Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Muren på Hvidbjærg Kirke, Tyholm, findes over Døren i Kirkeskibets søndre Side en Sten, der ved nøjere Eftersyn viser sig at skulle fremstille en Dreng med en Kringle i Hånden. Om Oprindelsen til dette Billedhuggerarbejde fortæller Folkesagnet følgende: Der havde i lang Tid været Spøgeri og Uro i Kirken og på Kirkegården, de Døde kunde ikke ligge rolige...
Der var kun læger i Ringkjøbing og Varde, og de kom kun ud til barselkoner og i smitsom syge. Nogle enkelte præster havde dog også lidt medicin. Der var kun 2 dyrlæger i Ringkjøbing amt. nemlig Jørgen Holm og Vesterbæk. Her var ingen nærmere end ham i No. Der var en i Varde, de kaldte æ kursmed, han brugte det lidt her sønder pa. Niels Jensen. Hemmet.
På Hygum kirkegård er en stor grav med jærngitter om, samt en mindestøtte på, hvor der efter gi. beskrivelse ligger over 500 mennesker begravede, som døde i det 16de århundrede af en smitsom sygdom, der kaldtes den sorte pest. Derskuldeden gang ikke have været mere end 3 par levende ægtefolk tilbage i Hygum sogn. Jes Jørgen Schultz, Markskjelbæk.
Markskjælbæk Ål ved Varde
Hikker man meget, bliver der også talt meget om én. C. L. Rasmussen.
Jo, at der er spøgeri til, det er rigtignok både sikkert og vist, og det fæleste spøgeri nogen her véd af at sige, det gik for sig i en gård i Væggerløse sogn; men det var også en gruelig synd, der var bedrevet. Det var henne i en anden gård, at både manden og konen døde af en smitsom sygdom bort fra en tre, fire små børn; så skulde jo familien tage sig...
Der var tre jomfruer, der boede på Kalbygård, og de sejlede derfra over Bjarup sø til Bjarup kirke, men der tabte den ene sin guldring, og så satte hun søen i band. Fra den tid sank den efterhånden og blev til en mose. Jomfruen skal have skyldt fiskeren for, at han skulde have taget ringen, og så lyste hun søen i band, for at han ikke skulde fiske mere....
Der var to brodre her i Nebel: Store-Kræn og Lille-Kræn. Den forste kunde se alting. Han gik op på kirkegården nytårsaften, og så spurgte de ham bag efter ud. Et år sagde han, da de ved en forsamling sad og spurgte ham ud: «Der kommer en stor syge over folk her i sognet. Min broder (i den store gård) skal do forst, men a må selv dandse bag efter.» Da de...
Nørre-Nebel
I et vådt År gror der Ildgræs nede i Kjæret, og hvis Kreaturerne får det i dem, så får de Ildsygen, og den er uhelbredelig. Det begynder i et Lår eller et andet Sted i Kroppen, og så stivner Blodet i dem. De kan ligge der nede i Kjæret og være døde, når Folkene kommer til dem. Sygdommen er ikke smitsom, og nu i de sidste År har vi ikke hørt noget til den,...
Ovre i Hodde havde de en Byhjorde, og han havde overskreven en hel Del Tørvespedder med Tal og Regninger. De blev opmærksom på det, da de kom og vilde kjøre Tørvene hjem. Så spurgte de ham om, af hvad Årsag han havde sådan overskrevet det hele med hans Kjæp. Han svarede, te han havde regnet over på, hvor mange der vilde blive overlevende i Sognet. Der...
I Dalbyovre sogns hede er der en temmelig stor tragtformig fordybning i jorden, hvor der altid vogser frodigt græs, den nævnes Fægraven. Om den horte jeg i mine barneåren gang fortælle: Der udbrød smitsom sygdom mellem Dalbyovre bys kreaturer, så at de døde alle sammen så nær som fire, det var de bedste, de havde, og da sygdommen begyndte, byggede de et...
Hjemme ved min faders ude på Glarbo-Hedegård der lå så mange syge folk. Vi havde forst en gammel kone af vore nabokoner at passe de syge op. Så blev hun syg og vilde hjem. Vi fik da en anden nabokone, og hun var der en dags tid eller to, så blev hun syg og dode der, og den anden døde også, og de blev begravet én dag. Folk troede, det var en smitsom syge,...
Hr. Christian Sommerfeldt var præst i Farup og Asferg, før han kom til Skamby. En af hans jomfruer døde af smitsom syge, og så måtte ingen komme i flere måneder i den stue, hvor liget havde stået, og dørene blev tillåsede. Da stuen så endelig skulde åbnes, blev en dør lukt op ved hver sin side. og pæsten løb igjennem i fuld galop, så den grå kjortel fløj...
Foran Hovedbygningen på Søgård, hvor jeg tjente i Halvtredserne, var en grøn Plæne med en Flagstang. Jeg tjente jo hos Forpagteren Tolderlund og skulde hver Aften hen til Søgårds Kro og bente Posten til ham; og når jeg kom tilbage og ind gjennem Porten, gik jeg hen til et Vindue, der stod på Klem, og stak Posten ind der igjennem, for der havde han sit...
I den sydligste Gård i Brundby boede en Mand, som hed Mikkel Maler. Han var en hidsig, stærk og selvrådig Krabat. Da der en Gang var smitsom Sygdom i Ørby, skulde han hente Distriktslægen og kjøre ham til Ørby. Mikkel Maler kjørte også selv efter ham, men da han kom til Broen nord for Ørby, sagde han: »Nu skal du af.« Lægen protesterede og påstod, at...
Johan Hansen i Hvolbøl, der er barnefødt i Vilsbæk, fortalte, at mens han var hjemme som Dreng, da døde hans Moder og Søster af en smitsom Sygdom med meget kort Mellemrum, og de blev begravede på samme Dag. Inden deres Død gik der hver Aften fra Gården der i Vilsbæk et Ligtog til bestemt Klokkeslæt op til Hvolbøl Kirke, og Karlen så' det hver Aften og tog...
Da Hofjægermester Bech kort efter, at han var kommen til Engelsholm, havde den vestre Side (?) af Kirketårnet i Nørup nede, og de så grov en Kalkkule ved den nordre Side af Kirken, da grov de omtrent 60 Benrade op på ét Sted. Her havde været en stor Fællesgrav for de mange Soldater af de polske Hjælpetropper, der døde her af en smitsom Syge i 1659. Også i...
Det fortælles for vist, at i en gård i Ollerup havde de et barn, som var et par år, da det en dag, det gik ude, blev så fjollet, at det ikke kunde fatte noget, og det måtte da siden stadig pusles og lå i en vugge, til det var 15, 16 ar, så døde det. Da det havde været syg nogle år, var det en morgen, at der lå nogle penge under hovedpuden, og da de...
1 Skjærn kirke læses følgende: I året 1603 døde her i menigheden i en tid af 3 måneder 107 mennesker af en smitsom pest.
For heste, som er skabede. En skabet hest er en meget skadelig ting, ti den er en smitsom syge, ligesom spedalskhed eller postilendse kan være iblandt mennesken, besyuderligen når de kommer på marken til andre heste om påsketider. Vel bortgår det imod vinteren, mens i foråret kommer det igjen, hvorimod det bedste middel er dennem at afskaffe, på det...
