Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Jordemoder, der hed Gjertrud, hun var en Dag kj ørende hen til en Kone, der skulde gjøre Barsel. Så gik der en hæslig stor Tusse ved Vejen, og den blev ved at krybe efter Vognen. For Løjers Skyld sagde hun så: »Ja, jeg skal også nok komme til dig og betjene dig, når du kommer til at trænge til det.« Strags, da hun havde sagt det, krøb Tussen...
En skrædder, som kom tit på gården Tjele at sy, han var der også den tid, ritmesteren døde, og så kom han til at ligge i det værelse, hvor ritmesteren plejede at have soveværelse. Der inde stod hans skrivepult. Så ved midnatstid vågnede skrædderen ved, at døren gik, og der blev tændt lys, og så ser han ritmesteren stå i hans lange røde kjortel, han var...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
I en by ved Roskilde boede to mænd, som al tid lå i strid med hinanden. De kom ingen steds, uden de sloges. En gang udbrød Tyge: "Mon vi også skal slås efter vor død''" - "Ja, det kan du vel sagtens tro", sagde Bærtel. De indgik så, at de vilde mødes ved en stor pil, som stod på gaden, hvor mændene i byen holdt gadestævne. Endelig døde de omtrent på én og...
Der kom en mand og en kone til Norup og kjøbte et lille sted. Manden var sådan en lille bitte én, en lille pilsi, og derfor kaldte de ham æ Pilsiskrædder. Konen snakkede fornemt, og folk mente jo, de var nogle flygtninger af fornem stand. Manden var den første der på egnen, som gik med de bukser, der var til at knappe forpå. Han var godt lært, og dersom...
Der var en skrædder, der tog sig på at våge over alle ligene i sognet, for han kunde lige godt bruge hans håndværk. Så var der én misundelig over, at han havde den fortjeneste, og mens nu skrædderen paste sin syen, listede han sig ind og fik liget flyt væk det lå på et bord og lagde sig selv op i ligets plads og sådan hen ad. Som nu skrædderen sad nok...
En lille skrædder Var til offers i et fremmed sogn. Han var noget stolt på det og vilde gjøre sig vigtig, hvorfor han gik forst. Efter skikken hjemme vilde han så gå om bug ved alterot, men de andre gik blot foran. De kom ned igjen. men skrædderen ikke. Salmen blev sungen til ende, og forst da kom han, overkalket og fuld af støv. Sagen var, at der var så...
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : Hvorfor klipper du ikke dit hår af? Hnn svarede: Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af. De var så gode til at synge, og når de medede...
Damsig-Skrædderen i Sindal han havde en Datter, og hun vilde have en Tingest der ovre, som hed Peter Rolland og ingen Ting duede til. Faderen tykte ikke, hun skulde tage ham, men hun vilde nu have ham. Så kom Søsteren, der tjente her i Grimshave, hjem i det samme, og hun rådte hende også fra det. Pigen lovede så at lade ham være. Idet Søsteren gik, rakte...
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
Under Hals præsts ophold på Søndestrupgård var det en morgen, da folkene var iude at få davre, at præsten gik i folkestuen ved dem, hvilket han gjærne plejede at gjore. Fra folkestuen kunde der den gang sees ud i gården heu ad eu gangsti, som gik til gården fra Bejstrup , ad den kom en gammel kone fra Bejstrup, som havde ord for at kunne hekse. Denne kone...
Skrædderen skulde vende en frakke for kongen, og der finder han en lus i den. Så tænkte han, at når han åd den, kom der adeligt blod i ham, men i det han nu vil til det, så siger svenden: A, lad mig få det halve. Så tog mesteren sagsen og klippede lusen over. Men da siger drengen: A, lad mig slikke sagsen. Sådan gik det til, at skrædderne blev...
Der var en skrædder i Voldum en gang, han var henne i en gård i Alstrup at sy. Så kom der Tattere ind, den ene hed Engel, og han skulde da forestille at være manden, den anden hed Ingeborg. Så siger de goddag, og de bad om en almisse. Mens konen var henne at hente det, så siger skrædderen til dem: "Hvor er I to fra?" "Hvad siger du?" siger de. "A siger,...
Farreskrædderen, der boede i Illerup bakker, vilde en gang med konen i besogelse hos Per Jakobsen, Da de kommer hjem, ham og konen de havde ingen børn da turde de ikke gå ind, for der sad et stykke brød i dørklinken. Så blev konen stående ved døren, og skrædderen løb tilbage til Per Jakobsen så stærkt, som ban kunde, og fortæller ham det. »Så skal du...
En mand og en skrædder var bleven uenige med hinanden. Skrædderen manede da manden ned ved Oster Hassing kirke. Da var manden så ondskabsfuld, at han sagde: Luseknækker, luseknækker! Og da hovedet var manet ned, kunde han dog ikke lade være med at række armene i vejret og gjøre fagter med hænderne, som om han knækkede lus. Nik. Chr.
Jeg har set flere koner have for skik at sætte fade og lignende med mad i sengen og dække det til med dynen for at holde det varmt, Hvor der findes utøj i sengene og det gjør der mange steder, hvor uordentlige koner hersker kan det ofte være lidt uappetitligt at spise af et sådant fad. Eu mand i Besser har fortalt mig, at han var på arbejde et sted på...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Der var en Gang en Mand, der gik og arbejdede ude i Marken ved Kræn Skrædders Bjærge. Så kom der en Mand til ham fra Bjærget af, det er ude i Sjellerup efter Nørreskoven til, og sagde til ham, om han vilde låne ham hans Skydsel og Rage, han kunde få sine Brød i Ovnen. Bonden gik hjem efter det. Lav han så havde været hjemme til Middagsspise og kom ud i...
De fik altid me^rød om aftenen. Det var i en gård i Tistrup de havde skræddere, og hvor de fik rugmelsgrød som sædvanlig, men manden vilde give det udseende af, at dette ikke var tilfældet, og så siger han: "Det er ste da nyt, Mette, skal vi have melgrød i aften, æja, det er da rart." Letbæk mølle.
Der var én, de kaldte Kjær-Skrædderen, han stjal alle hans dage og var mange gange i arrest. De kunde finde sagerne ved ham, og så sagde han, at en anden havde gjort det på hans regning. I Lundgård gik han ind og stjal over 10 lispund saltet ål, der lå i et røghus i deres saltkar. En skrap bindehund kunde han binde munden på. De ål havde han kjørt derfra...
