Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der ligger en gård syd for Egeskov, men ikke langt derfra, som hedder Skjærm'yigegården. Der tjente en dreng for et halvt hundred år siden. Om ham fortælles der, at han en gang var bleven noget sær og vilde al tid ned i Kalsvådetf en stor eng, som ligger syd for gården, om aftenen. Folkene kunde da aldrig vide, hvad der var ved det, men så skete det en...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om at...
I Kjøbenhavn levede for en del år siden en kommissionær ved navn Jons Pedersen Høg, Han var egentlig murer af profession og havde ikke lært at skrive. Men da det ved de kjob, han sluttede, naturligvis var nødvendigt for ham i det mindste at kunne skrive sit navn, så gjorde han sig megen umage for at opnå denne færdisrhed, men det blev ham dog ikke muligt...
Om Nordby kirkes opførelse fortæller sagnet følgende: I ældre tid ejedes Nordbylandet af tre fruer, og disse var: Fogen på Foldsted, Glenten på Glekstrup og Sønden på Sæby. Da der ingen kirke fandtes på landet, begyndte disse tre fruer på opførelsen af en sådan, og bønderne kjørte tømmer og sten til stedet. I begyndelsen vilde arbejdet dog ikke rigtig...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
I 1851 i februar, straks efter fredsslutningen, lå jeg i Sønderborg. Så fortæller de mig en gang, at en ung mand i Sundeved havde i krigens tid haft en del syner. En soldat fra Sundeved, der kjendte ham personlig, fortalte mig en dag, at han nu igjen, siden freden var sluttet, havde haft et syn af storre rytterskarer, som havde hvide våbenfrakker, og man...
Ry å i Vendsyssel tager et menneske hvert år, og når den kræver det, råber den: «Tiden og stunden er kommen, men manden er eudnu ikke kommen. Når folk hører denne rost fra åen, skal de vare sig for at komme den for nær, for gjor de det, så får de en uimodståelig lyst til at springe i den, og de kommer aldrig mere op igjen. Der skal være mange, der har...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I nok...
Tis sø og Bliden er blevet til på den måde, at en so med ti grise løb ud for dem på Sæbygård, og alle disse svin gav dem til at rode. Soen rodede Bliden, og grisene rodede Tis sø. Man mener, at soen har rodet sig igjennem fra bunden af Bliden til bunden af Tis sø, så der er en åbning fra den ene til den anden, for vandet står altid lige højt i dem. At det...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Der var en gammel kone her i Kandstrup, de kaldte hende altid faster, og hun var en heks. Min moder havde en kalv, og det sted, hvor heksen var fra, havde de også en kalv, meu den var ikke så god som vor. Så kom faster en dag og spurgte, om hun måtte have lov at se vor kalv. »Ja, den står da til syne«, siger min moder. Så gik hun hen og strøg på den, og...
Hør, du store Bulder-i-Bovskank! vil du have den lille Slutter-i-Hulrøw, som jævne hos dig står, til din brud og ægtefælle, så vil jeg bede for eder, at der må vogse flæskbøster i eders skorsten som lus i skindbælge og tillige børn i eders sengesteder som muldhvalpe. E. T. K.
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var varet til. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: Det er ikke Jesu sande legeme, uden at hun dog mærkede forandringen i...
I den gamle kirkebog i Vestervig, begyndt 1652, findes omtalt flere byer, som nu ikke mere er til, og nogle af dem véd man slet ikke mere om, hvor de har stået. Foruden nuværende byer i Agger sogn: oster- og Vester-Agger, Sønderog Nørre-Alum samt Tyborøn, har der for 200 år siden været Nabe lidt sønden for Øster-Agger, også stavet Nåbe, Bolum eller Bollum...
En Gang var der under Gudstjenesten kommet en Lindorm ind på Jersi Kirkegård og havde lagt sig foran Kirkedøren. Da Tjenesten var endt, kunde Folk ikke komme ud af Kirken for Uhyret. En Karl, som vilde springe over det, fik et Slag af dets Hale, så han skiltes ad i to Dele. Folk måtte da bryde Hul i den nordre Kirkemur og kom så ud. Derfor er her nu en...
Den vestlige del af Dronninglund præstegårdsmark er for få år siden frasolgt. Den består af lyngbakker, og tidligere har disse været begroede med skov. Det fortælles, at brigader Halling sluttede overenskomst med præsten i Lunderager om, at præstegårdens skov skulde overlades brigaderen til fri afbenyttelse, imod at denne årlig leverede præsten af...
