Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, som vi var nabo med, han sad en aften, mens a var dreng, nede ved mine forældre og fortalte om, at de havde hørt forvarsel for hans første kones død. Det var en aften, han kom fra Horsens og kjørte om ved Vedslet kirke. Den gang gik vejen igjennem en dal og lige om ved kirkegården, men nu går den uden om den. Det er sådan en grumme mørk,...
Det var lige i Høstens Tid, da var Folkene fra Majbøl ude at høste ved et Sted, de kalder Jennikes Dam, det er lige ved Siden af Vejen mellem Majbøl og Jels. De kommer lige i tidlig Mørkning, så det var da noget lyst endnu, og Karle og Piger gantes jo noget med hinanden, men en Dreng, der hed Hans Nissen, og var på en 17, 18 År, han var noget stille og...
En Gang var a henne ved en Søster i Mølgårdshusene på Ridemands Mølles Mark, Hornum Sogn. A gik derfra om Aftenen med min Kone og min Søn Anders, og han rendte et lille Stykke forved os. Da vi kom hen forbi et Hus, der kaldes Kragedal, så ligger der en Høj et bitte Stykke sydvest for Huset, og tæt ved lå en stor Gråsten. Ligesom nu Drengen løb, så kom han...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Stenum ved Brønderslev
Vor Fattiggårdsbestyrer kom en Dag ned til mig og sagde: »A døjede sådan med Døde-Karl og hans Kone i Aftes og kunde ikke få dem i Seng. De stod og keg ud og sagde: Elkjær brænder, og nu har det fat der, og nu har det fat der. A sagde til dem: Det er jo noget Sludder, a kan intet se. Men de blev ved at påstå, at det var vist.« Et Års Tid efter brændte...
Der var en ung gårdmand, hans fader var død for kort tid siden, og han selv var bleven gift og havde fået en ung kone. Så vilde han gjærne rende ud om aftenen og passiare med naboerne, og moderen og konen skulde da fodre ind om aftenen. Så var det en aften, det var dejligt lyst vejrlig, og der var en masse sne på. Den gamle står og viller æ fudder, og den...
Da de jyske Soldater i den engelske Krig lå ude på Langøre ved Harediget, hvor der var en Befæstning, skulde Provst Flemmer ud at præke for dem. De skulde kjøre med ham fra Besser, og Degnen skulde kjøre med, han var Feltdegn og tillige Kusk for Præsten de kaldte ham siden Jens Degn. Præsten havde Mark øst for Bøgebjærg, og når nu Jens kom hjem med...
Min svoger, Svenske-Tomas, han havde en ko, der var bleven så heftig syg, og så vilde han have mig over at slå den op, for det brugte a i mine unge dage. Da han havde fodret og vandet den, da skåtede den og slog op omkring huset, men da den havde ædt sin gjævt, blev den syg. Så sad vi ved den snart bele natten, og så kom han i tanker om, at der var fejl...
På et Skib fik en af Matroserne Ordre til en Aften at gå op i Formærs, men han erklærede, da han kom noget op i Vantet, at han ikke kunde komme længere, fordi der hængte en Ligkiste i Vejen for ham. »Gå så op til Luvart,« råbte Kapitainen. Ja, der hængte også en Ligkiste. »Hvad er det for noget Sludder,« men han blev dog fri, og de andre kunde godt...
Min Mand var jo Præst i Sejling, og der fik vi os en lille Dreng. Da han var ét År gammel, var min Mand og jeg en Dag ude at besøge Hostrups i Silkeborg, og Pigerne skulde så passe Drengen. De sad begge inde i Sovekammeret ved hans Vugge om Aftenen, og det blev noget sent, inden vi kom hjem. Da vi kommer ind, da kommer Pigerne i den største Angst imod os...
Lyngby
En degn, der hed Flykke, fik lavet et skolebord, men det varede grumme længe, inden snedkeren fik det færdigt. Da det kom, og bønderne var forsamlede ved oldermanden, vilde degnen gjøre sig lidt vigtig, og sagde så: Den gode mand, Lars Bakke, ham burde vi ære og takke, han gjorde et bord med flid, endskjøndt det vared' grumme lang tid". Dertil svarede...
En Mand, der boede nede i Stjær Sogn ude på Marken, han var en af deher Søndagsfolk, der kan se Ligskarer og sligt. Ham og én til de kommer følgesend ad på Vejen fra Stjær og til S to reRing, og de gjær og snakker. Da de kommer et lille Stykke neden for Stjær, så siger han til Ledsageren: »Gå af Vejen.« »Å hå, a har ikke noget at gå af Vejen for,« siger...
Der var en gårdmandsenke, som havde afstået gården til sin søn, og som nu levede i en aftægtsstue i en af gårdens længer. Gårdmanden skulde jo svare hende aftægt og desuden holde en lillepige til hendes opvartning, men der var altid kjævleri imellem enken og sønnen om, hvad han skulde svare til hende. Samme enke havde ellers ord for, at hun havde mange...
En Mand i Sejlstrup, Fræer Sogn, var kjørt til Mølle. Da han kjørte hen ad Vejen til Hjemmet, kom der én og sprang op i Vognen til ham og sagde, at når han kom hjem, så kunde han sige til Atis, te Watis var død, nu kunde han godt komme hjem igjen. Derefter sprang Skikkelsen igjen af Vognen. Da Manden nu kom hjem til Konen, sad hun og fyrede under...
I en helt ny Bondegård i Longeise blev der pludselig et Spektakel i hele Huset og hamret og slået på Loft og Gulv og Panel og kort sagt alt Træværk. Så opdagede de, at Spektaklet var alle Steder, hvor en af Tjenestepigerne opholdt sig, det fulgte hende, og når hun var ude, så var det stille, men var hun inde, så hamrede det, og var hun i Kjælderen, så...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
