Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
117 datasets found
Danish Keywords: slutte
Gamle pastor Poulsen i Øster-Lindct var en ægte rationalist. Han sluttede on dag hans præken sådan: “Vor dyd og gode gjerninger skal folge os ind i Himmerig og evig lyksaliggjore os. Amon”. Min bedstefader Hans Nielsen tykte ikke om det og sukkede sådan, te de kunde høre det i hole kirken. Mette Marie Vandet, wster-Lindet.
I Sønder-Højrup var der for mange år siden en præst, der hed L—t, og han var meget klog. Hau havde nok sluttet en akkord, hvor efter han skulde gå sine visse skridt hver dag, hvilket han også trolig udførte, hvordan så end vejret var, og kunde han ikke komme på vejen, så gik han i haven. Han kunde vise igjen, når noget var stjålet, men var dog især skrap...
En præst i Stavning, pastor Brøllund, var klog og havde været på den sorte skole, men hørte lige godt til de hellige præster. En dag han stod på stolen, så sluttede han prækenen lige med ét og gik hjem straks. Hans stuepige havde været ved at gjøre rent i hans værelse og var bleven nysgjerrig. Så var hun kommen til at læse i Cyprianus og havde læst den...
En 70-årig mand, som hed Hans Bøg, fortalte, at da han var ung og tjente i Højby, fik han tillige med den anden karl i gården i sinde at gå ud til Langholm midt om natten for at stjæle en avnbøg, som de vilde bruge til slageltræ. Som sagt så gjort, de nåede lykkelig derover og fik bøgen afhugget, og gik derpå med den ud af skoven og hen til åen, som løber...
Ryumgårds skov er en levning af en umådelig stor skovstrækning, der strakte sig over flere bymarker, og der var således en stor skov imellem Avnkg og Nimtoft. I gamle dage gik GrenåNimtoft landevej sydligere og gik da gjennem den skov og over en engstrækning, hvor der var lagt en vase. I den skov huserede en roverbande, og man påviser endnu i skoven det...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig ved,...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Endvidere fortalte Hr. Berthel Aggerholm mig, at da han for nogle År siden stod og prædikede i Ådum Kirke, så' han en Kone blive hovedløs i Kirken. Han standsede ved dette ellers for ham usædvanlige Syn, men dog sluttede deraf til hendes Død, som og, inden 8 Uger var forløbne, fulgte derpå.
Roland Peder Andresen er født i Kibe den 22. februar 1819(?). Han var 79 år, da h*ns æventyr blev skrevne op. Han har aldrig kjendt sine forældre og er opfødt på sognet. Først tjente han som høvre og siden som karl på Baggesvogn i 3 1/2 år. Per var en gammel mollersvend ved vandmøllen, som hørte til gården, og han hed Søren, han kunde en masse historier,...
Der levede en mand i Tune, som hed Johan Madsen og hørte under Gjeddesdals gods. En dag blev ladefogden vred, fordi hans heste var for små, han skulde nemlig kjøre gjødning ud. otr sagde: "Er det nogle ralliker at møde med i din herres tjeneste?" samt gav ham nogle skrup over nakken med sin knortekjæp, som han gik og støttede sig til. Nu gav Johan...
Jeg havde en Farbroder i Ellinge, der hed Hans Andersen Og led af Epilepsi. Så var der en Møller i Ås Mølle i Refsvindinge, der blev slået ihjel af en Karl, som før havde tjent ham som Møllersvend og var kommen derfra. Karlen hed Hans Buch og vidste, at Mølleren havde Penge, og så kom han en Nat og brød ind til ham. Midieren lå syg og havde ligget længe,...
da-etk-dsnr_04_0_01109
Vi havde en præst i-EVn'fcø i min faders ungdomstid, der hed Fenger. Nordost for, hvor præsten boede, på Højby fælled, huserede Djævelen, og så skulde præsten have ham put ned, for kreaturerne kunde ikke være der for ham. Han kom der ud en nat. Så kom de til at trædes. Djævelen sagde: »Kan du huske, du tog en firskillings kage fra en kurvemager? du er...
En mand kom en aften til en gård i Kragelund, og vilde ligge der om natten. Da han havde gået som daglejer på gården, og da gårdejeren kjendte ham godt, var der intet i vejen. Han kom da til at ligge i gjæstekammeret, som lå ved siden af storstuen. Da han om natten vilde op og lade hans vand og lukkede doren op til storstuen for at gå ud, var den fuld af...
Her havde vi forhen kun postgang én gang om måneden. Det var en ridende post. Siden kom kugleposten med en hest for. Der sad en mand i et bitte sæde ovenpå kuglen, som rummede posttasken. Så kom den tid, da vi selv lejede en post til at gå en gang om ugen. En del sluttede sig sammen helt privat, præster og degne og slige folk. Den post gik til Varde. Men...
Der var en aften legestue i Tylstrup kro, og nogle af de unge var komne til at spille dygtig kort. Så var der en af dem, som tabte alle hans penge, og nu vilde de andre ikke have ham med i spillet længere. Men han finder da på at sige, at han havde en guldring hjemme, og den kunde han jo sætte i pant. De andre sagde, at han skulde hente den, og så kunde...
En mand, der hed Per, gik en aften hen ad vejen og kom til en ligskare. Folkene på vognene var ene af hans familie og bekjendtere, han kunde godt se, at de var fra Tebstrup. Så sluttede han sig til dem og fulgte med dem ind på Ovsted kirkegård, men forundrede sig over, at han ikke selv var med, da han sådan kjendte dem. Den gang liget var bleven sat i...
Præsten i Varnæs stod en nytårsdag og læste en kundgjorelse op fra prækestolen, der var som sædvanlig og altså var en årlig beretning. Da ban var kommen et stykke hen i det, blev han kjed af oplæsningen og sagde, idet ban sluttede: “Naja, det bliver ved det gamle”. Så er der én nede i kirken, der føjer til: “Altså 4 skilling æ planke”. Han mente jo, at...
I ældre Tid havde Herremændene Strandret, og de røvede og plyndrede på Stranden, som de vilde. En Gang strandede et Skib ud for Karl Pølses Rettighed, og han rejste da den Dag ned til Stranden med en Del Folk, der var bevæbnede med Knipler og Sager til at slå de strandede Mennesker ihjel med. Han får da Øje på en Mand, der sad på en Bakke med et lille...
I forrige Tider var det jo meget mere småt ved Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan omkring...
Om den Sten, der omtales i J. F. III 79 d, er der for Resten endnu en Historie. Ejeren af Bidse Gård var en Gang i Handel om den. Men de kunde ikke blive enige. Til sidst var de kun ti Daler imellem. Så blev der mæglet således, at Gården skulde koste det, Kjøberen bød, men så skulde han give ti Daler for Stenen i Mosen, og det gik han ind på, så Handelen...
Min gamle Bedstefader har fortalt, at i hans Forlovelsestid havde de unge Folk fra Gadbjærg for Skik at gå ned til Folkene på Refsirup, helst når Herskabet ikke var hjemme. Så var det en Aften, de havde været der nede og gik tilbage efter Gadbjærg, at de skulde gjennem Skoven, og så gik de sådan, at de strakte sig over hele Vejen, hveranden Karl og...