Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Herremand havde tre Sønner og efterlod sig en stor Arv til dom. De to kjnbto sig hver ol Skib og drev en stor Mandel. Den tredje gik til Havet med hans Penge og smed dem deri, idet han bad, at doin. der var komne med Rette, de måtte flyde. De havde nemlig skyldt hans Fader for, at han var kommen til hans Penge mod Urette. Så sank de til Bunds hver en...
Degnen i Guclbjærg havde en hjælpelærer, der hed Madsen. En anden lærer i sognet, der hed Thomsen, vilde gjærne føre sangen an i kirken og være den fornemste. Ved en barnedåb var slutningssalmen kun et enkelt vers, og Thomsen begyndte, men begyndte helt fejl. Han slog da til Madsen, at han skulde hjælpe ham. Efter tjenesten gik han op til præsten for at...
En gammel kone i Resen, der hed Lene, var skyldt for en heks. Da hun blev begravet, blev det ene hjørne af kisten så tungt, at den mand, der bar det, næsten ikke kunde holde det ud, og da kisten blev hejset ned, kom det hjørne først, så hun næsten blev sat ned på den ene ende. Da siger manden: »A er lige så vis på, at Fanden sad i det hjørne, a bar.«...
Parykmanden foer omkring her ved fjordlandet, og fiskerne kunde ikke ligge i ro for ham om aftenen, når de kom på landet. De lå gjærne og hyllede sejlene over dem, for det de sk ulde ikke fryse dem. Men han kunde nu ikke lade dem ligge i ro og vilde gå og rykke sejlene af dem. Der var en af fiskerne, der skyldte på, at det var de andre, der rykte sejlene...
Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
En karl fra Martqfte havde været til hove at pløje og kjørte hjem ad med redskabet på vognen. Da han så kom imellem Kapellehuset og Martofte by, da kommer der en hare for ved vognen og løber lidt omkring. Han kom i tanker om at ville fange den, og står da af og render efter den. Haren render så ind i en mark ved siden af, øg med ét blev den siddende...
En prokurator vilde hen til en bondemand og sige nogle penge op, som han skyldte ham. Så kommer han i følge meden, der ser lidt mistænkelig ud, og manden spørger ham ad, hvor han skulde hen. Ja, han skulde hen til en bondemand af det og det navn. Ja, der skulde han og hen, og så k inde de gjøre følgeskab. Da de kommer et stykke hen ad vejen, kommer der en...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Mads Jørgensen, der boede i Sønder-Saltum, hans hov eder var en gang blevne forheksede. Så søgte han råd hos en klog mand i Ostrup, der hed Anders Allehånde. Han gav dem det råd, at de skulde grave en helt sort høne levende ned under syldstenene. De troede, at Kirsten Bækgård havde gjort det, hun var nemlig skyldt for at være en heks. Erik Sørensen,...
Der var en gammel kone her i sognet, som de skyldte for, at hun var en troldheks. Hun havde en del penge i en pose i hendes seng, og så spørger hun præsten om, hvad han vilde have for hans salighed. Det blev de ens om, og han skulde så tage hendes synder og have hendes penge for. Hun var nemlig syg, og det var, mens han tog hende til alters. Han tykte,...
Der boede en mand i Norring ore, han hed Niels Væveinand, og konen hed Mette Tinnings, sønnen Kristen. De folk var skyldt for, at det ikke var godt at kommo der forbi ved nattetid. Da sønnen blev stor, lå de og rakkede i skoven og stjal, og sønnen slog faderen og kom omsider i tugthuset. Da han kom ud igjen, var faderen væk, og så lagde Kristen sig ind...
Kirkeklokken i ørre har en mindre god klang, og skylden derfor tillægges en hr. Essing, som har støbt den. Man har derfor det lille rim eller mundsprog om den klokke: "Søl å mæssing de stol hr. Æssing, i æ stæj såt han kåvver å bly, for en sku da gi nåwwerlerres ly. k. j. understrup.
I Vester-Karleby Præstegård har altid været skyldt for at være galt. En Karl, som tjente der, havde en Kjæreste, og de sad i Kjøkkenet, da de andre var gåede til Ro. Så begynder det som sædvanlig at rive i Loftstrappen og buldre oppe på den, og til sidst kom det ned i Kjøkkenet til dem. Søren Vildsø tjente der for Avlskarl, og Hestene var nu så tossede...
Der var en gammel Mand i Borum, ham skyldte de for, han kunde mere end hans Fadervor. Han var en Gang i Århus, og det var lige op til Jul. Så havde de brygget deres Juleøl, og nu havde han sagt til Folkene der hjemme, de måtte ikke tappe af det, inden han kom hjem. Men så om Aftenen listede Karlene lige godt Pigerne til at gå ned og tappe et Krus øl. Da...
Jo, at der er spøgeri til, det er rigtignok både sikkert og vist, og det fæleste spøgeri nogen her véd af at sige, det gik for sig i en gård i Væggerløse sogn; men det var også en gruelig synd, der var bedrevet. Det var henne i en anden gård, at både manden og konen døde af en smitsom sygdom bort fra en tre, fire små børn; så skulde jo familien tage sig...
Her kjørte de forhen meget til Randers med røgede ål. De kjøbte dem saltede af fiskerne og røgede dem selv i et bitte firkantet hus, der lå lidt uden for gården, hvor man endnu somme steder kan se dem. Der var gjærne to gårdmænd i lav om et sådant røghus. For resten var somme skyldt for ikke at være meget redelige med vejningen. De tog dem af saltkarret...
En gammel kone her i byen var skyldt for at være en heks. Det var netop Povl Vinds kone. flun forheksede således Josias's skimmel, flan og Povl Vind skulde følges ad til marked, og Josias kom ridende dertil på skimmelen, da de skulde afsted. hun gik da heu og klappede hesten med de ord: »Nu må du ikke være for hård ved Swåtten,skimmel.« Svvåtten var en...
Mads Overgårds Kone skyldte de også for at være en Hegs. Hun kunde sætte en Kniv i Bjælken og malke af den. For Resten gik hun Og tiggede. Kristen Jensen, Lindeballe. Lindeballe S., Tørrild H.
Maren Iversdatter i Lovens var skyldt for at være en heks; hun gik både ved krykke og kjæp. En Nordmand, der gik og grøftede, sagde til hende st. Hans dag: »Ja, i aftes var moer ikke så dårlig, da kunde jeg ikke en gang følge jer i dandsen, og nu ligger I her.« »Dælen skulde gale i dig, dit spektakkel, du kan endda dandse.« Niels Josef, Risgårde.
En kone kom til mig og vilde have råd for hendes månedlige, der var for stærk. Naboerne bavde skyldt hende for, at hun kunde hekse. Så fik a hende til at se i et spejl, a havde hængende her på væggen, a sagde jo: »Du ser så ringe ud, se dig i spejlet.« Så blev der tre pletter, og de kunde aldrig gå af. Kristen Spillemand, Farsø.
