Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For en 300 År siden var der en By, som hed ølkendrup, men nu er der blot en Gård, som hedder Ulkendrup-Gården. Imellem ilen og Mariendal ligger et Stykke Jord, som kaldes Bansmarken. De satte Skjellene efter gammel Tids Mærker, men flyttede dem af og til. liver Mand for sig, og så blev der et Stykke Jord, som de ikke kunde blive enige om. Da...
Man har hørt nogle gå ude i Vesterkjær lige vesten for Mollerup og skjændes om natten. Det er jo skjellene, de er komne i træde om, og man siger, at det skal være et par mænd, der hed Kræn Pejersen og Kræn Rask. En gang kom a kjørende fra Skanderborg ved midnatstide, og da a kom på denher side af Bomholtshule, hørte a noget, der kjørte og pløjede en tre...
1759 blev kolonierne her anlagte. Hederne blev taget fra ejerne uden videre, og de fik ikke nogen erstatning. Firhusene o. s. v. har bort her til Engesvang. Da kommissionen var her, vilde beboerne ikke unde dem husly, da de var forbitrede på dem. Det skal de rigtig nok komme til at bøde for, sagde kommissions-medlemmerne, og så satte de skjellene tæt...
Pastor Bang i Vilstrup var ogsáklog. En morgen tidlig sagde han til avlskarlen om at gå ud i skoven, for der kjorte en mand med et læs træ, og han kunde ikke finde ud. »Men så kan du sige til ham om at folge bagefter dig her op og lægge det i præstegården.» Det var selvfølgelig præstens træ, han kjorte med. Hau havde kjørt runden omkring ved alle...
Præsten i Gjerlev, Smith, tog etatsråden til alters. Han var den eneste, der vilde, for etatsråden var sådan en ugudelig krop. Men præsten havde også gjort megen uret. Han havde forandret skjellene nede i kjæret, og efter sin død gik han dernede og råbte om aftenen, fra den tid kornet kom ind og så til November, ellers andre tider om året hørte de ham...
Om en mand i Bøgelund i Karup sogn fortælles der, at han ikke kunde få fred i sin grav, men måtte gå igjen, fordi han i levende live havde flyttet skjellene og på den måde havde tilegnet sig anden mands jord med uret. Flere gamle folk vil have set ham om nætterne færdes på de steder, hvor skjellene var flyttede, og også hørt ham sige noget om, hvor de...
I Vantinge er der en gård, hvor der forhen har været spøgeri. Det var altid til højtiderne, at det var galt. Man hørte da nogen komme kjørende igjennem gården med en af de gamle hjulplove. Hjulene under ploven kunde man høre pibe helt tydeligt, og selve ploven var lagt på slæbetræet. Hestene, som var spændte for ploven, hang tungerne ud af halsen på....
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
På Kollund bys mark pløjede en mand ved nattetide for nær på naboernes jorder og fik derved efterhånden skjellene skubbede så meget, at han fik et godt stykke af de tilgrænsende lodsejeres agre lagt til sine egne, foruden at han gjorde sig skyldig i andre ulovligheder. Da han nu var død, kom han til at gå igjen til straf for sine synder, og præsten skulde...
I Norup, Gjern sogn, gik en karl, der havde flyttet markskjcl, det var en husmandssøn, og han havde gjort det for at få mere jord. De havde det knapt med vand der i byen, og da der var et vandhul neden for ved skoven, hentede de rent vand der. Min bedstemoder skulde derned en aften efter vand, for de skulde til at bage, og hun gik med en dragt (o: to...
På Skovby Østermark i Nærheden af Sønderskov findes en Del Løkker, som kaldes Horn. Dette Navn stammer fra de Høje, der er på disse Marker. Bemældte Marker henlå som så mange andre i gamle Dage længe uskiftede, og nogle Bønder i Skovby ejede dem i Fællesskab. Da det tit var Skyld i Uenighed mellem Ejerne, besluttede de omsider at skifte Markerne, og...
I Jersie boede en rig mand, som alle holdt for en god mand, men som, da han skulde dø, blev plaget af en ond samvittighed. Han kaldte sin karl til sig og sagde til ham, at der lå noget tungt på hans hjærte, som han vilde åbenbare ham alene, og dersom han vilde være ham tro og tie stille med, hvad han betroede ham, da vilde han give ham fem rigsdaler. Da...
Her nede vesten for Byen går en lang, sort Mand ad en Vej, som går fra Kjæret langs op ad Heden og op til Byen. Det menes at være en Mand, der skal have tilegnet sig af de andres ved Udskiftningen og gjort sådan Uret. Han går og slæber med en Landmålerkjæde og flytter Skjelsten. Der fortælles netop også om den Mand, der den Gang ejede det Stykke Hede, som...
Min familie var mest oppe ved Kyø. Så var min moster og hendes broder og min bedstemoder kjørende hen i besøg i Fløø og i Siem. Den gang de kjørte tilbage og kom lorbi Store-Ajstrup kirke, så kunde min bedstemoder se noget, og hun siger: "Hvad var det, der gik?" ?- "Ja," sagde min morbroder, "det er vel Kristoffer, der går her." Lige med ét lå de i...
Ved et Markskjel imellem to Mænds Ejendomme i Lund vest for Horsens gik der Spøgeri om Natten, og det var da nogle, der pløjede om Natten. De havde flyttet Skjellene, og så skulde de gå og pløje tilbage, hvad de havde taget fra Naboen. Der var ingen, der så dem, men mange hørte dem humle med Plov og Heste, og de kunde høre, at der blev råbt både »Hors« og...
I Åsted boede en mand, de kaldte den gamle Tybo, han blev en grumme gammel mand. Han rendte ved nattetid og flyttede skjellene, og så gik han efter hans død lige så krumpen som en klove og i hans gamle klæder, som de forhen havde set ham i, op og ned med de skjel, han havde flyttet. dorte katrine andersdatter, BÅSTRUP, LYBY.
På Selde præstegårds jord gik i mange år en landmåler og slæbte med sin kjæde op og ned med skjellene. Der var flere, som kom i klemme, når de kom ånær om ved ham. I gården havde han også hans gang, de kunde se ham stå i stalddøren og røge af hans merskumspibe. Men omsider døde den gamle præst, og da der kom en ny, fik det spøgeri ende. dorte katrine...
Båstrup Salling
I Hinnerup boede et par folk, manden var ugudelig, men konen var en from kvinde. Så døde manden, og mens han lå lig, kom der en Nordmand, som var noget klog, og da han var godt kjendt i gården, sagde konen til ham, at hun gjærne vilde vide, hvorledes hendes mand havde det. Nordmanden svarede, at hvis hun ikke var bange, kunde hun tage et lys og en kniv,...
I Ekknud var en mand, der flyttede skjel efter hans død, og a tror nu, det var i sin orden, han gjorde det. Han gik nu og pønniede ved skjellene, men folk var rædde for ham Og lod ham gå. jørgen andreas lavrsen, havlund.
Der var en gammel Gårdmand i Torsied, der hed Jeppe Lassen, han havde en stor Gård og havde 19 Børn, for han var gift anden eller tredje Gang. Banksmeden havde 20 Børn, og han (Lassen) vilde også nok have drevet det så vidt, at han kunde have fået det tyvende, men det fik han nu ikke. Så døde han og gik igjen, og de så ham flere Gange. Han gik og puslede...
