Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel Kone på over 80 År fortalte, at så længe nogen kunde huske, havde den samme Slægt ejet Gården her. En Ejer, der levede på Trediveårskrigens Tid, flygtede til Haderslev med hele sin Familie på Grund af Krigen og gravede forinden alt sit Sølvtøj ned i Haven og betroede så Gården til en Pige. Hun forrådte Fjenden, hvor Sølvtøjet lå, og da Ejeren...
Nær udenfor Helsted ses en høj med stene, kaldes lldehøj, at de der uden tvivl fordum i den tid, som kaldtes brandolden, have der opbrændt de døde af en fornemme slægt, hvis aske siden der er bleven nedsat, eller og at de have hulded den plads for sit offersted. De have endog siden i kristendoms-olden hver st. Hans nat optændt der en ild og dandset der...
Udi Sandagerby vesten for den nordeste gård findes en holm, hvorpå haver stået en herregård, og kjendes gravene endnu der omkring, men hvem der haver boet på, kan man ikke vide. Men holmen kaldes endnu Tules holm. Kunde vel være muligt, at hr. Tule Vogn sønners slægt, haver boet derpå. Præsteindb. O. Worm.
Til begravelse havde den nærmeste slægt flor om hovedet i min hjemegn, og et langt flor, der hængte ned forpå ligesom et slør. De skulde i kirke at sørge to, tre søndage efter begravelsen og havde cla også langt flor. De blev altid siddende ned under velsignelsen, og de var naturligvis sørgeklædte, når de kom i kirken, i længere tid efter. Den skik at...
Ravnkilde Himmerland
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv til...
Jeg kjender en gård, som har tilhørt min slægt, det er den sydligste gård på Helnæs. Ejerinden druknede sig, og senere kom en mand med sin familie til at ligge netop i det værelse, hvor hun havde været, da hun gik ud for at aflive sig. Da hørte forældrene og en lille pige nogen komme ind i stuen kl. to om natten og sjokke omkring der inde. Faderen antog,...
På Julielund var også en Pind, og han var ret i med den Slemme. Han blev helt rent og bar reven i pjalter, og der blev to koner betalt for at sy ham sammen igjen. De måtte jo ikke sige det, men der blev lige godt snakket om det. Så skulde han begraves i Favsing. Det har været skikken før, at der skal ringes i en kirkeby, når de kjører igjennem den med et...
En her i nærheden boende pålidelig mand har fortalt mig følgende: Medens jeg som ungt menneske opholdt mig hjemme hos min fader, havde vi en tjenestekarl, som var synsk. Tit, når jeg om aftenen eller om natten var i følge med ham, kunde det ske, at han pludselig trak mig til side ud imod vejkanten, og når jeg da spurgte om, hvorfor han gjorde det, så...
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
Den ladefoged, der omtales i J. A. II s. 68, nr. 167, var netop min oldefader, men på grund af hans strænghed mod bonderne, og vel tillige fordi han kom så sørgelig af dage, vilde hans børn ikke lade ham opkalde, og derfor er der ingen siden i slægten, som har baret navnet Jeppe. A P. L., Strandby.
Endrupskov Kirke var brøstfældig og skulde gjøres i Stand, men det havde Beboerne ikke videre Råd til, for det var et lille fattigt Sogn. Så blev det bestemt, at den skulde brækkes ned. Der fortælles, at da der blev Tale om, at Kirken skulde nedlægges, vilde de gjore et Forsog med at lade en gammel Kone gå hen til Gram og tilbage igjen, og der blev lovet...
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
En Hestepranger kom en Aften ind i Randbøl Kro for at bede. Han sagde, at han skulde til et Marked nordpå og vilde ikke overnatte lur. han skulde rejse samme Aften, ellers kunde han ikke komme tidlig nok til det Marked, og det var ham meget magtpåliggende at komme der. Kromanden frarådede ham det og sagde, at der var en Dal, han skulde passere, som var så...
I førstningen af forrige hundredår levede der en borgmester i Tisted, som hed Herregård; han blev adlet 1726 og fik samme år Kjolbygård i Ty og Veslosgård på Hannæs, som han begge ejede, oprettet til et stamhus. Det er ikke så længe siden de kom ud af hans slægt. Hans frue, Ane Sø, går der mange sagn om i Ty; her er ét fra Hannæs. Veslosgårds jorder...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
En Søster til den Jul, hvorefter Jullingsholm er opkaldt, var gift med en af Slægten Strange og boede nede i Ditmarsken. Under Stormfloden 1624 gik deres hele Gård og Grund i Havet, så de tabte alt og reddede med Nød og næppe Livet. De tyede nu ned til Jullingsholm, og der gav Jul dem en lille Bondegård, som kaldtes Lundager. Slægten blev nu ved at bo i...
Maren Bjor.i havde set et lys ude på Lindeballe mark, og det standsede ved en mergelgrav. Hun så det fiere gange, og der var flere, der kunde se det. Hun kunde kjende hestene og manden, for hun tjente i hans fødegård og kjendte ham godt. Det var advarsel for, at Hans Nielsen skulde kjøre i den mergelgrav. Så fik de hende til at gå og sprede mergel en...
Under Svenskekrigen boede der i en Gård i Såderup et Par unge Folk. Det var en meget hård Vinter, og Nøden drev Folk til at spise snart alt muligt, hvad de kunde få fat på. Den unge Kone havde et lille spædt Barn, som skreg af Sult, fordi Moderen ikke kunde give det tilstrækkelig Die. En Måneskinsaften vovede hun sig så over i Naboens Kålhave for at...
Kjærbølling
