Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
En kone i Understed kunde hekse og plejede at skabe sin søn om til en ræv og sende ham over i et andet sogn at stjæle gjæs. Manden i en gård dér havde hørt tale om det, og da han ser en mistænkelig ræv komme luskende, siger han til den: "Nå, er det dig, bitte Jens!" Så blev ræven til en dreng med et rødt forklæde på hovedet, og det var netop heksens...
Søndergård i Ovnstrup i Skjæve var forst bygget sådan, at der gik en Vej gjennem Gården langs med Laden, men så blev den lagt hen foran Stuehuset, og der blev bygget et Fløjhus ud til Laden ved den østlige Side. Dette kom da til at ligge, hvor den gamle Vej gik før, og der på den Plads blev indrettet en Staldbås. Men den Hest, som kom til at stå der,...
Min moder fortalte, at hun havde været med til at koge salt. De kunde ikke få en skjæppe salt for en tønde byg. De kjørte ud ved fjordmundingen og hentede tang, som de så kogte i grubekjedelen. Det, der kom ovenpå, skummede de af. Det var jo i krigens tid, da indforselen var så vanskelig. Der var ingen mænd hjemme i den tid, og min moder havde som pige...
Det andet åi'tog heksene mælken af mine køer. Nara skummede, var det nederste halve af mælken blod. Kristen Ebbesen, Egtved.
I én af gårdene i Vedsted spiste de kartofler 21 gange om ugen. De brugte at blande vikker i rugbrød og kartofler i sigtebrød. I en gård i Fristrup kogte de grød om mandagen. Når grødgryden så stod og slodrede, inden grynene havde videt dem ud, skummede de det øverste af, og det fik folkene den dag. Resten blev så til grød, og der var så stor en portion,...
Min Bedstefader var Vognmandskusk og kjørte fra Århus til Silkeborg. En Aften, da han kom til en Hulvej ved Brabrand, vilde Hestene ikke gå op ad den. Han stod nu af og kikkede gjennem Hovedluget, for at opdage, hvad det var. Da lå der en Hund forved Hestene. Han sagde så: »Forsvind i Jesu Navn!« og nu forsvandt Hunden, og han kunde kjøre videre. Men...
På Juliegård på Skårup Mark var der sådan Ufred af en Gjenganger. De kunde ikke holde Porten i, og i Selekammeret var der Uro, og i Karlekammeret og i Stalden kunde Karlene ikke sove, Pigekamrene måtte de flytte, og i en af Staldbåsene var den Hestes Manke knyttet så fast, at den var næsten ikke til at løse op; Hesten, som stod der, skummede hver Morgen....
Når de skulde kjøre mog ud, gjaldt det om at blive Først færdig og at fa det letteste mog at kjøre med. De skummede ordentlig møddingen. Så var der en mand fra Udflytter-Nørå, ban var noget fiffig, og når de nu kjorte mog ud om efteråret, inden boghveden var kommen ind, og han kjørte op ad en sådan ager, tog han en boghvede-hok1) og lagde under hver...
En nat rasede Vesterhavet usædvanlig heftig, bølgerne skummede op mod den stejle bakke og tog store stykker af landjorden med sig ud i dybet. Mangt et skib gik under den nat. Da stormen havde lagt sig, gik en fattig mand fra Tårnby ved Hjørring ene til havet for at finde vrag, og stødte straks på et men neske, der lå bevidstløs på strandbredden. Da han så...
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
Eu mand i Plovetrup spiser selv deres orner. Flæsket er ligesom brusk. Han siger, at der er blot en skorpe over boverne, som de skjærer af, et lispund eller to, og så er det andet flæsk godt nok. I fjor hakkede min kone det i pølse, og a kunde også a^de dem -- til nod. Povl Jørgensen, Stens.
Den samme Saltsydkone, hvis Datter havde den Havko, var et Sted sønder fra og havde ikke den Dialekt, vi brugte her. Hun kogte også Sæbe af de Muslinger, der groede på Stenene. En Nat, hun sidder og passer på hendes Saltgryde, kommer der en Havfrue ind til hende og vil sidde og varme sig ved Ilden. Så skummede hun Salt af og tog en Skefuld og hyt på...
