Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Forpagter Vårst på Aså Mølle vilde ikke tro på noget overnaturligt, og han sagde, at der var ingen, der skulde få ham til at tro på sligt. Men så en Aften, han gik gjennem Skoven ved Skjelgården i Dronninglund, da lå der en Kalv ved Vejen, og han kunde nok se, det var ingen rigtig Kalv. Nu havde han fået Tro på det overnaturlige, og han døde så kort...
Nørre-Næraa
I Kvistgård i Fubjærg levede for mange år tilbage en mand, som hed Niels, og konen Marie. De var så overtroiske, at de ikke turde gå over to halmstrå, som lå over kors, af frygt for, at en eller anden havde lagt dom der i ond hensigt. En vinter blev næsten alle deres kreaturer så stive i beuene, at de næsten ikke kuude gå, og nu troede de for vist, at de...
På Frisenborg der var en herre, som ikke vilde tillade pigerne at sidde og brænde lys om aftenen at spinde ved og gjøre tøj og sligt, og så satte de dem ind i deres bagerovn og spandt der. Siden har de hørt en snurren der inde ligesom af en rok, der gik. kr. kr.
Da den nu for nogle år siden afdøde gamle mand Jens i Nygård i Borbjærg havde bygget to huse af den nye gård der, hvor den nu står, kom hans gamle fader, der levede den gang, i tanker om, at der i den høj ved gården i gamle dage skulde have været en røverkule, hvis beboere havde bedrevet meget ondt, og at han tit i hans drengeår havde set og hørt spøgeri...
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
Når folk havde deres ungkreaturer nede på engene ved Vejle å, hændtes det, at et eller andet kreatur fik en lang ophovnet stribe op ad benene, hvoraf de led meget, og når den bredte sig. kunde kreaturet dø af det. Dette kaldtes eddervol (edderslag). Det begyndte ved et led, og når man strøg på det, så skråsede huden. Man kunde godt spise kjødet af sådant...
I Vium mølle, Hjerk sogn, var der noget spøgeri. En morgen folkene vågnede, var der groet et træ op i mølledammen, de havde aldrig set før. De kunde ikke få det udryddet, men nu er det lige godt væk. Mølleren skal have været noget uærlig med enge og sligt, og deraf kom nok træet, rødding.
Det var om julen, vi var en 4, 5 unge folk, der havde været henne i besogelse, og så kom vi gående langs med havstranden, for der var lettest at gå, og det var en lang vej. Så siger den ene af karlene, da vi havde gået en tid : c Lad os nu gå fra stranden, for lidt længere henne står et tremastet skib, og det er der megen fart fra op i bakkerne, det...
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Man skal ikke slå snoge og hugorme ihjel, ti jo mere man hader sligt skidteri, des mere ser man af det. Denne mening var forhen meget almindelig, og man troede, at både snoge og tusser kunde malke køerne, og mente, at de vilde spise mad med bornene. Nissen, Ramten.
På Drenclerup i Ødis, som i gamle dage skal have været et slot, men nu kun er en almindelig gård, skal der sidde et hoved indmuret oppe på loftet, og det har tilhørt en ridder Adelbrandt osv. Frøken Lem. Siden skal han have følt anger og forbandet sit hoved, som havde udtænkt slig hævn, og skjøndt det mange gange har været begravet, skal det alle tider...
Man må være varsom med at spise æbler, kager eller sligt, som gives én, især hvis man ser spor af tænder i det. Giveren kunde have gjort noget ved det for at vinde éns kjærlighed. J. M.
Min bedstemoder har fortalt, at der i Malling kjær ikke var rigtig fat, der gik en hovedløs præst, som mange havde set. Min fader og Hans Tysk så en aften, de gik der om ad, ligesom en lådden hund blive kastet eller springe i vejret. "Så du det, Hans?" sagde min fader. "J>, ti stille," sagde Hans, han turde ikke tale Om sligt de.. s. frederiksen, houà...
På Landerupgårds Mark er en Kilde, der kaldes Kongens Kilde og endnu giver meget Vand. Her skal Kong Harald Blåtand have haft sit Badested. Jorden tilhørte en Husmand, der boede, hvor nu Landerupgård ligger, og Kongen gav ham Lov til, at han måtte få al den Jord, han kunde pløje omkring med et Par Stude, mens han sad i Badet, for så at få Kilden til Eje....
I Mjellerup tæt ved Løgstør gik de underjordiske til en mand, og han blev syg og lå på hans seng i tolv år, og de kostede meget på ham. Så søgte de både hid og did om råd. Endelig hørte de tale om eu mand i Vendsyssel, der var klog på sligt, og ham fik de bud efter. Det var i hostens tid, den kloge mand kom til ham, og han kunde på timen se, hvad han...
Grynderup Himmerland
Iver Krogsgård i Rydbjærg døde omtrent 1800, og han gik igjen. Hans enke bad provst Stjernholm om hjælp, men han svarede, aj han nu var for gammel dertil, og henviste til pastor Kragh i Junget, der var i ry for sin manen. Man lagde snart mærke til, at der i Krogsgårds grav var en hulning langt ned, og der gik han op, sagde man. En nat, da C. Valdemarsen...
Som bekjendt har mange af klitbakkerne navne. Disse navne stammer som oftest fra gammel tid, en del af navnenes oprindelse kjender man, og jeg skal her meddele noget af det, jeg mindes derom. En bakke har navnet Russerbakken. Dette er dog ikke så ældgammelt, da det kommer af, at et russisk orlogsskib en gang strandede der og hele besætningen, 900 mand,...
Om St. Tøgers kilde på den gamle kirkegård i Vestervig fortælles ellers, at det var en lægedomskilde, og vist er det, at mange rejste dertil for at få en drik vand af den; ja, den syge behøvede end ikke selv at komme der, blot han kunde få vandet, så havde det undergjørende kraft nok. Men så var det en gang, en mand fra Vesterby havde et par skabede...
Det var i Pastor O. V. Bøggilds Tid, den hellige Kilde i Skjørping blev ødelagt. Man mener, at han skal have påvirket Herredsfogden i Bælum, Favrholt, som nylig var kommen til Embedet og var meget tjenstivrig, og dette er højst rimeligt, da Bøggild var ivrig Missionsmand og ivrede imod Udskejelserne ved Kildemarkedet. Bøggild er nu Præst på Sjælland og...
En gang strandede der et hollandsk skib omme på æ søndre side, som de kalder det. Så var der tre karle, der vilde ud at se, om de kunde ikke redde noget på skibet. Hav de kommer derud, da hænger der et fruentimmer i takkelagen, og hun boj om, te de skulde redde hende. Men det brød de dem ikke om, de tog hendes skrin i stedet for, og det var fuldt af...
