Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
52 datasets found
Danish Keywords: små Organizations: Berkeley
Ellekjællingerne kom ind om aftenen i Søndergård i Nielstrup og tappede 61. Det var min moders faders fødegård. Den gang havde de udskåwr på stuehusene, og der havde de deres gamle 61 og mjød gjemt. De blandede nemlig mjod der, for det var en stor gård. Så havde de en plejepige, der var af familien, hun var ellers henne fra SonderBorup ved Randers, og hun...
Villendrup ved Randers
Hos Kristen Jensens i Lundby var de så plagede af rotter, at folkene måtte ligge med en kjæp i sengen, ellers gnov rotterne i dem. De havde en so, der havde haft grise, men de var bleven tagne fra den, så gik rotterne til og pattede den. A så det fiere gange. Så satte a rotterne ud af laden for ham, idet a læste over dem og jog dem ud i en lyngstak. De...
Sørup Himmerland
En dreng kom en dag ned i Heager smedje, hvor smeden og svenden stod og talte småt sammen. “Hvad er det I snakker om?” — “Ja, det har du vel nok hort.” — “Nej.” — “Engelskmanden er jo ved at gå i land ved kysten.” — “Det har å ikke hørt noget om.” — “Jo. der er kommen ordre om, at enhver over 18 år skal møde med en bøsse og tage imod ham.” — “Ja, så vil a...
Pastor Àby i Særslev lagde mærke til, at offeret svandt mere og mere. En dag han har fået sit pintseoffer, står han og piller lidt ved det og ser, at det er småt. Så tænker han: “De skal dog have det at vide, for det kan ikke gå an at fortrædige en gammel mand på den måde”. Så går han ned i korsdøren og siger: “I (her nævnede han byernes navne i sognet),...
Tidligere har det været brug at berede et varsel leje på kirkehvælvingen hvert år, men nu bruges den skik ikke mere undtagen i Viby kirke. Der henlægger kirkeværgen Henning hver nytårsaften halm til varselet, og i denue halm findes der et leje, og strået slides fra nytår til nytår så småt som hakkelse. En væver, Niels fra Viby, har for et par år siden...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: “Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu”. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
En gammel slagter i Holstebro var meget velhavende, og man mente, at han havde fået sine midler ved at slåen kræmmer ihjel. Eu nålemager kom flere gange og vilde have penge af ham. Ellers sagde han altid nej til den slags begjæringer, men når så F.....sagde: »Kan du huske, den gang vi kjørte ud ad Stendes mose (i Ryde) og havde en kalvefjerding i æ...
Der var en degn, som kom i tanker om at ville gifte sig, og der var også en, han kunde få; men så siger han dog til hende: "Det kommer jo an på, om du kan finde dig i at være hos mig. for jeg har tre særheder." Jo, det tænkte hun vel, men hvad det var for nogle? "For det første vil jeg helst spise alene, og dernæst vil jeg i regelen også helst ligge...
Da Svenskerne var her, tog de fra folk, hvad de havde. Der var en mand og kone i Rostrup, der havde et eneste barn, en søn, og de rommede gården, og de drog ad Tykhøjet krat, der, som nu plantagen er, da var der store træer. Der var et stort hult træ, hvor de kunde stå inde alle tre og hytte dem for fjenderne, som ellers slog ihjel for fode. De havde...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
Sybille har spået, at Skanderborg skal blive så lang, at den kan nå ud til Slcaiulerup kirke. Hun har fremdeles spået, at der skal gro et elletræ midt i Mos so, og der skal Tyrkerne komme og binde deres heste. Så skal Holger Danske komme og samle tolvårs drenge og gamle mænd på treds og drive clem ud. Det skal blive ved den tid, når der bliver født en...
Lille-Tåning
En gammel mand, som var skræder, gik en aften sildig fra Brundby til Langemark, hvor han boede. For at skyde gjenvej holm. Da han kom til Skimmellage, som er et stort dige, beplantet med pil, blev han på én gang så tung og træt, så han knap kunde gå, det var, ligesom noget hængte sig bag på ham, og han kunde ikke sige et ord. Han gik så småt afsted, og...
På Malle bakke en god halv mils vej syd for Logstør ligger fire store høje, der er fredede og derfor temmelig ubeskadigede. Om disse høje fortælles blandt andet følgende: I den sydligste Vandstedgård, der ligger tæt neden for' Malle bakke, boede en gang en mand, de kaldte Peder Mortensen - enkelte gamle folk kan nok lige huske ham. Han var en grumme...
Malle ved Løgstør
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres nætter,...
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
For en 100 år siden boede i Engesvang en mand og kone, der havde flere børn. De var meget gudfrygtige og hellige, og de bad og læste tidlig og silde, men derfor blev det kun småt med deres legemlige arbejde, og den tid de fik tilovers fra deres læsen og beden, kunde ikke skaffe dem brødet. De hængte så en tom pose ud på husets ene endemur og bad nu Gud...
Refshale Kragelund
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...