Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Skuldelev i Horns herred boede for længe siden en gårdmand, hvis kone lå i barselseng og en nat blev bortstjålet af noget troldtøj. Manden fik tilladelse til at gifte sig med en anden kone. Men så en dag han havde været ridens i Roskilde til marked, at han pa hjemvejen om aftenen kom forbi et sted, som kaldes Brandbjærg, så han sin første kone gå og...
København
Ligeledes fortælles der om en præst i Kjerte, at han var så klog, at han kunde se, hvad der skete hjemme hos ham; selv om han aldrig var så langt borte; han havde tillige den magt, at når han befalede én at blive, hvor han var, kunde han ikke komme af stedet, før præsten vilde. En gang da han stod på prædikestolen, så folk ham pludselig smile, og da en...
En gammel Enkekone i Torum havde sådan et Boelssted og stod selv for det. Hun havde to Tjenestepiger, og de skulde tærske Kornet og plove og så. Der i Stedet var en Gårdbo, og han gik og gjorde Nytte for dem. En Aften siger Konen: »Vil Koen få Kalv i Nat?« Å, det vidste de snart ikke, men de troede det ikke. »Gå nu ud og se til hende, før I går i Seng, og...
Karen Bodker fortæller: Den gang jeg var barn og var hjemme i Bruser up, så var jeg og mine brodre ude at forsyne kreaturerne. Drengene vandede kvæget, meu så vilde de ikke flytte fårene, det skulde jeg. Jeg gik så også hen til dem og begyndte at flytte dem, men lige med et kom der et pust op af jorden lige ved det ene lam, så det faldt, og der stod en...
Min Bedstefader fortalte en Tildragelse fra den Tid, da Kosakkerne var her, det var altså i Ufreden 1814. Folk skulde levere Naturalier til Armeen, Flæsk og Kjød og Fødevarer, og så var der en Mand her fra Tyrsted, der en Dag havde været i Frederits og leveret en hel Del og fået Kvittering for, at det var afleveret. Som han nu står og skal til at hjem...
Tæt uden for Svansbjcerg i Kjoge-egnen ligger en høj, som hedder Ltinden, og i den er der højfolk. Niels Olsen i Rostrup har set højen flakt ved højlys dag, og småfolket mylre der inde. Der var en tid, da Svansbjærgerne aldrig kunde holde gilde, uden at jo mad og drikke slap for tidlig op, og iDgen kunde begribe, hvordan det gik til, for der havde været...
De vækster og urter, som almuen bruger til at farve i deres linned og uldentøj: til lysegult pors og blomster af skarntyder, vier og engeskja-i : - mørkegult grønne boghvedeblade eller birkelov: - lavendelblåt egesavspåner; - lysebrun stenmos; - mørkebrun lav, som er Had skalleinos på gamle boge; - stålgrå ege- eller ellebark og uldgarn i rørtoppe. Ny...
Gjenfærdet i Sønder-Omne. Som præsten sidder en aften i sit kammer, viser den døde kone sig for ham og siger, at hvis han ikke får sagen i rigtighed inden tre solemærker, skal det gå ham galt. Præsten skynder sig da til Vejle dagen efter, men enten han nu ikke traf fogden hjemme, eller der var for stor uorden i sagerne, nok er det, han havde ikke større...
En Fjerdingvej syd for Heilet Kro i Sønderjylland boede en noget forfalden Træskomand. Han sendte en Aften ved Vintertid sin 10-årige Søn hen til Kroen efter en Flaske Brændevin. På Hjemvejen, da Drengen går hen ad Landevejen, møder han en Mand på en hvid Hest, der rider lige imod ham. Drengen blev bange for Hesten og vilde gå til Side, men Hesten var...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
Det var noget her sonden for (i Sønderjylland), der sad nogle karle i en bondegård en aften og fortalte spogelsehistorier. Det var i den tid, kirkegårdene var omhegnede med spydstager, og der på enderne af dem sad hoveder af dem. der var dode, sådan som sognefogder og mere højtstillede folk. Så sagde de til en af karlene, om han var ræd for at gå op og...
Inden Kirke. Den gamle Forsigtighed for Barselkvinder ikke at gå ud af Huset, så at de ikke kommer over et Hjulspor, så længe de er inden Kirke, blev en Gang tilsidesat af en Kone i Kværndrup. Hun gik nemlig en Sommerdag ud at malke i Marken tæt ude ved Nordtorpeskoven, som ligger nordøst for Byen og begrændser dens Jorder. Hun så' da et langt hvidt »et«...
I krigstid flygtede beboerne fra Darum by ud i kjærene der ude i sydost, Hulmosehjær og Kjær spange, og boede der i jordhytter. Men i en gård var der bleven en bitte dreng tilbage, ham havde forældrene ikke fået tid til at tage m6d sig, eller ikke sandset, at han blev tilbage, for de kom så hovedkulds afsted. Da moder og fader nu kom tilbage ved nattetid...
En gang i pastor Patbergs tid var der ildløs oppe i Jebjærg præstegård, og da lå hans kone lig. Han vilde nu have hende frelst, men der var en dør, som han ikke kunde få ind så snart som han vilde, og så tog han en sten så stor, te en kunde snart ikke løfte den fra jorden, og hug den imod døren, ret te det rallede, idet han sagde: »Op da i Jesu velsignede...
I et hus i Støvring boede en gang en mand, som var så gruelig gjerrig og samlede en mængde penge. Dem havde han syet ind i en hovedpude, og da han skulde dø, sagde han, at de skulde lægge den pude i hans ligkiste. Det blev også gjort, men da han nu var begravet, undrede folk på, at de ikke fandt penge efter ham, de vidste dog, han havde haft mange. Så...
Manden fra Hvidet, Jens Hansen, og så Kristen Jensen fra Damsgàrd de gik en mørk aften fra Lendum skole og vilde gå over kirkegården. Da de kommer til ligporten og skal ud, så er den lukket. Kristen Jensen, der var mest nem til at hukke sig, vilde løfte lågen op forneden og kom med sin kjæp til at røre ved Jens Hansens kjæp, som han havde under armen. Han...
Vest for Vennebjærg Kirke ligger en Høj, der kaldes Klankshøjen, og ved den er den Mærkelighed, at der omtrent i Toppen findes et Væld, og der har også været en Kilde, som var til Lægedom for mange i flere År, indtil en Gårdejer i Dal vaskede en skabet Stud i den, og så tabte den sin Kraft. I ældre Tid boede i Vennebjærg en Præst, som hed Hr. Søren, det...
En mand i Haderup var bleven vred på præsten. Derfor søgte han at spille ham et puds. Han foregav, at hans gamle moder var syg, og hun havde forlangt at blive berettet af præsten. Det døde svin. Præsten så harmfuld, at han besluttede at ødelægge gården. Han bad kusken skynde sig af mandens ejendom, og da det var sket, vendte han sig om mod gården og bad,...
En dreng skulde gå til præst, men han var grumme dårlig til at læse og var ilde holden med det, for præsten vilde, han skulde lære hans lektier. Så klagede han til hans gammelmoder, te det kunde han ikke komme ad med. »Det skal du heller ikke bryde dig om, bitte fåer, for nu er tiden, te du skal lære at hekse, det er, forend du bliver konfirmeret, og får...
Vesterbølle ved Gjedsted
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
