Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel Husmand, der er død for en 30 à 40 År siden, havde 3 Nisser, der var ham til stor Nytte. De bar andres Korn hjem i hans Lade o. s. v. og gjorde ham til en efter Forholdene meget rig Mand. Sikkert er det, at han al Tid både Vinter og Sommer havde en Tyve (o: lille Bunke) Torn liggende uden for sin Port. Man mente, at der var noget ved de Torn. En...
Mændene havde lange kjoler med grumme store kamelhårs-knapper rundt om på ærmerne nede for hånden. Dernæst meget lange rødbrogede drejls undertrøjer, som snart ikke var til at slide op. Kvinderne havde kåber, der var kantede med foderværk ned forpå, og så ryesskjorter med hver tråd lige så tyk som en hovedlagstrikke. De havde puder omkring hofterne at...
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
Da Vorherre skabte hestene, vilde den Slemme have et ord med at sige. Han mente, at hele hestens ben burde laves af horn, for at de kunde blive stærkere at slide på. Men Vorherre vilde ikke gjore hesten stivbenet, og så lavede han kun hoven af horn. Sigerslev, Stevns. N. P. Nielsen, Jowa.
De là nogne om natten for ej at slide på linnedet. Dette lå så under hovedpuden (hwappu). Pudevàrene var af skind, eller også var der skind på kanterne. Om sommeren brugte mandfolkene lærredsbugser af hamp og blårgarn slået sammen. E. T. K.
Min Broder tjente som Korøgter på Tanderup, han var den Gang en 16 År. Han havde nok hørt Folkene fortælle om, at der stod et hvidt Spøgelse i den vestre og søndre Foderbås i Stalden. Så var der en gammel Røgter, på en 60 År, han hed Jens Kristian Kjeldmand, og han var lidt mere overtroisk end min Broder. Så siger han en Gang til ham tidlig om Morgenen,...
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
Min bedstefader var præst i Olstrup og Hover og hed Møller. Så traf det sig en dag, at nogle rakkere kom bærende hen til en gård med Niels Kats kone, hun var bleven syg. og der døde hun. Så skulde det jo da mældes til præsten, og Niels Kat kommer jo selv personlig til præstegården og forklarede, at hans kone var død på Bjærg. Iblandt andet spurgte præsten...
Omtrent midtvejs imellem Ørderup og Stenderup er der en Bro, som kaldes Storebro, det er en stor Træbro. Her skal ikke være hyggeligt at færdes ved Nattetid. Somme siger, at der skal sidde en gammel Kvinde og spinde der, andre siger, at der skal gå en hovedløs Hest. Mine Kusiner, Margrete og Katrine Kjærgård fra Stenderup, kom en Efterårsaften (i...
Der tjente en Karl og en Pige hos en Gårdmand, og Karlen var en Varulv. En Aften de var ude at spasere, gav han hende et Tørklæde og sagde, at hvis der kom nogen og overfaldt hende, skulde hun slå fra sig med det Klæde. Så gik hun hen i en lille Skov i Nærheden. Kort efter kom en stor Hund fra Skoven farende hen imod hende og foer løs på hende. Hun slog...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Der fandtes for mange år siden en ond herremand på Rødkilde i Fyen, der var meget hård mod sine bønder. Nu var der en mand, som hed Thomas, og han boede temmelig langt fra sin jord, så der ved hans gård kun fandtes en lille toft, men det var den bedste jord, han ejede. Den lå tæt op til herremandens jord, og bonden blev derfor nogle gange opfordret til at...
Havrehed ved Odense
Jeg tik forst plads som lærer i Finderup. De havde en fordrukken lærer, der hed Knap, og så fik 6 familier i Agerskov mig dertil, for deres børn lærte ikke noget. Jens Agerskov havde nemlig spurgt min fader, om han ikke havde en knægt, der kunde komme ud og læse for dem. Jeg kom så til at gå på omgang der og fik 4 rigsdaler i løn, og hver søndag flyttede...
Dem, der bærer et barn i kirke, skal se at komme til at røre ved præstens kjole og så læse bag efter ham, da bliver barnet lærenem. Skallerup. H. Th. Nybo.
På den nordre Side af Haverslev Kirkegård skal der ligge begravet en Pige, som hed Grete. Hun tjente i Gamle-Overvad og var bleven funden hængt i Laden. Så blev hun ført over Kirkegårdsdiget som andre Selvmordere. Men da der så hver Løverdag Nat brændte 3 Lys på hendes Grav, og der lige over hendes Hoved var en Plet, hvor der ikke groede Græs, så kom man...
Der har boet en sær gammel én her oppe ved Trasborg, der hed Jørgen Urskov. Han havde i sin tid ejet gården, mon solgte den og lavede sig nu en hytte ind i jorden med nogle stange over. Han gik i ene kridhvide klæder og havde langt skjæg, og det var snart den første, n så med stort skjffig. Til sidst blev hans kjole så slidt, at der var ikke uden én...
For mange år siden var der en mand på Vilhelmsborq, der havde en datter, og hun kjørte en gang fra Århus og hjem til gården i en karet sammen med en løjtnant, men han voldtog hende undervejs, og da hun var helt fortvivlet over dette her, så lukkede hun sig iude og vilde aldrig se nogen mere. Hun fødte jo vistnok et barn, og det begrov hun der ude i...
Frederik Glarmester, der var røgter på Vilhelmsborg, han fortalte, at hans moder var en trold, og hun skulde til Troms kirke hver Voldborg aften. Da han var bleven en stor knægt, så tykte han, han vilde også gjærne prøve denher riden. Han red på et limeskaft, og hans moder red på en rage. Men han havde jo ikke rigtig fået fat på, hvad hun sagde, og så...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til byen,...
