
Der findes på Møen så mange Slags Orme, at der næsten intetsteds i Riget findes enten flere eller sjeldnere. Det er ikke blot Snoge og små Slanger, der krybe omkring her, men også store. Jeg har selv set for to År siden en grå eller askefarvet to Alen lang, med en stor Manke. Og sidste Forår så Bønderne i Hunø Sø et Slangehoved eller Hovedskal af en...
Estvadgård har Part i Ålefiskeriet, Flynder Sø. Da de solgte Flyndersø Mølle, forbeholdt de sig dog den Ret. Det var Brug, at når de tog Ål i Ålekisten, vågede de ved den om Natten, det vil sige: ved æ Flygi (sådan kaldes det Sted, hvor de trækker Stigbordet op og ned), og så er Kisten jo bag ved. Der var en Mand fra Møllen og én fra Estvadgård, der en...
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester, ja, kunde gjøre alt det, folk vilde have ham til. Nogle gav ham penge for det, og nogle smør og flæsk. Når bønderne kjørte til kjøbstad, var der en bod, hvor de skulde give accise, og da han kom til den bod, -\ ar han jo...
Snoge æder jo tusser. Når de slæber af med dem, så tror folk, at de vil tvinge dem til at udruge deres æg. E. T. K.
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
Når snogen om sommeren kommer meget til syne. er det imod regn. Ligeledes, når der om afteuen kryber mange tusser ved hus væggen.
På Bogo havde de en gang en forfærdelig hob snoge og hugorme og sådant noget kryb, men så var der en mand i Sortso på Falster, der kunde udrydde sådant noget, og ham sendte Bogøerne bud til og bad ham, om han ikke vilde komme og befri dem for det. Han rejste til Bogø og blev enig med beboerne der ovre på den måde, at han vilde tage sig på at ødelægge alt...
Om kvæg bliver tykt, som det skulde broste. Et snogeskind og brændt til pulver og giv nodet det ind i sod mælk, det er forsøgt og hjælper næst Guds hjælp.
