Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
218 datasets found
Danish Keywords: slippe Organizations: Berkeley
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 9—10 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
I Veåæe, MunJie-Bjærgly, var en huskone, som i lang tid ikke kunde få smør. Hun havde jo mistanke om, at nogen tog det fra hende, og gik til en klog kone. Denne sagde: »Ja, jeg véd godt, hvem det er, og du skal også få det at vide. Når du nu kjærner igjen, kommer der nok et fruentimraer og vil låne ét og andet. Det første hun kommer ind ad døren, skal du...
I en af Lindgårdene, Skjød sogn, havde de ikke andre karmon i huset end en skjæppe, den vaskede de op i og malkede i, og de havde ikke anden selde end en sæk. Den stod bestandig med malet korn i, for de fik molgrød 21 gange om ugen. De havde stort svinehold, men hvor mange de havde, vidste de ikke selv, for svinene gik ude i skoven, og så havde folkene...
Vester-Tørslev Mariager
Vi havde en svær præst, de kaldte Ingerslev. Han kom ned til hans kusk om natten ved midnatstid og vilde have ham til at stå op og spænde for. »Hvor skal a kjøre hen?» siger han. »Ud ad Vildmosen.« Der havde præsten torveskifte ude. Det tykte han så sært om, men han gjorde det jo da. Da de kom der, holdt en mand og læssede af præstens torv. A vil ikke...
Vester-Brønderslev
Byrge Krog skal have manet Gordon og Stejlberg, de gik jo igjen, og da de spurgte ham, hvornår de måtte komme op igjen, svarede han, at når de fik brudt jorden herfra og til Randers port med deres brystben, så først måtte de have lov til at komme op. —De fik jo sag anlagt mod præsten og vilde have en eng, der tilhørte præstegården, det er vist den, de...
På Korsgård mark her sønderpå har der gået én og kjørt plov om natten. Der kom en kone der forbi, og det flyede hende tommerne ved den nordre ende af marken, og så måtte hun kjøre en vending, indtil hun kom tilbage til det samme sted igjen, så kunde hun slippe. Det skal være en mand, der har boet i gården, og så har han pløjet sig nogle furer til af hans...
Herremanden, der lod Skjødstrup kirke bygge, indgik akkord med trolden i Måhøj (Moshøj) om at bygge den for ham, og til gjengjæld skulde han sige troldens navn eller også give ham hans hjærte. Han vidste nu ej, hvordan han skulde slippe ud af den klemme. Så går han ned i marken og hen imod højen. Da var troldens børn ustyrlige der nede, og bjærgkonen...
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: “Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud”. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Peder Moller i Flintinge molle han slog kors over kræet hver aften. Som ældre mand vilde han have hans voksne søn til at gjore det, “Søn, har du nu velsignet kræet?” sagde ban. “Ja”, svarede sønnen, men han havde ikke gjort det alligevel. Når hestene om foråret blev slupne ud på græsmarken j skulde de løbe gjennem tommen. Han lagde den ene halvdel af den...
Varulven kan aldrig komme nogen Steds ind uden under et Dørtrin, aldrig derover. Marerne er ganske bitte små som et Rugags, vil man gribe efter dem, forsvinder de. De kan komme ind gjennem et Naglehul i en Mur. Sætter man Naglen i, kan de ikke komme ind. Der var således en Mand, der led af Mareridt. Da Maren var kommen, tog han Naglen og satte ind, så...
Der har været skov helt fra Ginnerup i Ølst og til Alstrup i Bude. Der er lidt krat endnu et par steder tæt ved Alstrup og Ginnerup. I hele egnen var den gang ikke andre smede end Ginnerup smed, og der skulde dem fra Alstrup til smedje. I den ene gård der havde de en hingst, og den tillige med et bæst skulde karlen ride hen at få skoet. Han blev ikke...
Lerbjærg ved Randers
En and sad en gang på nogle penge ude i Li Sande, sådan kaldes en sandbrink nede osten for Ligård. Da kom der en mand derom og så det. Han trak hans kjole af og lagde ved siden af, og så tog han hans luffer på og tog ved anden med og satte den så over på hans kjole, snappede i en fart pengene og gik. Så siger anden: "Havde du ikke taget mig så let og sat...
Der fortælles, at man, da Holsted kirke skulde bygges, ikke vidste, hvor man skulde lægge den. Man lod da et par kalve slippe løs. De fandtes da om morgenen på det sted, hvor den nuværende kirke star. custav banc, bækbølling. Holsted kirke ligger omtrent en halv f]erdingvej fra byen.
Bækbølling ved Holsted
Forhen plejede folk at gjøre kors i sædbunken, når de havde tærsket, ti så kunde de underjordiske ikke tage noget af den. I Tjørnede er der en gård, hvor Højfolket al tid kom for at låne mel og gryn, når deres eget var sluppet op. "I skal få igjen, når de får tærsket på Bonnerup, for der gjør de ikke kors i bunken," lovede de hver gang; de holdt også ord....
I Råby Skov ligger en stor, lang og bred Hald, hvilken de kalder Kjelds Hald. Der siges, at der en skulde haft sin Værelse under eller hos forne Hald ved Navn Kjeld Runsk, og denne Kjeld at skulle have et Runekjævle. Til denne Kjeld Runsk siges, at den, som miste Bruden ved Brudebænk, skulle gået til hannem, vænet og klaget sig storlig for sin Brud, han...
da-etk-dsnr_01_0_00945
Det traf sig en gang på en gård i Vendsyssel, at man havde en skrædder, han sad en aften på bordet og syede ligesom andre skræddere, mens en af gårdens karle lå på bænken ved siden af og snakkede med ham. Under samtalen faldt karlen i sovn, og noget efter bemærkede skrædderen, at der var noget, der floj ud af munden på ham, og samtidig holdt karlen op med...
Elling Kirke ligger i en Udkant af Sognet og imellem tre Herregårde, der har alle tre lige nær til den. Da Kirken skulde bygges, havde de tre Herremænd den afgj ørende Stemme med Hensyn til, hvor den skulde ligge, men kunde ikke blive enige om det, og så blev der gjort den Aftale, at de hver især en bestemt Aften skulde slippe en Vædder løs, og hvor de...