Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: Har du nu kommet vand i bræudevinet? Han svarer ja. Så siger han til en anden ; Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Til en tredje siger han: Har du kommet vand i siruppen? Han siger...
Det er ikke længere siden end ifjor, at det var galt med mølleren i A. Han havde været inde i landet i sin kjærestes gård og kjørte hen på aftenen hjem med nogle gode venner. Da de var i nærheden af Gremmelykke, syntes mølleren, at vognen gik tilbage i stedet for frem, og han sprang frem for at se til hjulene, men faldt baglænds om og tabte tømmen....
En gammel husmandskone kom en dag ind til en gårdmand og klagede sig over, at det var så småt for hende. Endelig siger han: Du skulde give dig til at være klog kone, så skulde du se, du ej havde nødig at gå og tigge. Hun lagde sig rådet på sinde og kom efterhånden så godt ind i professionen, at hun blev helt berygtet. Så fik gårdmanden en byld i halsen...
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Råd til kvæg, som haver hingesot, mig meddelt af velb. Rønnov Bilde, som hannem fremfor alle andre middel haver hjulpet En flået ræv, hakke hanuem småt, syd hannem i godt øl, så og byg, indtil bygget sprækker, giv så hvert nod af bemældte byg og rævekjoi med øllet, tre morgener efter hinanden, fastendes, hver gang eu pægl, og lad den så fortøve en time...
I trediverne var kong Frederik den Sjette på rejse i Jylland og kom da også til Skagen. Han skulde nu bese de offentlige bygninger, men rådhuset og arresten derved var i et tarveligt bindingsværkshus. Da man vidste, at kongen satte stor pris på at besøge fangerne, havde de lejet en borger, der sad småt i det, til for 5 rigsdaler at agere arrestant, mens...
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Jens Sø boede på Frisenborg gods, en fjerdingvej fra gården, og han gik hver dag derind og arbejdede. Nu havde han det jo småt, og så bad han en gang greven om at få en pose rug. Ja, han fik lovning på den, men så syede han et lagen sammen og kom nu med den pose, og den gik der 20 skjæpper rug i. De lagde den på ryggen af ham, og så gik han. Ladefogden...
En morgen tidlig, før det blev lyst, gik en karl, som var kommen hjem fra tjenesten, til Spentrup. Nær ved byen så han et stort kvindfolk. Så sagde han : "Du er også kommen tidlig ud." Ja, sagde hun, hun måtte gå der, for hun havde brændt et barn, og i det samme slog hun hans hat af ham og sagde: "Ta di hat, me gue kål!" Men karlen lod hatten ligge og...
Min morbroders kone var kjørende med en til kilden i Skjørping, hun var fra Bjørnsholm, og sønnen kjørte. Den. der skulde kjøres, var så ringe gangende, og det var derfor; han vilde besøge den. Så kom han ind at sidde i våbenhuset og fik noget af vandel at drikke. Konen siger til ham: "Smid nu krykkerne, Jens!" og så smed han dem og begyndte at gå så småt...
Jakob Mejersen, der var skoleholder i Bedehøj (kolonien Kristianshøj), kom der 1788 og døde 1797. Hans enke døde mange år efter i Kragelund fattigbus. Han var af og til sindsforvirret, og de havde det yderst småt. Hans kone skulde somme tider ud at tigge, og når hun gik, så sagde han: A, vil du ikke binde migu. Så bandt hun ham, og der lå han, til hun...
Engesvang Moselund
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
Den gang der var pest, døde folk så tykt som sand. Der var kun ét kvindemenneske tilbage, og da hun nu var så sorgen og så lang over tiden, gik hun op at ringe med en kirkeklokke. Det blev besvaret med en anden kirkeklokke så langt så langt derfra, og det var et mandfolk, der ringede den. De to kom sammen, og de yngledeså stærkt, at der blevmennesker...
Der er et kammer på Voergård, hvor de lægger frisk halm ind hver nytårsaften, og om morgenen efter er det hakket lige så småt. Der kommer ellers aldrig nogen ind i det kammer. Maren Nielsdatter, V. - Brønderslev.
Vester-Brønderslev
Om våren, når en mand begynder at så, skal han ikke lade såløben komme inden Iukte døre eller under lås, forend det års sæd af alle slags er kommen i jorden, ellers bliver det års grøde på samme gård forknyt og småt, og halmen bliver stakket. J. B.
Vi havde en skoleholder i Ols, de kaldte SkoleMorten. Han fik 4 skilling om dagen for sit skolehold, og så fik han sit underhold på omgang hos de forældre, der havde børn hos ham. På lignende måde underviste han også i Horby, den halve tid på hvert sted. Når han en vinter ikke kunde få 6 børn på samme tid, vilde han ikke holde skole, så der dog var en vis...
En ung gårdmand fortæller følgende: Det eneste uforklarlige og overnaturlige, jeg har set, er en ligild. Da jegvar atten år, var jeg en aften gået ned at besøge en god ven, som lå syg af tæring. Klokken var omtrent 10, da jeg gik hjem ad, og det var stjæruelyst, men mørkt ved jorden. Så så jeg et lys gående foran mig på landevejen. Det var noget rødligt,...
Maren Pedersdatter Najbjærg er fodt den 5. oktober 1809 i Najbjærg, Timring sogn. Hendes forældre sad i et bitte hus i Nøvling, og faderen døde, da han var 47 år, men moderen blev 84. Maren var deri husetved moderen, til hun døde. Så blev hun jaget fra huset, og hun siger, at det kunde de ikke have gjort, hvis der ikke havde været fejl ved papirerne. Da...
Peder Nørum, der boede i Skovby i Gjellerup, var tækkemand og var undertiden noget vanskelig over for dem, der skulde sy for ham. Så kom nogle drenge i tanker om at ville have spil af ham. Det var et gammelt stuehus, de tækkede på, med en åben skorsten, og den lod de nålen løbe ned igjennem, så den kom med spidsen ned i ilden, og da den var bleven dygtig...
