Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen! Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
En præst i omegnen af Vejle hvis søn hed Kristian, og det er min faders navn, min fader er opkaldt efter ham levede på den tid, da Svenskerne var her inde. Polakkerne var mere frygtede end Svenskerne, da de var mere røveragtige. Svensken vilde ikke ødelægge sit eget land, som han mente det var; men Polakkerne vilde røve, hvad de kunde. En trop blev...
Kvols Viborg
I en by lå der en smedje, hvor ingen turde komme om natten, for der fortaltes, at der gik en sort mand, som kunde gjøre sig så stor, at han nåede langt over skorstenen, og så lille, at han kunde krybe ind i et musehul. En gang kom der en fremmed vandringsmand til byen, og han forlangte at blive i smedjen natten over. Smeden rådede ham fra det, men den...
Da gjærdesmutten floj ned, efter at den ved list var bleven fuglekonge, satte de andre misundelige fugle efter den, men den gjemte sig i et musehul. Uglen blev da sat til at passe på den, mens storken blev hentet for med sit lange næb at trække den ud; men uglen faldt i sovn, så gjærdesmutten smuttede ud. Siden den tid er uglen forhadt af de andre fugle....
Konen i Bakker up fortæller, at hun har tjent i gårde med en karl, der, da han som dreng en aften lob med de andre børn og skred på isen, ikke vilde hjem. Forældrene vilde fange ham, da de ikke kunde lokke ham, men al tid smuttede han fra dem, og de måtte til sidst hente flere folk og fange ham med liner, så de snærede ham deri, men han var rent tosset,...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
Hr. Psejer var en Gang i Besøg i Ødsted, og på Hjemvejen, allerbedst som de kjører oppe ved Rugstedlund, da smutter det ene Baghjul af. Så siger Kusken: »Det er galt, Fåer, vi tabte et Hjul.« »Det skal du aldrig bryde dig om, du må ikke se dig tilbage, men kjør kuns bare.« De kom også godt hjem. Egtved S., Jerlev H. Jørgen Peter Jørgensen, Egtved Skov.
En mand og en kone, begge to unge folk, kjorte en vinteraften i gråvejr ved midnatstid fra besøg. De sad ene på vognen. Så siger manden til konen, at han skal af lidt, og hun måtte holde på hestene. Meu for han stod af, tog han et hjemmestrikket, gult, uldent klæde af halsen og flyede hende, idet han sagde, at hvis der kom noget, skulde hun slå dygtig fra...
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...
En mand her i Kragelund havde en kone, som var en heks, og han sagde det selv. ».Ja, hun er jo slem ved mig, og når a så tager en kjæp, så smutter hun under æ bord og æ bænk og er bleven til en hare, og så kan a aldrig ramme hende.« Hun hed Lise, og ham kaldte vi altid æ gamle mand. Søren Jørgensen, Engesvang.
Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...
En mand der kjørte hjem ad en aften, hørte én råbe : "Hils Hatte, te Fatte er død." Han grinnede, ilav han kom hjem. Konen spurgte, hvad han grinnede ad. "Ja, det var snart noget sært noget. Han tykte, ilav han kjørte, te der var noget, der hoppede op i vognen til ham og sagde: Du kan hilsen Hatte, te Fatte er død. Ilav han han siger det, hører de noget,...
På Jerslev Mark i Nærheden af Byen er der en lille Høj. Om Høsten gik et Par Folk og arbejdede ude på Marken, han mejede, og Konen bandt op, og de havde en lille Dreng, der gik ved dem. Så blev han væk lige med ét, og de kunde ikke finde ham, ihvor de så ledte. Året efter kom de til at meje på den samme Mark, og da bliver de vaer, at der rendte en hel...
Når man vrænger ad gjogen, i det den kukker, så bider den sig i tungen, så den bløder. Hvis der nu falder en dråbe blod på en tynd kvist, så danner der sig uden om kvisten en tynd ring eller perle, som kaldes en «Gjøgetår». Jeg bar forøvrigt selv som dreng fundet og set adskillige Gjøgetåre, og jeg har endnu én af dem. Det er en tynd, flad spiralring, der...
For en 40 År siden var der en Kone i Lysabild, som var kjendt med den sorte Kunst. Dette fandt en stor Bekræftelse ved, at en Hare, som man var på Jagt efter, smuttede ind ad hendes åbne Gadedør. Ingen turde følge den længere, da man var vis på, at det var hende selv i Dyrets Skikkelse. Lysabild S., Sønderborg A. Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet.
da-etk-dsnr_06_0_00499
Peder Larsen i Lem arbejdede på Spøtrup. Så kom der bud, at hans kone var bleven syg, og han måtte da hjem om aftenen. Men han turde ikke gå ene, og så vilde han have ou karl til at følge med sig. Det tykte Nissen sært om, han var en voksen karl og havde (vel ingen ond samvittighed. Nå ja, så måtte han jo te'n, men gik og blev ræd for hans skygge. Han...
En gammel mand i Husby kom forbi et par høje og så dato puslinger med røde huer på hovedet løbe foran sig, indtil de nåede en gård ved vejen, hvor de da smuttede ind ad lovinduet. En pige fra Staby gik forbi de samme to høje, og da kom der to små drenge, som rejste dem op fra en agerren, lob forbi hende og tog vejen lige op mod højene. A. L.
En ung pige, der hed Gjertrud, fra Katrup mark det horer for resten til Hyllee sogn hun gik til ellefolkene i skoven tæt ved og var aldrig fra dem. Hun kom ind til forældrene en gang imellem, men så smuttede hun igjen, og de kunde ikke passe hende. Hun var sær og blev sær, til hun døde. De ellefolk sang så godt. Ris.
