Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer,...
Vejen fra Stollig ud til den gamle laudevej kaldes Ulvgrav-forte, og nogle marker, der stoder op til forten, kaldes Ulvgrav. Landevejen på det sted kaldes Dimruen. Her har været en ulvegrav. Det hændte sig en gang, at en spillemand fra Åbenrå ved nattetid kom gående med sin fiolin under armen og vilde hjem. Han vilde måske skyde gjenvej og var nu så...
Et sted i Sydsjælland levede en gammel kone, om hvem det rygte gik, at hun hver nat i midnatstimen forvandledes til en hvid hind, og skjøndt ingen ret vilde tro derpå, var hun dog ilde set af alle, fordi man anså hende for en heks. Da hun en gang havde været til marked og just var på vejen hjem efter, sent om aftenen, kommer hun til at kjøre med en mand,...
Noget syd for Lindknud kirke er der noget krat, Bogeskov kaldet. I dette krat opholdt der sig en lindorm, som gjorde stor skade og indjog folk stor skræk. Endelig gjorde man stor jagt på den, og drev den omsider op på en lille hoj, omkring hvilken man antændte et stort bål, som opbrændte lindormen. På denne hoj blev senere kirken bygget og fik navnet...
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt udenfor...
Min Moders Forældre døde tidlig fra hende, og så tog hendes Farbroder hende til sig. Hans Kone var imidlertid så slem ved hende. Da Farbroderen døde og lå Lig oppe i Storstuen, sendte hun Barnet derop for at hente noget om Aftenen, og så smækkede hun Døren i for hende. Barnet besvimede så af Skræk. Samme Kone var i det hele meget ond og havde vist gjort...
Per Olesen har fortalt følgende virkelige tildragelse. For en cirka 10 år siden gik jeg en sildig aften fra min tjeneste og hjem til Lille-Skjensved; klokken var henved n. Det var bælgende mørkt, og man kunde ikke se ret langt fra sig. Da, ligesom jeg allerbedst går, møder jeg en hvid skikkelse; den havde en hvid nathue på hovedet, som gik ned over...
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
Min fader rejste meget omkring, og så kom han nede i Silkeborg-egnen til at ligge ved et par gamle mollerfolk, mens han var på den kant. Så skulde han en gang, han atter kommer der, med dem omkring og se, hvordan de havde formeret deres gods, siden han sidst var hos dem. Så kommer de også op på loftet, og der står en hel mængde hvide ligkister. Han...
En gårdmandskone kom en gang på tanker om, at hendes pige tit og ofte stjal fødevarer, som hun bragte hjem til sine i nærheden boende forældre. Konen henvendte sig nu til en klog kone, som gav det råd, at hun skulde give agt på, når pigen vilde-' hjem næste gang og besøge sine forældre. Nar hun så kunde få bud til den kloge kone, vilde denne komme og...
Fra Uldum til Langskov går en bivej, som kaldes Ribevejen, og en bakke, den går over, kaldes Ribe-banke. Der fortælles, at ad denne vej red kong Valdemar, da han fra Skanderborg slot red til dronning Dagmars dødsleje i Ribe. Ved denne vej ligger en lille gård og et lille hus, som kaldes Ry. De ligger i en lavning på en temmelig dårlig egn. Jorderne er...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
Oster ud fra Trunderup går der en gyde, som kaldes Ikjcersgyden. Et stykke uden for byen ret neden for den første betydelige banke på vejen, går der et vandlob under denne, og stedet kaldes Totte vår. Her stod endnu til ind i firserne nogle ellebuske ved vandløbet, og her er noget spøgeri. Der er nemlig under broen en hund med gloende ojne, og ved siden...
I Smollerup var der en gang en karl, som al tid brovtede af sin dristighed og sit mod. Nu traf det sig, at han vilde til en af nabobyerne i besøg og forst kunde vende hjem sent om aftenen. Dette havde et par af byens karle fået at vide, og derfor gik de op på Smollerup kirkegård, tog hver en skjorte uden over klæ lerne for at forestille spøgelser, og gik...
Det vil ske en lille-juleaften, at Sejrø synker. Men et stykke længere i vest over mod Mols vil der komme en anden ø op, som hedder Sejrø. Det vil nok blive til navnløs skræk for Molboerne, når de ser den ø, da de vil antage den for et uhyre, som vil komme og sluge deres land. Efler fortælling af gårdmand A. Pedersen, Seira. ole jensen, ulstrup.
I min Barndom fortalte Folk, at der ofte gik et stort Lys i Møltrup Kjær, særlig ind mod Juletiden. Omkring ved 1898 boede der en gammel Kone i Møltrup, som kaldtes Gamle-Sine. Hun kom meget over til os i Skolen. Vi så' da ind mod Julen i et af de År (18981900) i de mørke Aftener Lyset stå ude i Kjæret sydvest for Skolen i Retning af Birkholmsgranerne....
Pastor Jantzen gik aldrig i seng inden kl. 5er 6 om morgenen, når de andre stod op, og det blev han også ved med, til han døde. Da tiden blev ham lang, vilde han gjærne have nogle til at sidde og snakke med sig, og så sad de og spillede kort og drak en dram med ham. Hvem der gjorde det, de blev vel betænkte i hans testamente, så de fik deres aftensæde...
På Møens klint findes to steder, af hvilke det ene kaldes Taleren, det andet Græderen. Dette sidste kaldes således, fordi der ud af den hårde klippe bestandig flyder en kilde med det reneste ferske vand. Sømænd, som sejler forbi og mangler frisk vand, får hjælp herfra. Og der er mange andre, som, når de plages af feberhede, henter vand herfra for at lave...
Der var en aften en bonde, der lidt beskjænket vendte tilbage fra et gilde. Han skulde over en bæk, men lige midt i bækken stod der en hest. Han kom op på den i en fart, og nu gik det, alt hvad remmer og toj kunde holde. Nu kunde bonden se, at det gik ned mod en so. I sin skræk råber han: «Josses Krest! ålde so a stoor hæst.» Straks var hesten forsvunden...
