Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Århus, der skulde præke her i Skjød. Han kjørte jo efter at møde der til tiden; men da han kom til Lisbjærg, kunde han høre Skjød kirkeklokke, og så sagde han til karlen, at han skulde kjøre meget bedre til. Men så støvtden ene hest. Han sagde nu til karlen: »Nu hører jeg den Skjøds blomm', nu må jeg nok for sildig komm,«. Så satte han...
Tilføjelse til Sagnet om Lindormen: Den første Kone på Lundø var en Kone, der boede på Kjelderbakke. Hun opelskede en Lindorm, det havde fra først af været en Orm i en Nød...... (Sml. D. S. II, E, 28.) Hun havde den i en Tønde, og den kunde trimle efter hende. Kristen Nielsen, Lundø.
Der har været rovere oppe i Ornedal i Sulsted sogn lige syd for Hammer kirke. De havde deres kule der og strikker spændt over vejen. Grindsted. Sml. nr. 1416.
Grubbesholm skal have navu af de Grubbers familie, navnlig Jacob Grubbe. Om ham er dette enduu i erindring, at han skal have forbygget sig på gården, og som det samme tid skal have været trouble tider, skal han være rejst fra gården og ikke mere kommet der, eftersom hans gjæld var ham overlegen. Sønder-Bork liber daticus. Sml. Hotfmauus Fuudatiou. I....
Det, der skrabes af blodstenen i Siem, skalstødes også tages ind i mælk før solnedgang. En mand misbrugte stenen, idet han gav sine kreaturer ind af den, og så tabte den sin kraft og har ikke siden kunnet hjælpe. Anders Jensen Jul, Siem. Om blodsten se videre i afd. III, nr. 404 og sml. nr. 363.
Siem Himmerland
Hans Skrædder og hans kone boede i Jelling by, hende kaldte de Sidsel Skrædders. De havde honning at sælge. Så var Hans Skr. gået af by, og da kom der en kone og vilde kjøbe noget. Hun sagde til Sidsel: »Lad mig se, du mæler mig godt.« Da Sidsel så vilde til at mæle, så kegH. Skr. ud ved omhænget, der var om sengen, og han var endda ikke hjemme. Hun blev...
Når en ke malkes sen en torsdag morgen eller søndag morgen, vil den komme til tit kjælve ved dagen. Trækkes koen til tyr, efter at den er malket, får den en kviekalv, men trækkes den hen før, får den en tyrkalv. Sml. 1046. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Omtrent en halv mil fra Assens, tæt ved AssensFåborg landevej, ligger Bohøj på Voldtofte mark, Flendose sogn. Denne høj ligger uden for gården og er efter alt at domme en almindelig meget stor kæmpehøj. Om en navngiven mand i Voldtofte fortælles, at han en aften red forbi højen på en sort hingst og så, at den stod på fire røde pæle, og troldene dandsede...
I nærheden af Gribsvad kro mellem Odense og Middel fait ligger Hellig-Knuds sten. På denne sten satte Knud den hellige sig for at hvile sig, da bønderne fra Vendsyssel forfulgte ham. Der findes tydelige spor i stenen af, at han har 9iddet på den. Sml. Thiele I. 27. L. F.
Til Søgård på Holmsland kom der en gangen gammel Nordmand for at tigge. Han havde været der pågården før i samme ærende, og jomfruen havde et ondt øje til ham. Da hun nu så ham komme, sprang hun hen og slap lænkehundene løse. Nordmanden kunde nu ikke røre sig af pletten for hundene, og imens stod jomfruen i døren og lo af alle kræfter. Nordmanden bed sig...
En gang gik en kone i sit kjokken og bryggede. Da kom der en stor skruptusse og vilde gå over dørtærskelen, men kunde ikke komme over. Så tog konen en bredtorv og lagde ved dørtærskelen, for at den des bedre kunde komme ind. Derpå sagde konen: "Du ei vel tørstig, din stakkel! og togen ose med ølurt'og lod tussen drikke. "Du ei så tyk, du skal vel snart...
Karlens ridt med troldbægeret.....Han red tværs over alle agre, så kunde trolden ikke nå ham, for han havde kun ét ben og dertor bestandig måtte løbe uden om furerne. Karlen nåede da Flakkebjærg kirke, forond trolden, og var nu i behold. Da råbte trolden: "Ja, var det ikke for de hellige ding-dang, så skulde du se, hvad Enben skulde gjøre ved Toben." Da...
I en gård i Mathiasgade i Viborg skal efter gammel fortælling en kræmmer være bleven slået ihjel og plyndret. Liget blev så syet ind i en skindsæk og baret ned til Katmosc vest for Viborg og der gravet ned. Men kræmmerens hund fik manden ikke tage livet af. og den har blevet ved at gå og spøge i den gård i mange tider, det skal ikke være godt at være der...
Det ansees for et godt helbredelsesmiddel, når et barn er forgjort, at lade det sove i præstens messeskjorte. Flere gange udlånte degnen i Lendum skjorten i nævnte øjemed, men til sidst nægtede han det, sandsynligvis fordi han så skulde vaske deu hyppigere. Det brugtes også at tage to torv af den sidste grav på kirkegården og sætte dem oprejst mod...
På Hjarnø kirkegulv ligger et bræt, omtrent l/s alen bredt og 2, 3 alen langt. Det er gi. og forslidt, så ingen mere kan læse dets indskrift, men efter sagnet ligger derunder begravet en mand, som var kommen over til øen for at ville tage tiende in natura. En søndag før gudstjenesten stimlede folk sammen om ham på kirkegården og slog ham ihjel, hvorpå de...
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt på det jyske fastland, og de besluttede da at udvandre alle sammen og bosætte sig på øen Fur nord for Salling, hvor de mente, de kunde være i sikkerhed. De strømmede alle til Sallingsund, men her måtte de standse, ti over vandet kunde de ikke komme uden færge. Til den ende fik de da en færgemand til at...
Apsis ved Olgod kirke er opfort af en mand, som en gang nær var omkommen i en oversvømmelse. Han var redet vild ved nattetid, og inden han tænkte på, red han ikke længere på jorden, men hesten svommede under ham. Lovede så Vorherre, at hvis han vilde bevare ham, skulde han o s. v. Mistede sin hest, fordi han ikke havde nævnt den. (Sml- røversagnet fra...
Frederik Molbak fra Tværsted har fortalt mig følgende: Blæsbjærg her i Mosbjærg Sogn har været en indflødt 0, og ingen kunde komme dertil. Men der skulde være en Strækning hen ad Tværsted Remme, der kaldes Mølleremmen, og derad kunde de komme fra Blæsbjærg til Tværsted, men det kunde ikke befærdes uden af ridende, og det Sted blev holdt hemmelig. Så var...
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
Der er en Høj ude i Rasmus Andersens Løkke på Martofte Mark, der hedder Moerhøj. En Gang de Martofte unge Folk skulde til Snave at lege Jul, gik de der forbi, og så råbte de ind mod Højen: »Moser med dine røde Hoser, vil du med de Martofte Drenge til Snabe at lege Jul.« Da stod Højen på fire gloende Piller, og de kunde se Bjærgfolkene lege og dandse der...
