Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Storskoven indskrænker sig nu til 850 td. land. De gamle fortæller, at den forben bar været meget større, men der huggedes voldsomt los i den og bortkjørtes snese læs selv midt om dagen. For en halvfjerds, lirs år siden blev skovene solgt for ti rdlc Det bod Moller ved auktion, og ingen vilde byde ham over. Nu senest solgtes den af Guldbergs arvinger for...
Lever af en gås og ikke af en ørn, min fader avlede sejsten børn, Krist give, jeg havde en ven så huld, der kunde gjøre mig snesen fuld. H. A. Bering.
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
De havde jo bindestuer, og når de unge kom sammen, så målte de af to og to, pige og karl, dem, der var lige gode til at binde. De var rede til at pukke på hverandre, så der blev noget bestilt. Rinkningerne lå på bordet, og garnet derfra gik over krogen i loftet. Hver 20 eller 30 favne blev der slået knude for, så kunde det ikke så let komme i urede, og så...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da...
Min fader blev beskyldt for skovtyveri, og der kom bud til ham. han skulde komme ned til landsdommeren. Han siger så til ham: >Du har jo gjort dig skyldig i skovtyveri i min fraværelse." Han erklærer, at det er en usandhed. Men vi Harupper vi lider den nød, for det vi ligger til rens med skoven." Ja. her stod da skovfoged Munk med den beskyldning, at...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Gjelsted
En karl i Kragelund var kjærester med en hekses datter, men så blev han kjed af det og gjorde det forbi. Heksen var netop Alå Gråå i Torning. Da han så siden skulde til at giftes med en anden pige, kunde han på bryllupsdagen ikke få hans brudeklæder på, hvordan han end bar sig ad. De var altid endevendte og med den inderste side ud ad. Han prøvede de...
Der var nogle udflyttere fra Fovlum, der havde storke, og de havde ikke givet tiende i fire år, folkene bavde nemlig ikke mærket, de bavde kylt neget ned i den tid. Det efterår da samledes der flere bundrede storke på marken på én dag der i nærheden, og de gik og knæbrede og spankulerede. Endelig stak de en unge ihjel, så den blev liggende. Den havde sort...
Der skal have ligget en lille by sydvest herfor lige neden for Iglsø. Der skal være en pikket stenbro oppe i Holms eng, og snese læs smedesinder er der endnu. Der er gravet ledesten og portsten op der. Der var i det mindste tre gårde, og vor gård har ligget der, har de sagt. Et sted øst for byen kaldes gårdsstedet endnu, der skal have ligget to gårde,...
Sten fra Herning gik en dag fra Lavlund til Snejbjærg, og så går der en dreng forved ham. Hvor er du fra?" sagde han. A er fra Kjærs mark", siger drengen, men hvor skal du hen?" A skal til Snejbjærg at bestille nogle æg for apothekeren, de skal sendes til Amerika med et skib, der ligger på Arnborg hede. De vil give en mark for snesen uden talæg, og...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Søren Jensen fortalte også, at i hans barnetid da var de halve folk i Stovrup i Skjolde sogn hekse. Dem véd lian en del at fortælle om. Og i Nedre-Bjerge ved Horsens der var det så galt at komme igjennem den gang, for enten gjorde de det ene skidt ved folk eller også det andet. Og i hans ivrighed, når han fortæller om al den fortræd, de gjorde, lægger han...
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i Tommes...
En gammel pige i Stavning hart fortalt mig, at hun fik fire skilling for at tage skindet af en dødfødt kalv. Hun tji'nte ved hendes moster og faster, og hendes madmoder sagde: Det bar a selv fået, den gang a tjente, ag så skal mine piger også have det. Det var ellers ikke så gal en skik. Hver gang de brændte brændevin, fik hun en pægl eller en halv pot,...
Om træskohandel. Ligesom i pottekandelen går der også i træskohandelen mere end 20 til en snes. Når træskomanden sælger træskoene til træhandlerne (tooskmænden) i byerne regnes 20 par fuldtmålstrsesko (mandstræsko, fra 101/ til 11 Va tommer, indvendig mål) for en snes. Af koltringstræsko (8 til 9 tommer) og fruenstræsko (8V2 til 97a) går der 30 par til...
