Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter at...
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
Der var en forpagter på Kalvø, der hed Yærum, han gik igjen, da han var død, og red og tumlede i gården på en hvid hest. Så skikker de nu bud efter nogle præster for at få ham manet, men der var ingen andre, der turde tage sig det på, end en gi. præst fra Mørke. Han kørte så ved den tid, som han vidste, gjengangeren red, og kusken kjørte med ham gjennem...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
Nede i Tolstrup har de så meget kjær, og det går så langt hen fra gårdene. Nu var det skikken, at de slog deres øg løse der nede om efteråret, og så havde de nogle, de kaldte øgdrenge, der gik ved dem om natten. Så var der en slåjring (o: en halvkarl på en 16, 17 år), han var så tidlig oppe en morgen og skulde ned at hente deres øg, og da han så kommer på...
Pastor Kattrup i Skjødstrup spurgte hans kone, om hendes lærred, der lå på bleg, var ikke henne. Hun gik ud og spurgte pigerne om det. De nægtede det første gang, for de mente, at karlene havde fjæld det for dem. Så gik de ud og spurgte karlene om det, men de sagde nej, de havde ikke fjæld noget. Så måtte pigerne til at bekjende, at det også var henne, og...
En Karl i Kjøge-Egnen var en Aftenstund ude at kjøre, og så kom han gjennem en Hulvej i en Skov. Pludselig standsede Hestene, og han piskede nok på dem, men kunde alligevel ikke få dem til at gå nogen Steder. Så hørte han også, der var noget, der klagede sig, og han stod da af og gik hen forved Hestene. Der fik han Øje på en hvid Skikkelse, som stod lige...
Der var en gang en herremand på Lerkenfeldt i Rinds herred, der var så hård imod bonderne, at selv hans ligemænd fandt, det var for grovt, og der gik klage over ham til kongen. Han blev så dømt til at rejse til Kjøbenhavn for at kysse den blå jomfru, men hans familie vilde naturligvis bjærge ham, om der var rad til. De fik over hals og hoved skikket bud...
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
Jens Hansen arbejdede en gang nede i Branderup mølle, og der havde do samtidig en skrædder at sy. Ham skulde Jens Hansen sove ved om natten, og det var han kjed af. Den første aften, lav de havde været i seng en lidt, så står Jens Hansen op og går from og tilbage ad guivet med hans store økse i lianden, den stod nemlig der inde i kammeret. Så giver han...
Der var en Præst i Egtved, der hed Hr. Pæjer, og Degnen kaldtes Svarredegnen, han boede i en Toft, der i min Faders Tid endnu kaldtes æ Svarretoft. Præsten forbød, at Degnen måtte komme med til hans Begravelse, og af den Årsag blev han da ikke bøjen. Men lav de så havde begravet Præsten og kom hjem, da sad Pæjer for Bordenden. Så skikkede de Bud efter...
En juleaften for mange år siden kom der tolv karle til Toftum i Resen sogn. Da de opførte sig så støjende og selvrådige, fattede folkene mistanke om, at det nok ikke var rele med dem. Derfor fik de hemmelig skikket bud efter soguefogden. Han kom også straks med sine folk, og de er så heldige at få has på dem ved at klemme dem op mod væggen ved egebordet,...
Jeg har set en lade i Rojen, som 5 mænd hver havde sin del i. Men de havde alle hver sit særskilte stuehus med et lille fløjhus til. Stuehusene lå på den ene side af vejen, og på den anden side, nemlig sønden for, lå denne her lange lade. De blev ved at sætte støtter og stivere til den så længe, at den overalt lignede et stort tusindben. Fordi beboerne i...
1 Underup var der to Koner, som i sin Tid blev meget uenige, og undsagde sådan hinanden, at hvis de ikke kunde hævne sig på hinanden i dette Liv, så skulde de gjøre det i det andet. Kort efter blev den ene af dem syg, og så kom den anden til hende og bad om Nåde, og om de kunde tilgive hinanden. Men den syge var så hård, at hun sagde nej, »jeg udforer min...
Der er et Sted ude på Fynshoved, der hedder den lille Røverdal. Der er muret en lille Plads, ligesom der kunde ligge en Jolle, og der havde nogle Røvere deres Tilhold. Så kommer der en Røverkone op til Grønlund, og Konen i Gården var frugtsommelig. Hun vilde nu vise den fremmede Kone det Tøj, hun havde til sit Barn, og da hun så står og ser ned i Kisten,...
Den plads omme i Torstrup, hvor de holdt stille med ligene, kaldtes Klokkepøt, og der skulde de bede deres fadervor. I den tid de bad, holdt klokken også op at ringe, og så snart den første vogn begyndte at skride, så begyndte klokken at ringe. Nu er skikken gået af brug. Søren Pedersen Post, Hodde.
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Sådan har de også fortalt om en mand fra Rold, dede han var i lag med de her ellekjællinger. Han lå i skoven og brændte kul, det var nu så meget skikken i forrige tider. Når de kjobte træer i skoven, så brændte de al tid toppen i kul og havde en hel del kulmiler at passe. Nu var denne her mand altså ude i skoven en nat at passe hans mile, og så kommer der...
Fra en mand i Mårslet var der blevet stjålet en 300 daler. Så var der en karl på Marselisborg, som var en lystig fyr, og han havde ladet det rygte gå, at han kunde vise igjen. Den mand fik det at vide, og han skikker bud en sondag, om han vil ikke komme derned, han vil tale med ham. Karlen kommer også, bliver beværtet godt, og så kommer manden frem med,...
Det var skikken her i gamle dage, at hver mand skulde til Nibe efter sild. Så var der en mand her i den allervesterste gård i byen, ligesom han kjører ude i heden imellem Farso og Svingelbjærg, kom der en bitte mand rendende bag efter ham og råber: " Hold, bi, bitte mand, når du kommer hjem, vil du så ikke hilse Ati, te Wati er død!" Da han kom hjem, var...
