Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
St.-Søren var først plovkjører for en bondemand, meu han kuude ikke kjøre rigtig, og så blev manden vred og skjældte ud påham. Da siger drengen: »Gid Fanden var plovkjører her længere!« Nu vilde han hellere hen at lære at være præst, og så kylte han hans plovkjæp sådau, at den kom til at stå på eudeu. Da tager bondemanden ordet og siger: »Ja, lige så lidt...
Der var ellekvinder oppe i noget kjær, de kalder Takkjæret. De var hule på ryggen ligesom et driftetrug. Så boede der en skovfoged der oppe, og hans kone havde de fået snakket for, så hun vilde med dem. Men hendes mand og husens folk de fik lige godt hold på hende, lige idet hun rendte fra dem, og fik hende vendt om, og så måtte de passe på hende for...
Hinnerup
Ole Bøssing i Skjørring byggede sin gård helt om og flyttede den et lille stykke ved samme lejlighed. Greven på Vedelslund ejede den gang både ham og hele byen. Da han var færdig, og greven en dag var i kirken, kom Ole hen og spurgte, om han ikke måtte hugge nogle risbøge i skoven, som han vilde bruge til spændtræer i et lille hus på nogle få fag, dem han...
Mig og så to til, Jens og Klemmen, de var begge to her fra byen, vi var gået en sankt Hans aften for at få noget bregnefrø oppe i Restrup skov. Vi skulde være der akkurat kl. 12, men så blev vi forjaget, for avditørens sønncr så os. De var gåec op at se til skovfogdens kone, og så blev det for sent for os. Så gik vi til blus oven på den tur. Bregnefro kan...
I Ramskov, Give sogn, har der i følge sagnet været en stor skov med svære egetræer. En bordplade, som vi havde hjemme, da jeg var dreng, fortaltes der om, at træet til den var skovet i Ramskov. Pladen bestod af en eneste egeplanke, hen ved halvanden alen bred. Nu er der kun en tre, fire forkrøblede egetræer og nogle purrer tilbage af skoven. En del...
Der var Røvere i Egnen omkring Velling, og de huserede ganske forskrækkelig der og havde deres Bolig ude i Velling Skov og havde Snore på Vejen, der gik fra Snede til Tem, med Klokker, der ringede i deres Kule, når nogen færdedes på Vejen. De opdagedes ved en ung Pige, som de havde fået fat på. De truede hende på Livet, hvis hun robede det allermindste...
En gårdmand i Vorre, der hed Ras Nielsen, havde et skovskifte nede i Sorte-Mose, og så havde han jo Klemmen til at være skovfoged over det også. Så træugte Klemmen for at kjøbe noget rug, og han går da op til Ras og vil kjøbe det af ham. Men Ras havde ikke noget og vilde undvære, og Klemmen kommer hjem med den tomme sæk. Nok er det, så bliver Ras Nielsens...
Albert Husmand i Træden fattighus sad og lavede stole og gjorde huggearbejde, plovåse o. lign. Så havde han en gang været i Træden skov at stjæle træ, som han var så ofte, og da kom skovfogden efter ham og tog oksen fra ham. Det rygtedes jo straks, og præsten borte det ogsa. Den præst hed Langballe og var ikke gift, men havde en plejesoster, der holdt hus...
Ham, a er kaldt efter, han var skovfoged i Stenalt skov. Han og hans kone de gik tit i skoven for at forslå tiden, og da så de tit ellekjællingerne. De var smnkke og pæne at se til, men når de kom nær til dem, var de hule i ryggen. Konen var bange for dem, men manden ikke, og så lod de dem have deres gang. Niels Frandsen, Vore.
Vore Rugsø
Da Havediget her ved Skovfogedhuset i Frederikshåb blev flyttet, idet Haven blev noget udvidet, fandt de nogle Ben. Så sagde en af Arbejderne, der hed Knud: »Her finder vi nu Benene af Kræmmeren, som Skovfogden slog ihjel.« Der er nemlig bleven fortalt, at en Kræmmer var en Gang bleven slået ihjel der, og at Skovfogden havde været med til det. Så tog Knud...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes den...
Der var en skovfoged i Nielstrup, han havde opsyn med Hvallos vie. En middag, han sad dernede i skoven, da kom der den fineste pige med en pandekage og satte på hans knæ, og så så han til pandekagen, og han så til pigen og vidste aldrig, hvad han skulde gjore ved den. Endelig tager han hans kniv op af lommen og s kjærer et kors i pandekagen, og med det...
Min kone var født på Livø, hendes fader var skovfoged der. En af hendes ældre søskende var en dag gået ud i skoven, og så gik hun vild. Endelig kommer hun til en grøft eller rende, som hun ikke kunde komme over, og hun giver sig til at græde. Da kommer der en lille bitte mand med en rød lue på og bar hende over. Hun kommer hjem og fortæller det, og...
Skivholme skov var grevens. Nar bonderne kunde se dem haw til (se deres snit), vilde de gjærne tage dem en bøg i hans skov. Men de skulde jo give skovfogden en lille kjendelse, og så så han gjennem fingre med dem. En gang var de der nede efter en bøg. Da kom forpagteren på Lyngballe til dem det er en herregård, der tilhørte greven og nu var de rædde,...
I Mern sogn er der to gårde, som kaldes Skalsbygårdene. Den ene beboedes for en halvtredsindstyve år siden af Rasmus Bosens enke. Hun havde den i livsfæste og havde en son, Peder Rasmussen, der bestyrede gården. Hver gang de skulde bage, skulde de ind i skoven og stjæle brænde til bagningen. På den tid tjente en pige i gården, som hed Bodil, og hun skulde...
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp, men...
A blev skovfoged næst efter Klemmen i Sorte-Mose. Da a så kom der, sagde han til mig, der stod nogle urter i haven, og dersom en ko kom til at få dem i sig, så vilde den dø, derfor skulde a grave dem op. Først var a nabo til ham, og vi var fattige at begynde på og måtte låne mange ting der ovre. Sådan kom vi jo tit sammen. Hau var så i lag med mig mange...
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Der var en Skovfoged i Lysbro, der hed Gustaves. Han var en Svensker, der var rømmet hjemme fra, og så giftede han sig her og havde også Bom. Men i Sverrig havde han også været gift, og Konen der ovre fra kom og opsogte ham her, og hun havde hendes to Dotre med sig. Så bildte han hende ind, at han havde sådan en dejlig Ejendom her inde i Sønderskoven ved...
I Skarreso kirkebog står: Festum visitationes Maria havde Søren Sørensen og Maren Jensdatter, som begge vogter svinene i Marie Malene, et uægte barn til dåben, som blev kaldet Maren, og baret af kohyrden Jens Skovfoged* hustru samme steds. Da der i det øvrige vare ingen faddere uden menigheden selv, som var til stede. Pastor Menlengracht, Onsbjærg.
