Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her på egnen har man for en 5060 år tilbage haft den skik, at når folkene i hostens tid var ude at hoste boghvede, og det blev hen ved middagstid, gik konen hjem en halv time før de andre og tog så et par boghvedestubber med, tærskede dem, malede det på håndkværnen, en sådan fandtes i de fleste gårde og kogte så grød eller vælling, som var færdig, når...
For mange år siden var der en mand i Glud, som havde en ko, der var bleven syg lige med ét. Så tænkte han jo, at den var forhekset, og får bud efter en klog mand, som var godt kjendt med Sebriånus Han sagde straks, at den var forhekset, og kunde godt sige dem, hvem der havde gjort det. Præsten der i sognet hans navn mindes ikke længere skikkede bud...
I Grydby uden for en bondes gård står en høj, bred og slet sten oprejst på bondens agerende, og den bonde, som i gammel tid boede i samme gård, lod flytte denne sten ind i sin gård og vilde bruge sig hannem til nytte og bedre gavn, end han skulde der stået; straks blev han stenblind. Han lod føre hannem ud igjen af sin gård og på sin gamle sted igjen lod...
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
På Julielund var også en Pind, og han var ret i med den Slemme. Han blev helt rent og bar reven i pjalter, og der blev to koner betalt for at sy ham sammen igjen. De måtte jo ikke sige det, men der blev lige godt snakket om det. Så skulde han begraves i Favsing. Det har været skikken før, at der skal ringes i en kirkeby, når de kjører igjennem den med et...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
Det er endnu skik her at gjøre vejr i februar. Konerne gjør det, men mændene ikke. Er det godt vejr en dag, kommer de med deres solhatte på. Her i Stokbro har de vejr for dem selv, det kommer ikke Gjerild ved. Den søndre ende af byen for vesten begynder, og så går det med solen, ender altså ved søndre ende for osten. Dersom det er ondt vejr en dag,...
Her i sognet taler de om Juens Jæger. Somme steder kaldes han Palle Jæger. Der var en herremand på Ellinggård, som hed Juen, han tog sig for at ville udskifte mosen til beboerne og skikkede hans jæger ud som jordmåler. Han satte så skjel, og det var ikke efter ynde. Hvem herremanden yndte, de fik meget, de andre lidt. Siden han blev færdig, klagede de,...
Henne i Nielstrup var der jo også Høje og Krat og Anstalter, og så var der også Ellekjællinger. Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og når Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De så ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort Hår,...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved 3....
Der var to piger, der blev i en kalkgrav ved Bryrup. De to piger og så en kone de kom om morgenen og skulde til at bære bleger op. Men graven så så sær ud, og der var så mange revner i den. Ja, det må vel ikke betyde noget, siger konen, og de kommer da ned i graven, især pigerne, for de var jo æfor af. Da konen var kommen halvvejen ned, så råber hun: I...
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: Ææ, falill, de kan æ et...
En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke på...
Da Niels Kjelst foer (til søs), havde hans fader to fede får, der lige var vaskede og skulde slagtes, men så blev de stjålne. Han skriver da til sønn3n om det, denne går ind til en klog mand i Hamborg, der kunde vise tyven igjen i et spejl, og han så manden trække med fårene og kunde kjende ham, detvar netop en mand i Børsmose, de kaldte Niels Fok. Så...
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
Der var en gang en frue på Palsgård, der skikkede bud efter præsten, om han vilde komme, forend hun døde. Iblandt andet spurgte hun ham ad, om han troede, det var sandhed, at alle blev til lige meget i det andet liv. Præsten sagde ja, at det var sandhed. Fruen selv syntes endda at kunne finde sig deri, "men min mand, sagde hun, ham véd jeg, han giver...
Min moder tjente oppe i Grydsted, og der var det skikken, at pigerne skulde op om natten klokken 1 og malke køerne, og så sætte dem ud, mens alle andre sov. Den gang hun så havde været ude med dem, kom der en ældgammel mand gående lige bag efter hende, og hun blev jo forskrækket for ham, for hun kunde se, at han var så fuld af mos over det hele, og...
Det har været Skikken her på Falster, at Ungdommen holdt Ungdomsgilde hver Løverdag Aften. En sådan Aften holdt de da Gilde i Lungholm og havde en Musikanter, og de dandsede, til det blev lyst Søndag Morgen. Så blev de enige om at gå ud til Stranden på en Høj, og de havde Drikkevarer med. Så dandsede de der igjen i Søndag Morgenstunden. Lige ud for Højen...
Der er en sø oppe i Lemp, hvor der var en gård, og på den skal have boet en, som hed Terkild Lerup, han havde mark, som søen nu er. Han drak og tumlede og havde så mange svirebrødrc alle stedens. En gang sagde de til ham: "Du er også en ugudelig krop, der sådan bander og turer." Ja, da skulde han vise dem, at præsten nægtede ham ikke at gå til alters. De...
