Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
Skjærtorsdag morgen, forend solen opstar, skal deltages rindende vand med kobberkjedel imod strømmen af en bæk, som løber i nord, og deraf stænke nogle dråber på fæets ben, så bliver det'ikke balt den sommer. 118285. J. B.
da-etk-jat_01_0_01183
Afteneu før Skjærtorsdag flyver alle skaderne til Bloksbjærg, hvor trold'uekseue bruger dem til drikkebæger.
da-etk-ds_07_0_00394
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
da-etk-jah_04_0_00447
Den, der vil have sit Barn opdraget i Kunsten, tager det med sig Skjærtorsdag Nat op til Kirken og lader det gå tre Gange forkert om Kirken og derpå tale og gjøre Akkord med ham selv gjennem Noglehullet. Det gjorde Svane Mettes Datter også, men da hun skulde se gjennem Noglehullet råbte hun: »Jøsses Kors.« St. Hans Nat kan man Morgenen efter se Spyt i...
Når mau går i seng aftenen før Skjærtorsdag, skal man altid vende bunden i vejret på sine træsko, ellers tager en troldbeks dem og rider på til Bloksbjærg.
da-etk-ds_07_0_00398
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
Skjærtorsdag sidder alle troldheksene i kiiken uden hoved. Æg i lommen. Ant. N.
Munkebjærgby
Det var lige selve Nytårsaften, da kom mig og min Broder trækkende med to Stude ad den gamle Viborg-Landevej. Vi kom fra Kollemorien og skulde til Givskud, og min Farbroder Anders Andersen fra Givskud, der fulgte med os, kom ridende midt ad Vejen, men min Broder gik ved Siden af den, og a gik nede i Groben. Da kunde a se, der kom tre Vogne kjørende imod...
Ejstrup
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
Aftenen før Skjærtorsdag er der meget, man må passe på, for at heksene ikke skaltage det og ride på det til Bloksbjærg. Man må tage tisten af plovåsen, ellers rider de på den, lægge stål i hakkelsebuuken, møddingen og flere andre steder. Husmoderen forsommer da heller ikke at lægge stål i smør- og fedtkrukker, og hvor nødvendigt det er, kan man vide der...
Hører man først en skræbendo vibe, vil man komme til at græde meget det år. P. K. M.
Hvide-tirsdag og aske-onsdag og skjærtorsdag og langfredag, sprængeloverdag og ride ))å humlen og tage halen i munden, så er der en lang skiden vej fra døren til bordet, så står der en gås på bordet og skider lummer i lummer, vi skal nok få alle, når vi kommer. II. A. Bering.
Tyholm
Skjærtorsdag aften skal de unge folk ud at sjove første gang det år. (Sjove o: pa gadekommers). P. Jensen.
Kværndrup Fyen
Da skaderne skal med til Bloksbjærg Skjærtorsdag nat, begynder de allerede at drage af sted deu foregående dag, og man ser derfor ingen skader efter kl. 4 deu dags eftermiddag. Chr. Weiss.
Tingerup ved Hvalsø
Skjærtorsdag skal man have ni slags kål til middag, og det er tit vanskeligt at få så mange slags samlet sammen, man må tage alting med, brændenælder, skræpper, græs og meget andet. Langfredag skal man have rugmelsgrød til middag. S. Grundtvigs saml. Ole Hansen.
Gadstrup Roskilde
I Bairit var folk komne i tanker om, at der gik spøgeri i kirken, for ikke så få havde set lys der inde om natten. De snakkede så længe om det. at ingen turde gå om ved kirken, så snart det var mørkt. Men så blev nogle mænd og karle enige om at ville op og have undersøgt, hvad det kunde være. Aftenen for skjærtorsdag kom en af karlene forbi kirken, og han...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Skjærtorsdag sætter man stål over stalddøren. Jørg. H.
Værslev ved Kalundborg
