Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For mange År siden skred der et Lys tværs over alle vore Agre om Aftenen. Det kom nede fra Gullestrup By og hen forbi nogle Klynegrave og så til Vejen ad Kirken og fulgte nu Vejen. Der var en Plet oppe på Østergårds Mark, der skred det rundt i en Kreds en lille Tid. Vi havde en Karl, der så' det Lys i mange Aftener, og vi kunde ikke forstå, hvad det var....
Lange-Grete skal være begravet i Dyrvig eng. Det er vist, at der er spøgeri i den eng. De kan ikke have deres heste tøjret der om aftenen. Lavst Spinder og hans kone i Assing gik en aften fra Hvedde og ud til deres hjem. Da de så kom ned til Grøndal midt imellem Hvedde og hjemmet, ser de en lang mørk skikkelse for ved sig, og øjeblikkelig blev det helt...
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
En aften i avgust, min fader kom gangende igjennem skoven, og han kommer til skovsenden fra Hvidsminde og her op til Bramdrup, da kommer der strygende forbi ham en skikkelse med et hvidt stykke over hovedet, men enten det var et kvindfolk eller en ung knægt, knude han ikke ret bestemme. Så skred den ned forved ham lige i æ grim (grøften). Han siger da:...
Klavs Glambek rev Boring kirke ned og brugte materialet til at bygge Hvirring kirke af . . . tog selv den første sten under armen og red med . . . Nulevende folk har set, at når de tog grus i det nordostlige hjørne af kirkegården, skred stumper af ben og kister ned til dem. Når præsten kjørte til sogne, tog han ind i den gård lige vest for kirken. Kirkens...
Peder Hjort, Skjærslipper-Lassen og BitteFanden plyndrede en gang hos en mand i Ersted. De kom ind ad et vindue. Konen skred ud af sengen imellem benene på dem. De fik fat i hendes pandeklæde, og det tog de så og bandt hendes hænder med, men tog sig ikke i vare for, at det var for på hende. Så tog de hende i nakken og slog hende en tre gange ned i gulvet...
Et år for Peder Dals gård i Vejlby ved Rands fjord brændte, vågnede et par husmandsfolk i æ nedreiuark en nat og så, at den brændte, ja, at taget skred. Havde de nu haft forstand på de ting, så kunde de have hindret branden eudnu i hundrede år, men det havde de ikke, og gården brændte året efter. En gang forhen, som gamle pastor Buhl en nat var ude at...
Der var en Greve på Gram, som hed Knud Bille. Han var altid ugift og meget rig. En Dag han stod og så på Baghøllet ved Møllen, spurgte de ham ad, hvad han tænkte på. Så sagde han, te han tænkte på, at når han nu fik hans Sager og Værken gjort i Penge, så kunde han nok fylde det Hul. Men han førte et vildt Levnet og var hengiven til Spil, så den ene Gård...
Her henne i Fuglsang boede Per Fuglsang. En aften, han var nede at tatte (fiske), da så ban sådan noget mørkt noget, der sejlede eller skred ind i en grøft, og den samme grøft blev han sejlet ind i, da han havde skodt sig ude på søen i et skib. De sejlede ham jo i land. Han havde forud skudt hans fader, skudt sytten rævehagl i hans bryst; og da han endda...
Min Kones Fader, Hans Jensen, og hendes Farbroder, Søren Terkildsen, kom en Aftenstund gående gjennem Bramdrup Skov ved Kolding. Forst gik de ad en indgrøftet Vej, og så gik de ind med en gron Vej, hvor der løb en Digeende ind imod. Der i det Dige så de en Ild brænde, og da de nu havde hørt om en Skat, der skulde ligge et Sted der i Skoven, så gav de sig...
Vi havde en begavet mand til sognefoged i Hostrup, han fik en svaghed i hans store tå, som bredte sig over hans halve legeme og gik helt op i hans hoved. Det var for krigen i 48, og han boede i den eue Kokspanggård. En aften går en gårdmand ned og vil besøge ham, og da han nu går hjem ad i dejligt måneskinsvejr og går ad vejen mellem begge gårdes marker,...
En soldat, der var i tjeneste i Kjøbenhavn, blev permitteret, og så går han fra byen en eftermiddag og går lidt ud på Sjælland. Der møder han en ridende, og han spørger ham om, hvor han var fra. Ja, han var fra Mors i Nørrejylland. Så måtte han godt sidde op bag ved ham, og nu susede det og skred sådan temmelig rask, men ikke et ord havde de sammen nogen...
Det var i himmelfartsugen 1822, at en bødker i Åle var ved at hede nogle trækar og var så uforsigtig, at han brændte huset af, og branden udbredte sig til en stor del af byen, som blev lagt i aske. Han havde en svend, der var ham behjælpelig med at redde, og som de nu begge gik med en kiste, skred taget ned imellem dem, og svenden døde i ilden. Der...
Manden hed Prøiss, og 'hulen kaldes Prøisses hule. Han havde folk med sig, og de ledte efter kul. Da de kom lidt ind, kom de til en sandmile, og den rammede da dem igjennem, men da de ingen ting fandt, tog de jo rammerne med dem igjen, og så skred hullet sammen. Vi skal forbi Handklit, så kommer Havrdals munde, og Blåbær bakke, så Store-Mortens skjæppe,...
En mand og en kone havde sådant et uheld med deres kreaturer, at det gik helt tilbage for dem. Så gik manden ude i mørkningen og var i skidt humør, og da kommer der en lille mantl til ham med en rod lue på og siger: "Aften." Ja, han kjendte ham ikke. "Ja, da er vi naboer, og a har hørt, det står sig ikke godt med dine kreaturer, men det vil a give dig råd...
Sognefogdens bedstefader, Niels Jensen i Horning, kom ind og sagde,: «Nu døer smedens barn.» «Hvordan kan du nu sige det?» «Jo, for liglammet kom over toften og skred hen til smedehuset og satte sine forfodder på væggen og keg ind ad vinduet. «Det kan ikke være sandt, sagde de, «det har været en hund, du har set.» «Jo, det var liglammet.» Anden...
En aften kjørte a og min broder hen ad vejen til Hammershøj. Med ét så blev a smidt ud af vognen og sat ned på vejen uden at støde mig det mindste. Bag efter kom min broder den samme vej, og så løb hestene med vognen. Han kom op, og så stod de lige med ét ganske stille på denher side Galgebakken. Så kom a også derhen, og vi satte os op. Da skred der en...
Hammershøj
Der er en Gård sønden for Østerby i Daler Sogn ved Højer, som hedder Brink. Manden der havde 3 Karle, og de stod en Aften uden for Gården og så', at en Gård i Østerby stod i lys Lue. De tre Karle tog nu Spande og rendte derned, mens Manden blev stående. Han så', at Taget skred, og Sparrerne stod nøgne, hvorpå de faldt. Derefter gik Manden ind. Da Karlene...
Min Farbroder Hans Kristensen stod en Middagsstund i en grumme Varme ved hans Hus i Ørtoft, og hans Nabo stod ved ham. Da hører de en Lyd oppe i Luften, det var, ligesom nogle Kartofler ruiret ned ovenfra ned i en Kobberkjedel, og så hørte de en Røst der ovenfor, der sagde noget. De stod og sagde: »Hvad mon det kan være?« og så svarte det: »De æ...
Hørby
Voldgravene om Kirken kunde endnu huskes af min Moder. De lå inde på Kirkegården, så altså Diget var helt udenfor. De sløjfedes i Præsten Henningsens Tid, omkring ved 1840. Vi kan også huske hende fortælle om en Pige fra et lille Hus her i Nærheden, der skred på Isen en Vinter der inde på Graven og faldt baglænds om og slog sig fordærvet, så hun døde....
