Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Skrædder nede i Sindal, hans Kone havde en Kjæreste, og så var Manden jo i Vejen for dem. Det blev da lavet sådan, at han kunde ikke være i Fred nogen Steder. Når han sad på Værkstedet og arbejdede, så vilde Værktøjet søge ham, og både Sagse og Nåle vendte sig imod ham for at gjøre ham ondt. Værktojet var kort sagt færdig at tage Livet af ham,...
Forhen var der nogle, der ligefrem kjørte omkring og stjal. Et sted kom de ind og stjal en hel seng. Der lå en skrædder i sengen, men han holdt sig rolig og blev da båren ud med. Da de så kom et andet sted hen og gik ind der kravlede skrædderen ud af dynerne og kjørte tilbage med hel læsset. Efter Chr. Rasmussen, Højerup. P. C. Havbjerg
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
A var ovre i Ugilt sogn ved Egebjærg-skrædderen at ælte torv. Den aften a blev færdig, sagde han: Det er dejligt vejr at tåtte ål i. Ja, a har ingen tåtter, siger a. Jamnien han havde to, så vi kunde nok hver få én. Vi gjør os så færdige og går ned og tager en båd af Holmens, der lå i åen, og vi begynder at tåtte. Men ålene vilde ikke bide. Så vilde...
I Orritslev, Søndersø sogn, boede en skrædder, hvis kone en aften kom i barnsnød, og lægen skulde hentes; eu vogn blev hastig afsendt, og en mand med forspand red den i møde. Da han kom lidt hen ad vejen, m5dte han et lille hvidt lam, der kun havde tre ben. Manden anede straks, at det var intet almindeligt lam; han hældte sig tilbage på hesten, mens han...
Niels Skrædders Kone, Karen Marie, har fortalt mig, at hun kom til at tjene et Sted efter en Pige, som havde født i Dølgsmål. Hun havde født Barnet på sit Kammer og havde så gjemt det i Kommoden. Hvad andet, der følger med, det havde hun i Potten under Sengen. Så flyttede hun et andet Sted hen, og slet ingen vidste den Gang af, at det var sket. Da Karen...
Dem fra Mørup de havde en son, der blev knust i molleværket i Vingsted molle, og det tog skrædderen sig så grov nær, men konen gik så rolig med det ligesom ellers altid. Navnet Pilseskrædderen fik han, fordi han var så lille og uanselig. Der var megen snak om, at han skulde have været kastet op igjen, men det skete vist ikke. Det var ved 1830. Ane Marie...
Der var Spøgeri i et Hus i Skjørring, som er brændt for en 20 År siden. I Huset boede en værkbruden Urmager, Jens Mogensen, og en Skrædder, Kristen Sørensen, hver på sin Side af Gangen eller Forstuen. Urmageren havde sit Værksted i det forreste Værelse i den søndre Ende af Huset, og inden for det havde han sit Sovekammer. Norden for Gangen boede så...
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
Linde
Lav den samme Per Lassen var ung, blev han forhvervet til militær i Haderslev. Men så desenterede han fra dem og kom til Hopbup kro. Der kom en skrædder fra Haderslev efter ham og vilde snubbe ham inde i kroen, og de kom jo så op at brydes. Per Lassen troede ikke, skrædderen havde været så stærk, og havde i førstningen ikke taget ret ved ham, men så siger...
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: Det skal a nok lægge ham af. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
A bar været med til at blive gjent hjem tre dage i rad, fordi vi piger ikke gik rask nok fra Kirkebakken og ned til gården. De kunde se os på gården, når vi kom oppe på bakken. Imellem Svingelbjærg og Lerkenfeldt er der Først en bakke, der kaldes Gåsbakken, så er der en slette, hvor Svingelbjærg svingel var, og så kom Kirkebakken på gårdens mark. Kristen...
En gang vi havde skrædderen, skete det, at han en aften, da han gik meget sildig bjem, traf på en ny-opbygget gård, men om morgenen var den ganske forsvunden. Man troede da, at den gamle gård vilde brænde, ti man bavde tillige set den i forbrand, men ulykken blev hensat for tre mænds levnet. Vester-Vedsted. J. L. K.
Vesten for Skjærbæk boede i gammel tid en skrædder, der hver dag bar en kurvfuld jord ud på et sted, hvor havet i flod kunde gå over. Han blev ved dermed, og endelig lagde gavet til ligesom skrædderen, og derved vandt han et stykke land, hvorpå kunde græsses fire far. Nu er det blevet til et stykke land så stort, at vel hundrede får kan græsses der. Men...
Den gamle Bojle her i Hemmet var ualmindelig stærk. Han gik altid med et stykke reb om livet. Da man spurgte ham, hvorfor han gik med det, sagde han: Jo, han havde en bitte plag, og når han ikke kunde rykke det ene, så tog han også ved med. Han og hans sønner arbejdede mere end andre folk, men ikke hver dag. En gang havde de skræddere, og da sad sønnen...
Hans Skrædder og hans kone boede i Jelling by, hende kaldte de Sidsel Skrædders. De havde honning at sælge. Så var Hans Skr. gået af by, og da kom der en kone og vilde kjøbe noget. Hun sagde til Sidsel: »Lad mig se, du mæler mig godt.« Da Sidsel så vilde til at mæle, så kegH. Skr. ud ved omhænget, der var om sengen, og han var endda ikke hjemme. Hun blev...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, de arme stakkels jævre de bar så langt til by, de skidte skræddere de sidder så godt i ly, en skuld' tæjj ham i de venster ben å smid dem ewer æ skorsten. Bramming efterskole. Mathilde Hansen, Ravning.
En mand, der kaldtes Klintskrædderen, var en gang med til at monne tag. Som han nu går op ad stigen med en børren tang på nakken, glider den ud og bliver ved, til den øverste ende når Jorden. I det den begynder at glide, råber skrædderen: A herre Jesus Krist, Gud, le bror, nu kyer a få siist gang. Imidlertid nåede stigen jorden, uden at skrædderen...
I Kragelund i Bække var en høj, hvor der boede en bjærgmand, og hans kone kom i barnsnød. Det kunde han ikk" selv rede, og så gik han ned efter Niels Skrædders kone, der boede tæt ved højen. Da han kom ind til hende, var hun ved at to op, og så bad han hende jo mindelig om at følge med der op. Ilav hun så kom der, var der sådan en lille snæver indgang, de...
