Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den unge greve på Prisenborg var med nogle andre på jagt. Så kom de til et hus i Voldby, og der gik han ind og vilde have noget at drikke. Hunden gjøede stærkt ad ham, og så kom konen, tog i armen af ham og gav ham et snur: Stå til side, herut Ståbi! hvor er han fra? Ja, han var fra Frisenborg. Da er det vel ikke jer, de kalder den unge greve. Jo, det...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
Der skal have været en røverkonge i Torngård, og han skal have stik de to høje an, der kaldtes Mølgårdshøj og Jørgen Mikkelsens høj, de lo navne gik de under i gamle dage. Men den sidste er rent sløjfet nu; den lå lige vesten for Mølgårdshøj. Så fandt beboerne på at grave efter penge i Jørgen Mikkelsens høj, og de fandt tre sorte gryder fulde af ben. Dem...
Det kan undertiden hænde i en bondegård, at enhver spædekalv, som sættes ind i en vis bestemt bøvl for sig selv, døer, inden den kan bindes i bås. Det bedste middel derimod er en gang at få én til at forære sig en kalv. Men slige uheld kan også skyldes visse årsager og afhjælpes ved at fjerne disse. Således søgte en gang en mand til en klog kone og...
På Rolfsted mark er en lille høj, som kaldes Vædderhøjen, og derpå ligger en stor sten. I byen boede en mand, som en nat stjal en vædder i nabobyen. Den var tvær og vilde ikke lade sig lede, og han var da nødsaget til at bære den. Han bandt den nu fast på sin ryg ligesom en kræmmerpose og gik hjem efter. Men da han nåede fornævnte høj, var kræfterne gåede...
7?8. En gang da præsten Valther, som var pastor Bonnnies formand i Vallekilde - således er fortalt - havde været borte og var kjørende hjem ad, så ligesom han var ved den smalle stivej, der drejer af til kirken, kunde hestene ikke trække vognen længere, de pustede og stønnede, men de kunde ikke. Så siger præsten til kusken, Jørgen Karlsen, at han skal stå...
Mads Bonde i Tiilst fortalte, at der var en mand, som var så slem til at stjæle korn fra de andre mænds agre i hostens tid og sætte over på hans egen ager. Men endelig fik de ham vænnet af med det. Folk havde smalle agre, og de var sildig på færde med hosten, for det var knap, de kunde få kornet modent til november. Denher tyv han havde den skik om...
Der ligger to lange Høje på Vinding Nygårds Mark, og i dem er to Kjæmpebørn begravet. De kom øster fra og blev forfulgt af en Drage. Moderen løb forved, og hun havde så lange Bryster, at hun kunde slå dem over Skulderen, og så kunde Børnene gå til og patte. Børnene kom altså ikke længere end til Vinding, der tog Dragen dem, og der er de begravet. Konen,...
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
Handest
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Skarnet fra koerne må ikke blive båret ud. inden solen er nede, for at koerne ikke skal blive solskådne, eller for at kalvene ikke skal få solstik. Den regel iagttager min fader endnu. Sådanne koer bliver så smalle og usle. Selde. Th. N.
I gammel tid var der også småkonger her omkring. Så var et par af dem blevne vrede på hinanden, og den ene måtte flygte fra sit hjem ved nattetider med mandskab og penge, flan kjørte i en karet, og da der i de tider hverken var veje eller noget, tog de fejl og kjørte ned ad det stejle spring, der er lige oven for Vingsted møUesø. Der blev de, for den sø...
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
I gamle Dage havde Greverne på Skakkenborg en stor Ret her, Bønderne var jo ligefrem deres Livegne. En Grev Skak var Jagtejer over al Jorden her, og han havde jo en Jæger. Dennes Hund strejfede omkring og løb i en Bondes Korn. Derover blev han ophidset og sked Hunden. Men så blev Bonden fængslet, dømt til Døden og henrettet på Stjernen, hvor Betterpladsen...
Ane Trøglborg og hendes Mand, Knud, boede i Trøglborg, og de kjørte en Aften silde hjem fra Vejle, hvor de havde gjort deres Juleindkjøb. Da de skulde gjennem Lindeballe Skov, var det bælgmørkt, og Knud kunde ikke se at kjøre. Så siger han til Konen: »Kan du ikke kjøre, Ane, for du kjender bedst Vejen.« Hun var nemlig der fra Sognet. Så tog hun Tømmen, og...
Der var en kone, der gik omkring og tiggede noget pølse i slagtetiden, da er folk jo ikke sa knappe med en pølse til et fattigt menneske. Men det var mest smalpølser, hun fik. Så havde hun en aften hendes forklæde for det meste fuldt af pølser og vil så gå ud fra den sidste gård og hjem; nu var alting hørt over for den dag. Men da hun kommer ud til...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Der fortælles, at på Smølbakke har stået en Vikingeborg. Man kan også godt tænke sig det, da Volden ligger på Tangen mellem Vemmingbund og Nybøl Nor, og den har den Gang været meget smal. Smølvold kaldes også af nogle Svenskeskandsen. Andre fortæller: På Smølvold skal have stået et Vagttårn i Valdemarernes Tid, for at man der kunde have Udkik med de...
