Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Gamle-Hans var en gedigen kjæltring. Han havde to sønner: Smalle-Hans og Anders. Anders blev gift i Skive med et kvindfolk fra fattiggården der. Han fik et godt udstyr og klingende mønt for at tage hende. De lejede sig så et kjoietøj med to trompetere bag på og kjørte under musik gjennem byen og så meget af sognet, de kunde. Ovenpå gjorde de et stort...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
To gårde i Frørup sogn ved Nyborg lå så tæt op ad hverandre, at der kun var en ganske smal slippe mellem dem, lukket med en dør. Omtrent lige over denne dør sad på den gård, hvorom her skal fortælles, et pigekammervindue. Pigerne hørte hver evige nat døren vedblive at smække i med et bulder, så sengen rystede, og det var i det samme, som noget krøb op ad...
Hodde kirke er den uanseligste af alle Nørholms kirker i udstyrelse. Den er meget smal, og mandfolkestolene var ikke bredere end en agestol og meget smallere end kvindfolkenes. Det var lige på hvippen til, at kongen havde taget den på grund af, at den blev holdt for ringe ved lige. Man mener, at kongen sådan har taget Lunde og Ovtrup kirker. frederik og...
Hollandsbjærg var en mærkelig Landsby, den tættest sammenbyggede, jeg har set, og Befolkningen havde et ganske ejendommeligt Præg, forskjelligt fra Egnens øvrige Beboere; og skjøndt Byen ikke var lille så vidt jeg husker 18 Gårde , var de alle med Undtagelse af én i Familie. Det var i 1857, at en Karl blev gift med en Pige fra en anden By. Noget...
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
En gammel degn i Testrup, der hed Jørgensen, kunde stille ild. Forend Skuclderløse blev udskiftet, lå alle 20 gårde samlede, og så blev der ildløs, og det meste af byen brændte. De kunde ikke få ilden slukket, men så gik Jørgensen ind i en kjætte (smal åbning mellem to gårde) ad kjætteløven (lågen) og mumlede. Da kom ilden ikke længere. p. Nielsen,...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Der er endnu nogle agre her på Dostrup mark, der kaldes Havgårds agre, de har navn efter en mand, som hed Havgård og ejede Volstrup, en fjerdingvej her vesten for, og så ejede han også nogle bonder her i byen. Men så solgte han den gård og byggede sig en gård her. Han blev da endnu anset for en lille herremand. Af hans bygning er der nu kun et lille...
En mand i Vejle, vi kaldte ham deu smalle Fævejle, gjorde besværgelser eller kunster for at vinde i tallotteriet. Han vandt også en stor sum, men så kom der en hund og lå i æ sengehvojem ved ham, så længe han levede. Han døde som en ung mand, og hans enke giftede sig igjen og beholdt pengene. Egtved.
A tjente i en gård der nede i Alleen, og manden var hestehandler. Så kulde der komme en mand ude fra Vesterland, der handlede med stude, og være hos os om natten. Ved sengetid sagde manden: "Ja, nu kan I godt gå i jer seng, piger, for han kommer ikke i aften." Han kom lige godt og drev hans stude ud i engen omentrent ved midnatstide. Folkene vilde ligge...
De har sagt, at Udstrup tyrogVester-Tang tyr kunde stå og brumme ad hinanden, og derfor må disse to gårdes marker have gået tæt sammen. Nu er der over en halv mil, ja tre fjerdingvej vand imellem dem. Det var altså kun en smal strøm den gang, og på det sted, hvor den å har gået, fandtes en gammel båd, da Nissum fjord blev udtørret, og tæt ved var spor af...
Man havde en lille handel med at sælge tobakspunge af sælskind i Grenå. Kvinderne vævede også sejl til bådene og slog ni slag. Bruden vævede selv sine dyner og slog fem slag. De bandt tårne i strømperne. De stjal for at leve. Da Visborg en gang vilde have dem ud at fiske op på revet, og de beklagede sig over, at de fik så lidt derfor, sagde han: Lønner...
Byremse fra Gjerlev v. Randers. Murmesteren han er rap og gesvindt, Jens Frandsen han er hastig betindt, Ajs Lærke mæ di stakket finger, Soren Smej han gor å gor å kommer alder længer, Per Vinter de er en deputeret mand,1) Jakob han sætter nejermunden fram, Kræn Piesens Jens han æ lang å smal, Smejen han æ flywgal, Niels Baj han æ vind å skjøv, Søren...
1785 blev begravelsen renset her ved Gadbjærg kirke. Der var 32 lig, store og små, i den, og de blev smidt ud i en firkantet kule på kirkegården, som bønderne var blevne bojede til at kaste. De blev smidt ned imellem hverandt, og der blev hverken sunget eller læst over dem. Siden blev begravelsen brugt til sten og kalk og materialier. For en snes år siden...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Der har ligget en stor Borg på Samsø, som hed Brattingsborg. Her boede en ung Røverhøvding, som var Anfører for en hel Del vilde og rå Karle, der hærgede rundt omkring på Jyllands og Fyens og Sjællands Kyster. En Dag, da de lå ved Jyllands Kyst, gik Høvdingen alene op i Landet og opdagede en Mils Vej fra Stranden en stor Borg, som han fik Lyst til at...
Der ligger en hule norden for vejen, der kaldes Tomphule, det er ikke andet end en lille lavning, der ligger ved åen. Den bøjer tæt til vejen, og der er blot en smal kant eng imellem åen og vejen. Der spøger det og har altid spøgt. En pige skal have aflivet sit barn oppe ved Vejen skov eller født et barn og så gået derfra ned igjennem hulen og så smidt...
