Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Der var en periode, da kartoflerne sådan blev misbrugt. De fik kartofler tre gange om dagen. Om aftenen fik de en stor gryde kogte kartofler, og når pigen hældte dem op på bordet, satte folkene armene om langs bordkanten, for at de ikke skulde trille ned. Der var en gammel mand, der sagde: "Kartoflerne er sku gode nok, men det kommer an på, hvad vi får at...
En mand i Vestergård, (der horer under Vcsterlist her i sognet) han var gift med Jørgen Hårs datter på Lindbjærg, og de havde jo en stor gård og havde det godt, men så slog de sådan et hæslig stort vanheld til og mistede så mange hoveder, te det var grov. Manden gik så godt som i armod ved den lejlighed. Men så opsøgte han en mand, der skulde kurere for...
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
Der var en kjælling i Rebbild, de kaldte Åjen (o: Anden) fra Rebbild.« Eu kone i Rebbild var ved at brygge, de skulde have én ting gilde, og så gik der en broget kat og skubbede sig op ad hende. Da tog hun en slant hed vvot og slog på bagenden af den. Dagen etter sendte Anden bud efter hende og vilde tale med hende. Da hun kom, lå Anden i sengen, tog lige...
Når man ikke kan få smør, må der én have stjålet dette af fløden. Man skal da, hvis man vil straffe tyven og måske derved få at vide, hvem tyven er, varme ovnen og kaste fløden derind, da vil den, der har stjålet smørret, blive skoldet. Man troede almiudelig N. S. til at kunne hekse, og man var derfor ikke fri for at være bange for ham. Etsted, hvor man...
Eu gammel kone, der boede i Fuglsang, bun forheksede pnesteus kjøreheste. han havde at kjøre til Egtved med. A véd ikke, hvor mange gauge hun gjorde det. men sá såre han kjøbte et nyt par, så stuvtedb de. Præsten vilde på ingen måde tro, at der var hekseri til, for det var i den rationalistiske tid, men endelig fik karlen magt med ham og tik lov til ut gå...
I Herborg Skole har mangfoldige set et Lys om Aftenen, det viste sig altid i den lille Skolestue. En Aften gik jeg med en Fætter fra Herning hjem ad, og da vi nåede til et godt Bøsseskud fra Skolen, så' vi, at den var oplyst. Så siger jeg: »Min Søster er da hjemme i Aften, men det er underligt, at hun er inde i Skolen med Lys.« Men da vi kom til Døren,...
Anders Hansen i Hjemsted var Sognefoged og Kirkeværge. Han gav til Skjærbæk Kirke en Messing-Lysekrone, som hænger der endnu. Han kunde ikke godt ernære sig, da han led meget af Vanstyrt. Kreaturerne døde, uden at man kunde udgranske Årsagen dertil. En Dag lå der tolv Stude døde på Stalden. Sognefogden var overtroisk, og antog, at hans Bås (o: Stald) var...
I den gamle Krig fra 1801 til 14 kunde de ikke få Salt her i Jylland, og så blev der anlagt Saltfabrikker på forskjellige Steder, hvor de kogte Salt af Tang. Sådan var der en Fabrik ved Jerup i Elling. Der var en Karl, som skulde passe Værket, og så var der en Havfrue, som havde fået Lyst til at gå i Land og stå og varme sig der ved Kjedelen. Hun kom hver...
Et sted i Særslev på Mors havde de sådan ulykke på deres køer, de vilde kaste kalvene, og der var aldrig lykke med deres kohold. Visse morgener kunde pigerne komme, og der var s!et ingen mælk at få af dem. Så rejste manden til den kloge kone i Himmerland og vilde have råd. Han fortæller jo det hele, som det var. Ja, det var ganske rigtig, siger konen, det...
Min Bedstemoder tjente i Karleby Præstegård, og der spøgte noget i den Gård. Portene kan aldrig være lukket og må stå åbne Nat og Dag. Derfor er de nu taget helt væk. Kom man for tidlig op om Morgenen, var der altid noget i Vejen. En Morgen skulde de brygge, og da de ikke havde Brænde, skulde de fyre op med Ærtehalm. Bedstemoder satte så en Stige til...
Forhen fik de mere og bedre kost end nu om stunder, men det var ikke så fedt. Det var i stodemàl med kjodet, og somme tider kunde det være sløjt nok, men vi fik alligevel mere kjød end brød og få kartofler. Der var meget opdræt, og vi slagtede en 4, 5 svin om året. De gik i skoven og åd olden, og unghøvederne gik på Sejs hede og i skoven og fik en god...
Da Svenskerne var her på Fyen, kom der en 1214 Stykker til Lindved Mølle, som den Gang lå lidt længere sydøst fra Gården end nu. Møllerkonen tog vel mod dem og beværtede dem på det bedste med, hvad Huset formåede, og skjænkede for dem så længe, indtil de aldeles døddrukne lå og sov ved Bordet. Hun fik da en Kjedel Vand hedet og skoldede dem dermed...
Mine Bedsteforældre boede i Ribe, og jeg kan huske, at min Bedstemoder har fortalt om nogen Forhegselse i deres Hus, det var vist nok en af deres Køer, det var galt med. De talte så om, hvordan Hegsen kunde være kommen ind i Huset, for alle Døre var lukkede. Hun talte nu om det til en anden Kone og søgte Råd hos hende. Hun svarede: »Ja, den, der har gjort...
Når Ane Skomagers i Horslunde ikke kunde få Smør, så hedede hun sin Bagerovn og tog en Krukke og stillede den ind i Ovnen og væltede den så om der. Da skulde den blive brændt eller skoldet, der havde taget Smørret. A. Clausen, Orehavegård. Horslunde S., Lollands Nørre H.
Under Svenskekrigen var Nyborg og Omegn stærkt belagt af svenske Officerer og Soldater, og Beboerne var så udpinte og forarmede, at de hverken havde at æde eller drikke. I deres store Nød blev de så enige om, at enhver skulde slå sin Indkvartering ihjel en bestemt Aften, når Kirkeklokken den ringede. Det blev så bestemt til at skulle ske et Kvarter før...
Vor nabos fløde var også forhekset og kunde ikke koge over. De søgte så til Povl Sørensen på Lejrskov mark. Han gav dem det råd, at de skulde kylle fløden i ilden, så blev heksen skoldet Han kunde også stille løbske heste. En mand fra Ojesten kjørte hjem fra Kolding, og da han kom forbi Hvilested kro, løb hestene løbske. Så siger Povl Sørensen, at det var...
Det var imellem 1825 og 1830, da havde de i Bevtoft Mølle to vældig store fede Svin, og de kunde sådan gå fra Svinehuset ud i en Indhegning uden for og røre sig. Da de var nu bleven så fede, som de skulde være, skulde de jo slagtes, og Dagen blev bestemt, men så lige før blev de stjålne om Natten og forsvandt sporløst. Tyvene havde gået ind i Svinehuset...
