Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man må ikke skyvle Fårestien med en Skovl, for så skyvier man Lammene ud. Opt. af Lærer T. Kristensen, Rønslunde, f. 1840 i S. Felding. Ejstrup S., Vrads H.
På Vor var der altid mange tjenestefolk. A lå i et kammer oven over folkestuen sammen med en karl, der hed Jakob og var tærskekarl, men hver af os havde sin seng. Folkene sad og spilte trekort om aftenen, og så siger møllekarlen til Jakob: "Du skal vare dig for ham, der måler korn op på maltloftet." Så går vi op ad trappen og vil op i vort kammer ved...
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
Der er en temmelig stor Bondegård i Bedsted, der hedder Hundskjær, og der boede én, der hed Søren Klavsen. Han var sådan en storpratende Mand og vilde have hans Vilje frem, og alting skulde bøje for ham. Min Moders Bedstefader han hed Kræn Hansen, og han tjente ham for Karl. Så en Dag siger Kræsten til Manden: »Det er nok galt fat med den Høj her oppe.«...
En aften vilde a gå hen og låne en skovl og greb,. og da så a mange flammer, der slog op i retning efter Skovsgård. A lob ind igjen og sagde: «Mogens, kom ud, Skovsgård brænder!* Han løber ud og op på deres torvestak, men da var der ingen ting, og han sagde : «A, det var jo ikke andet end lygtemanden, ham har a tit set der nede i Langmosc.» Nogle år efter...
Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. Ja. a véd nok. hvad det kommer...
Stafensmorgen rendte de her og fjælede folks sager, båre og skovl, og bandt dørene, at folk ikke kunde komme ud. Det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst op. Den, der kom sidst op, kaldtes Stafen, og måtte bære det navn året rundt. Ved hellig-3-konger stod de og kjorte rundt med stjærnen og sang visen. Kristen Lorentsen, Vedsted.
En mil nord for Hagenskovs kloster, det nuværende Frederiksgave, skal der være nedgravet en guldhest. Tillige siges der, at en mand skal sætte to sorte tvillingkøer af en bestemt alder for en plov, og under pløjningen med dem skal han finde guldhesten. Der har for en del år siden boet en mand her på egnen, som havde to sorte tvillingkøer, men han havde...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
I et Hus i Lild kom en lille Dreng en Aften ud i Bryggerset, og da så' han to Lys brænde op imod Loftet. Han gik så ind og kaldte på sin Moder, at hun skulde komme ud og se dem. Men hun kunde ingen Lys se. Nogle Dage efter skulde Manden kaste en Grav til et Lig, og da lagde Konen Mærke til, at hans Spade og Skovl var sat op imellem Bjælken og Loftet netop...
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
I Kragelund havde man for godt 40 år siden (183040) kun træredskaber, træplove, træskovle og grebe, træharver med trætænder. Manden eller karlen, som harvede, havde et bundt trætænder med sig i marken, så ban kunde sla en ny i harven, når en knækkedes, hvilket ikke så sjælden skete. Den første skovl med jærnblad, som kom til Kragelund, fik Anders N. ved...
I en gård her vesten for havde de tit syge kreaturer og havde så altid heksemestre til at kurere på dem. Når min fader gik der om i den tid og vilde låne en tiug, greb eller skovl eller hvad det var, kuude han ikke få det, for der skulde holdes lån inde en vis tid, mesteu sådan en 14 dages tid, og i samme mellemrum gav de heller ikke noget hen. Men når...
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
For et par hundrede år siden kom en sildig aften to karle til den mand, der boede på Hjaruplund, Hovslund mark, Øster-Løgum sogn, og spurgte om han ikke havde set de to lys, der stod og brændte ved den store runesten. "Nej", siger han. "Ja, skal vi så ikke gå derhen i atten med skovl og spade, for der må være penge?" Efter lang rådslåen gik de derhen, og...
I Mosegård Skov er et Sted, der kaldes del mørke Skifie, men der er ingen, der véd, hvor det er. De Gamle har fortalt, at der skal stå et Guldtaffel i det Skifte. En Arbejdsmand, der boede i Østerlaget sådan kaldes alle Byerne langs med Stranden efter Norsminde til han ligger en Nat i hans Seng og drømmer: »Der og der i Mosegård Skov skal du gå ud og...
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger Manden....
