Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
46 datasets found
Danish Keywords: slåe Organizations: Berkeley
Der har gået det sagn, at der har været et gjenfærd i Lerkenfeldts mølle. Der var en karl, som hed Søren Søkbæk, og han var møllerkarl der. Så kom der noget om aftenen og vilde gå i sengen til ham. Han snakkede om det i gården til de andre folk og sagde: "Når den nu kommer igjen, så vil a smide mig omkring, jage dynen på den og holde den. Så siger han til...
Der påvises omkring ved huse og garde visse sten, f. eks. grundsten eller brosten i en port, som har den, som man antager, særegne egenskab at kunne bebude regnvejr, idet de, når sådant er i vente, “slåes”, bliver fugtigere på overfladen end andre.
da-etk-jat_01_0_00383
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. “De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår”. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Blære Himmerland
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
Nørre-Beg Randers
Om kvindfolkenes skjorter var forneden en rød bort, som var vævet i en håndvæv, hvor man klapper til med en finger. Borten kan væves lige så smal, man vil have den, men dog ikke bredere end til 24 tråde i trenden. Disse borter kan også væves i et spjeld, hvoraf der findes en del endnu hist og her, og nogle af dem bruges den dag i dag af gamle folk....
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af — som man den gang troede — et dobbelt onde, idet hun fik både...
Lænkehunden er det forste dyr, der slåes los i tilfælde af ildebrand, ti ellers vilde gården brænde på ny, efterat den var bleven opbygget. Der er held ved, at storken bygger sin rede på taget, V. P. Seidelin: Historisk topographie over l>reslette. 1831.
Pastor Blich i Uldbjærg kjørte til Tostrup i besøgelse. Da han skulde hjem, sagde han, at han vilde slåes med Fanden ved Støøvhøj, der ligger ude i en stor hede øst for Uldbjærg. Han mødte ham også, og det ene hjul kom af, og Fanden gik og bar det og skulde være hjul til Uldbjærg. Men han var nær ikke bleven skilt ved ham. Præsten tog til Tostrup igjen,...
Sundstrup Himmerl
At finde en niært varsler lykke. h. V. R.
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester. Han kunde også slå øjne ud på tyve. På StoreGrundet lå li karle i et kammer en nat. De 13 var gået iseng ved sengetid, men den fjortende kom ikke hjem inden midt om natten. Så fornam han, at alle klæderne lå rundt omkring på...
I nærheden af Kjøbenhavn boede en gammel kone, som var meget klog. Tæt ved boede en mand, som var bange for hende og troede, at hun kunde hekse. En gang skulde han til Kjøbenhavn, og da vilde den kloge kone have bud med, men han sagde nej. Så sagde hun, at det vilde han komme til at fortryde, hans røde hest kunde nemt slåes noget til. Om aftenen, da han...
For at helbrede et sygt barn tager man ni slags træ og ni slags løg og koger det med vand i en ny lerpotte. Dermed vaskes barnet tre torsdage i træk ved solnedgang. Mellem hver vaskning skal potteu med badevandet stå under barnets seng, og når der er blevet vasket med det sidste gang, skal potten med restindholdet ved solnedgang bæres hen på en korsvej og...
A kom til at tjene i Illeris til 1ste april, og så siger den gamle karl, da a kom: «Ja, du kommer til begravelse, inden du kommer herfra, men det er mig umuligt at bestemme tiden. Han havde set det juleaften, for han var født bestemt klokken tolv om natten. Han var den aften kommen ind for at få hans juleaftensnadver, men så havde han glemt hans kniv i...
Der er nogle bakker oppe i Hallund sogn i Vendsyssel, de kaldes Roverstuerne, og her har i gamle dage været nogle rovere. Så ligger der en stor herregård i nærheden, der hedder Kjalske. Den gang var der skov på bakkerne, lige så vel som der er der endnu, og manden på Kjølske havde svin og hoveder ude i skoven. Der gik en vej tæt omkring roverkulen, og der...
Hvilshøj ved Brønderslev
2122 . For et skjøgeseet barn slåes der kul på den brede ende af et hønseæg, og deri kommer man små stykker af alle barnets negle s.imt tre totter hår, der er tagne lige oven af hovedet. Ægget bliver derpå lagt i en myrebo, og ligesom det svinder, således kommer barnet sig. Nik. Chr.
Et sted var der en stor eng, som bjærgmanden havde forpagtet af mændene, og de havde forpligtet sig til at sende ham en mand til at slå hvert år. Hele engen skulde slåes én dag, og når den dag kom, gik bjærgmanden ud midt i engen og begyndte, og den anden skulde så gå uden om. På den måde kvælld han dem alle sammen. Nu stod der atter en mand for tur, og...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Når man løber i duggen med bare fødder, får man natild. For at fordrive den skal der slåes ild over den syge tre nætter i rad, så går det bort. j. a. Jensen.
Når venste øje klør, får vi glæde, når højre - - får vi græde. B. H. S.
Mullerød ved Assens