Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Mand fortalte, at hans Broder var kommen ud at tjene ude ad Kulsvierkanten på Nordsjælland. Ved Juletid var Spøgeriet jo værst, sådan har de gamle altid sagt, og da han så skulde have Stalden gjort rigtig ren til Juleaften, og han var nær ved at være færdig, da ser han en Skikkelse, der kunde ligne efter at være den forrige Mand, stå netop på det...
Vi havde en datter, der havde fået en grøde på hendes ene skulder, og vi søgte fire doktorer, men de kunde ikke sætte den væk. Så rejste a de 26 mil op til Vindblæs til den kloge kone der. Der var så mange ved hende, te a lå der i to dage, inden a kunde få hende i tale. Den anden dag, da a fik snak med hende, sagde hun: »Nu kan a ikke holde det ud længere...
I Brøndum præstegård var der en provst, det gjør mindre til sagen, hvad han hed, men man kan jo sagtens give ham et navn. Efter døden gik han igjen hver nat, og folk kunde tydelig se, han skred fra kirken hen til præstegården i fuldt ornat og tilbage igjen. Så gik han sig en lille tur ind i kirken, inden han igjen gik i hans grav. Mange år efter, da pigen...
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
I en bondegård på Sjælland, Holbæk amt, tjente en karl og en dreng sammen, og de sov sammen i karlekammeret. I nogen tid havde drengen mærket, at det ikke var rigtigt der, han vågnede tit og hørte da, at der var støj, og at karlen talte med nogen, udeu at han dog kunde forstå, hvad det var. Det blev efter hånden værre og værre. Én nat var det især meget...
Der gik stadig Rygter om, at der gik Spøgeri i Uggerby Kro. Det vilde min Fader nu ikke tro, han blev ved at sige nej til, hvad de fortalte, det paste ikke, og hvor mange der kom og fortalte, de havde hørt det den Nat og det den Nat. så blev han ved at sige: »Det passer int.« Nu fik de det sådan med Væggetøj der i Kroen, og Konen og Manden og Barnet de...
Bagved en gård i Bjærget er der for en 30 år siden i en digegrob fundet et skelet af en mandsperson. De mente, det var af en kræmmer, der var bleven væk. Han var sønder fra, og hans kone rejste efter ham og kunde følge hans spor helt hen til Bjærget, men ikke derfra. Det skal være sket i min moders bedstefaders tid. Lige med et kom der sådan rigdom i...
En des værre nu afdød æventyrfortæller fra VestMoen skal blandt andet have fortalt om hvirvelvinden, at den er en forvandlet kjærl'ig, som en gang blev beskyldt for at have forøvet et tyveri, hvilket hun beuægæde ved at sige, at hvis hun var skyldig, vilde hun ønske, at hun måtte blive til en vind og flyve bort, og straks blev hun forvandlet til en...
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at de...
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
1825 så vi slet ikke vand her i byen. Men 1839 var det så svært, som det var. Da var det fjorden, der var for hård. Nu er der ingen fare for fjorden, men værre med havet, der er os så nær. Det er altid værst om efteråret. 1839 havde vi bådene liggende udenfor dørene. I de sønderste steder i byen gik vandet til vinduerne. Her i vort hus gik det ikke ind....
De gamle sagde, at der er ingen værre bondeplager end en bondesøn. Birkedommeren Knud Tejl i Torstedlund var også et slemt bæst ved bønderne, og han var endda fra Tejlhus dernede på Skjørping mark. Han var tillige godsforvalter der i Torstedlund, og så var der skrivestue i Årestrup. Han havde en broder, der boede i hjemmet der i Skjørping, og han var en...
Ersted
Anders Ure i Ikast agerede også handelsmand, og så var han en gang oppe i de nordlige sogne og kjøbte svin på leverance, så de skulde leveres en bestemt dag på et vist sted. Anders blev godt beværtet hvert sted, og det var jo det, det gik ud på. Til bestemt tid mødte bønderne også med deres svin, men det eneste, der så manglede, var kjoberen. På samme...
Det var også en klog mand, der fik Randrups bøger, han hed Per Jakobsen og boede i Stisirup. Så havde han eu nabo, der var meget uhegnsk, hans søn har gården endnu, så det er ikke længere siden. jMu havde han et par stude, som var slemme til at gå i Per Jakobsens korn, og så kommer han der op og ser, hvordan de har gjort sådan en sand i kornet. Så kornmtr...
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
Stå-Thomas har fået sit øgenavn af, at han kan rende lige i stå med ét, endog ude på marken. Han skulde jo forestille ikke at være rigtig klog, men var heller ikke tåbelig. En gang kjøbte han en syg ko af en mand og rejste så til Holstebro marked med den. Han kom til eiéanden mand udenfor byen og spurgte ham så, om han måtte ikke have lov til at sætte den...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham med...
Den gamle Anders Karl Teilmann på Nørholm var slem med Hoveri, og mens han byggede Gården, sagde han altid til Hovfolkene, at de kunde komme i Morgen igjen. Han sagde også, at dem, der kom efter ham, de vilde kanske have værre ved at holde Gården vedlige, end han havde haft med at få den bygget. Han kjørte en Dag ud med hans Husholder, og da de kom hjem...
I Vonsild har de haft for Skik* at slå gamle Hestesko op over Gavldørene. Der kunde komme noget jagende gjennem sådan en Dør og fare hele Huset igjennem, og det var værst, hvor der var en Dør i begge Gavle. De Hestesko skulde så forebygge, at det kom ind. Andreas Jensen, Vonsild.
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
