Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Juel boede i Fattighuset i Saltofte, men var født i Ebberup. Han kunde standse Blod og stille Tandpine og dølge Snoge. En Gang var et Par Drenge her nede ved Frederiksgave, der træffer at få ham at se, og de begynder: »Nå, der kommer den tåbelige Niels Juel, han er bleven slemt fuld i Dag.« »Hvad siger I to snotte Drenge, jeg skal gjøre det sådan...
Ude ved klinten var der før nogen kratskov, og der gik en gang to mænd. Som de gik, så de en bunke snoge. De tænkte nok, at det ikke var rigtige snoge, og derfor tog den ene stiltiende sin kniv op af lommen og lukkede den op og kastede den hen imellem dem, "ti", tilføjede konen, "når man gjør det, så bliver det altid til, hvad det er." De blev til nogle...
En Nabokone til os, der hed Stine Jakobsen, fortalte os, at hun en Gang som Barn havde set en Snogekonge i et Stenkast tæt ved et stort Stendige. Den var meget større end de andre Snoge og havde en stor Guldkrone på. Hun vidste nu ikke, hvad det var for et Dyr, og så rendte hun hjem til hendes Moder og fortalte om det. Moderen gik med derhen, og hun kunde...
Man skal ikke slå snoge og hugorme ihjel, ti jo mere man hader sligt skidteri, des mere ser man af det. Denne mening var forhen meget almindelig, og man troede, at både snoge og tusser kunde malke køerne, og mente, at de vilde spise mad med bornene. Nissen, Ramten.
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet og...
Når man vil binde en snog, så siger man: Osa, osi, osia. Siges 3 gange. Vil man løse den igjen, skal man gjentage ordene i den omvendte orden. P. L. J.
Hvor der er mange snoge, der er god lykke i huse. Christen Moller, Ringive.
Hedegaard Ringive
En karl traf en gang et par snoge, der spogte, og slog da den ene ihjel. Men siden kunde han ikke være i ro for den anden, hvor han var, fulgte den ham, og til sidst døde han. Jeg har hørt, at når man slog en hugormekonge ihjel, så kunde man aldrig være i ro for hugormene, ja, man kunde være ganske sikker på at blive bidt. p. j. Lystbæk.
Snoge, hugorme og hele skidtet do blev fordrevne fra Lyvland og ud i fjorden. Det var en klog mand, der drev dem hen. Havde det gået ham på, så havde han selv blevet drevet i fjorden, men han vandt sejr med det. Lavst Sørenseu, TJllita.
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres nætter,...
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : Hvorfor klipper du ikke dit hår af? Hnn svarede: Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af. De var så gode til at synge, og når de medede...
Majnnineds katte trækker tøj (snoge og orme) til huse. Håret er askavad (afslidt) om balsen på dem, for der har snoge og orme snoet dem om,'når kattone har båret dem hjem.
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
Lidt uden for Lyndelse ligger en mose, som kaldes Sortelung, nu er der en del huse og teglværker der ude, og noget af jorden er allerede pløjeland. Men i gamle dage var det anderledes, da var der en stor skov, hvori der levede en hoben orme og alle slags giftigt kryb, som gik og fortærede kvæget på markerne om natten. Til sidst blev det så grovt, at ingen...
Når man vil binde en snog, så siger man: Suogen vreder, busken breder tre mænds favn i Jesu navn. P. L. .1., Jelling.
Det er somme tider tidlig om foråret, at man kan se en hel mængde snoge hængende hen ad gjærderne, der kan endog være flere hundrede. De går da på råd, kongesnogen sidder for det meste på sin hale midt imellem dem, men det skal ikke være så meget let at få oje på den. Men hvem der ellers kunde komme til at slå den ihjel og spise fedtet, han vilde blive...
Når man drømmer om en hængt mand eller en snog eller også om at hænge sig selv, betvder det stor lykke. Jørg. H.
Værslev ved Kalundborg
Man må ikke slå en snog ihjel før efter solnedgang, ti før kan den ikke do. Marie Fink, Bøffelkobbel.
da-etk-jat_01_0_01380
En gang var der så mange snoge og hugorme på Falster, så de næsten ikke kunde opnære dem for dem. Men så kom der en mand her til landet, som kunde udrydde sådan noget, og han påtog sig også at skaffe dem af med det. Men først måtte de love ham, at der ingen lindorm var på landet. Så tændte han et stort bål et sted nede omkring ved Stubbekjøbing, og i det...
