Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Portiere hundrede år siden boede på Damsgård en frue, hendes mand var død, men hun havde en datter, der skulde giftes. Hvordan det nu egentlig hængte sammen, videsikke, men det var bestemt, at brudesmykket skulde komme fra Frøslevgård, hvorfra en pige blev udsendt samme dag, brylluppet skulde være, så vel med smykker som med andre kostbare foræringer. Nu...
Hvor Mollerup opdyrkede hede ender, kan man i lyngen tydelig se dybe ensporede veje gå i retning efter Ejstrup mark og der atter tabe sig i opdyrket jord. Det er rester af de gamle kjøbstedveje, som vore forfædre dann^Øe. nar de skulde til Nykjøbing. Omtrent lige nord for Sindbjærg by ved bemældte vej fandtes en stendynge. Her er et menneske blevet myrdet...
Hovmølle i Ovtrup lå nede ved stranden, så at Limfjorden skvulpede ind mod havediget. En gang gik vandet ind i stuen, og da manden trådte ud af sengen om morgenen, trådte han i vandet, det gik helt til nederkanten af sengen. Det var jo så mørkt, at han ikke kunde se det forinden. Så nødtes folkene til at flytte længere op. Det havde da væltet den hele...
Hver nytårsaften skulde nissen have sin nadver. Men så traf det en sådan aften, at der var en stærk frost, og derfor kom de smorret ned i bunden af gryden, at det ikke skulde stævne. Da nu nissen kom og vilde spise sin grød og ikke fandt smorret, blev han så vred, at han sprang af staldloftet og ned i stalden og slog en rød ko ihjel, hvorpå han gik op...
Tæt sønden for Tæbring by er et lille kjær, som hedder Birkjær. Der gik en mand om nætterne og råbte: Hvor skal a sætt 'en? hvor skal a sætt 'en?" Dette råb hørtes i lang tid, men ingen turde svare. Man kunde endog se, at manden gik og bar noget tungt, og ingen kunde begribe, hvad det var. Men så en aften var der legestue, og da folkene om natten gik...
I Ovtrup, i nordre side af Vesterheden, der går ind på Rakkeby mark, er en lang dal, som den dag i dag hedder Kræmmerdal. Her skal for lang tid siden en kræmmer være slået ihjel, og dalen blev da opkaldt efter ham. Mads Skriver.
Der er eu høj i Loddcrup, der hedder Jiorhuj. I "er har ile spillet og daudst og moret dem, te det var forskrækkeligt, uår der kom nogen forbi om aftenen. Peder Skriver, Mors.
I Bakgården ved Tæbring havde de ved 1750 én jærnkakkelovn, og det var den eneste, der den gang var i sognet. Yed et bryllup der i gården havde de ingen tallerkener, og det var endda et stort pænt bryllup. De brugte træbrikker, og hver havde sin lommekniv med sig. Peder Skriver, Mollerup.
Imellem Frøslev og Mollerup er en vej, som hedder Staghøj vej. Der har altså været en høj i nærheden, som hed Staghøj, men der er ingen nu og har ikke været i mands minde. Det er længe siden, højen var der, men den udmærkede sig ved at være beboet og ved hverken at være sammenkjørt eller udkjørt, for den er forsvunden af sig selv. I denne høj boede en...
På Vejerslev mark er nogle store lyngbakker, der kaldes Smedebjcerge. Der hortes i gamle tider ora natten, at der blev smedet i disse bakker. Mads Skriver.
Nar fiskerne om morgenen ved solopgang kom til land med deres fisk og havde gjort en god fangst, sagde de: No kommer Guds gowe sowel! Syntes de derimod, de havde fået lidt, sagde de: No kommer æ sowel! Mads Skriver.
På Dragstrup mark tæt op til kjæret findes et hojt punkt agerland, som kaldes Stojbjcerg. Der gik en gang en mand og såede korn, medens folkene sad nede ved kjæret og spiste meldmad. Som de sad allerbedst, hørte de en rost, som råbte : «Timen er kommen, men manden er endnu ikke kommen.» Med det samme slængte såmanden hvad han havde i hænderne, og løb ned...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
Mollerup Mors
Der har ligget en gammel borg nordost for Wotborg gård i Tæbring på en odde i kjæret. Den hed Wotborg, og de har gravet stenstumper op af den i kjæret i vor tid. Der er også borgpladser i Bladborg, Vejcrslev (ved Vejerslevgård), i Alsted (denne hedder Alstedvold og ligger ude i kjæret) og Kobbervold (i Kobberkjær). peder skriver, mors.
På det nordvestre hjørne af Mors fandtes ved siden af fjorden en mængde store sten, der kaldtes Klingersten. Disse skulde efter et gammelt sagn være slyngede her over fra kjæmperne i Ty, der stredes mod kjæmperne i Mors. De sidste stod på Tiisbjær^ bakke i god behold, medens stenene faldt neden for bakken pa det oven for betegnede sted. mads skriver.
Limfjorden skal have gået tæt op til Fredsø på sydostkant og op til Tødsø ad Dragstrup fra vest. De har ankret Op til Fredsø. peder skriver, mors.
Mollerup Mors
Omtrent et bøsseskud i sydvest for Ørndrup er en kjæmpegrav. Nu traf det sig, at folkene i Ørndrup var samlede Inærheden af graven for at slå hø. Ligesom de sad allerbedst og spiste deres meldmad, var der en af pigerne, som råbte: "Se, se!" "Hvad skal vi se?" sagde de andre folk, "vi ser ingen ting." "Kunde Iikke se, at der kom en op af graven?" ...
I Søndergård i Dragstrup blev konen hentet af en bjærgmand, der boede i Trælborg, en høj, der ligger sønder fra kirken, for at forløse hans kone, som var indtagen i bakken af bjærgmanden og kunde ikke blive forløst, uden der kom en anden kristen kone og forløste hende. Hun fik noget hjem i sit forklæde, der blev til penge. Den bjærgmand var smed. Peder...
Omtrent 100 skridt fra Gulddam i Tæbring er en bakke, og i siden af denne er en fordybning, som kaldes Buels grav. Her skal en gang være begravet en kvinde, som hed Bodil, deraf navnet på hullet. Dette vidste de ældste folk for 50 år siden at fortælle om. mads skriver.
Mollerup Mors
Da en Aggerbo en dag var gået op i en landsby for at kjøbe korn, spurgte den mand, han kom til, ham om, hvad slags korn han vilde have. A kender et unn jæn slaw kown, sagde Aggerboen. Da kjender jeg flere slags, sagde manden, der er rug, byg og havre o. s. v. Dertil svarede Aggerbomanden: Row æ row, hår æ hår, men kower æ kower. Han kjendte ikke...
