Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
78 datasets found
Danish Keywords: snog Organizations: Berkeley
En gammel mand, Per Holm, der boede her ude på marken, havde en hugormebo i hans seng. Han havde vel fået dem til huset, da han ryddede buske og rødder op og førte dem hjem til brændsel. Når han sad og spiste i sengen, kunde de godt krybe op til ham og drikke af hans kop, eller hvad han havde, og de gjorde ham ingen onde. Da a en gang var der ude at sy,...
Torrild Skanderborg
Margrete Vævers i Flødstrup har fortalt, at på Langeland var et sted en lille dreng, som lå ved dortærskelen af sin faders hus. Da kom der en snog hen til ham. Drengen havde en hesselkjæp i hånden, med hvilken han krattede snogen på ryggen, og det holdt den meget af. I nogen tid kom snogen således en gang om dagen hen til den lille dreng, og han klattede...
Lav a boede ude i et Hus i Skoven Hårup—Krannestrup, lå min lille Dreng Martinus en Nat så urolig. A troede, han vilde vande, og fornam efter ham, men greb så i en Orm. Så stod a jo op og fik Børnene af Sengen og ud i Køkkenet, og så fik a Hugormen slået ihjel. Den var så skred så skred, og a troer, den havde været i Drengen, for han havde været skidt i...
Heksehistorier går der en mængde af på Langeland. Jagten har altid været forbeholdt herremændene. Nu tog en herremand engang bøssen fra en krybskytte, han traf; meu det var ham ikke muligt at bære den. En anden krybskytte, herremanden var i lag med, og som var broder til ham, svarede ham, at det var bedre, han gik hjem, for han havde hele huset fuldt af...
Drømmer man om snoge, varsler det lykke.
København
Andreas Lang. der 1820-24 ejede Rybjærg, var ea meget, fin mand og gjorde nar af den gamle pastor Olivarius. fordi han ikke kunde opføre sig flot nok. Det gjorde stor opsigt, når han kom kjorende til Ringkjohing. for han havde snogepander på sit seletøj. Ea gang kom degnen Sand på Holmsland ind i samme stue som han, og teede sig så ikke ;erbødigt nok,...
Enkelte snoge kan træffes på fire alens længde og så tykke, som en arm. De har en tommelang manke helt ned ad ryggen og et hvidt hjærte. De kaldes hæslinger.
En snog kan gæ gjennein storken ni gange, men den tiende gang må den blive der. Storken er glasseret inden i ligesom en lergryde. Mikkel Sørensen.
Herskind
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
Der har for været adskillige kloge mænd i live, som har kunnet binde orme og slige ting. Således var der en gang en dyrlæge i Lindemark, som havde fundet en snog. På vejen hjemad var han inde hos en anden mand og spurgte, om han måtte slibe sin økse på hans slibesten. Snogen gjemte han med den ene hånd bag ved sig, men drengene så den alligevel og blev...
For Vrads hede brændte, var den så fuld af orme, at fårene, som græssede der, næsten var ormebidt hver aften, når de kom hjem. Bonderne kurerer den, som er bidt af en hugorm med urin og sod mælk. Bides dyr eller mennesker derimod af en snog, er der ingeu redning. Ved en snogs mund står derfor også en ligkiste, ved en hugorms derimod en medicinflaske. For...
På Slottet Philipsborg (Bråborg?) mellem Ullerup og Snogbæk, boede engang en Herremand, som havde to Sønner. Da han døde, blev den ældste af Brødrene boende på Philipsborg, medens den yngste drog bort. Han forelskede sig i en ung Pige og tog hende med sig hjem til sin Broder på Philipsborg. Denne tog godt imod dem. Den yngste drog imidlertid atter bort,...
A var ude at harve for den gamle Erik Væver i Fjellerup tillige med et par andre karle, og mens a så var inde at spise, kom husholdersken og sagde, om en af os ikke vilde komme og tage den snog ned, der var oppe på loftet. Det hørte den gamle mand, der lå henne i sengen, og så sagde han: "Nej, det må ikke ske, for den har haft sin gang der, al den tid a...
Hagenbjærggård Fjellerup Nørre herred
Der var en gang en mand i Ods herred, som tilbød at udrydde alle de hugorme, snoge og lignende dyr, der fandtes på halvøen, når blot man vilde borge for, at ingen lindorme fandtes der imellem. Dette blev forsikret ham, og han antændte da en stor ild på en hoj i nærheden af Tolsager by i Asnæs sogn. Nu kom der en mængde hugorme og lignende dyr strommende...
Min Bedstefader var Murer, og han fortalte, at han en Gang arbejdede på en Herregård i æ Norden, det var enten Aggersbøl eller Orsinggård (o: Ussinggård), og da hørte han Snak om, at der oppe i et Tårn var et Soveværelse, hvor en kunde høre ligesom en Høne, der klukkede om Natten. Han vilde nu vove sig ved at gå derop og sidde og høre på det for at blive...
I Hesselholt var der så mange snoge, at de gik på stuegulvet, når der var lidt stilhed, og i Bro mølle gik de i sengene imellem sengklæderne. Lars Nielsen, Vinkel.
En sondag kjørte en præst til sin annekskirke for at prædike. Som han kom ind i en skov, som han skulde igjennem for at komme til kirken, så han en flok snoge vrimle på vejen foran hestene. «Holdt!» råbte han da til sin kusk Per, «spring af vognen, og tag mig den store snog med det hvide hoved, som du ser der midt i flokken.* Per sprang af og vilde tage...
Fiskerhuset ved Tis sø
En mand, der var ridende, kom til nogle snoge. Så snappede han deres konge og red, så stærkt han kunde. Nu satte snogene halen i munden og spillede efter ham alle sammen. Da de nåede ham, smed han hans kappe ned til dem og red videre. De rev den i ene stumper og malede den ud så fint som smul. Da de nu blev standsede der, frelste han sådan hans liv og...
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
Til den første snog, man møder om foråret, skal man sige: «Gud bevare mig og alle mine fra dig og alle dine, vil du intet ondt gjøre mig og alle mine, skal jeg ikke heller gjøre dig og alle dine,» og intet giftigt kryb skal da skade én den sommer. Lars Findsen.
Rold ved Bred Fyen