Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Herremand fra Lungholm red en Aften forbi Stjertehøj en lille halv Mil sydøst for Errindlev Kirke. Da stod den på gloende Pæle, og en Kvinde kom ud til ham og bød ham ind. Det vilde han dog ikke, og så kom hun med et Bæger, han skulde tømme til Afsked. Drikken smed han bag over sig, og så red han øjeblikkelig derfra. Det var en Hingst, han red på, og...
Man antog, at maden efter at være tygget og sunken gik igjennem bjærtet. Her kunde maden slynge sig om dette og frembringe standsning i hjærtets slag og så selvfølgelig døden. Ligeledes antog gamle folk, at bjærtet var et ynglested for alle slags indvoldsorme, og at en god stærk dram tog nidderet fra hjærtet. J. V. Nissen, Ramten.
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
Pastor Åby i Særslev havde på hans gamle dage fået degnen Loves enke til husholderske. De kunde nu ikke altid komme til rette, og da de så en dag mødtes nede ved præstens skov, kom de i klammeri med hinanden. Hun fløj på ham og slog ham, og han var den gang hen ved de firs, så han kunde intet modværge gjøre. Men da han så råbte om hjælp, og hun mærkede,...
En Mand i Vind mistede mange af sine Husdyr og kom da i Tanker om, at det nok ikke gik helt naturligt til. Det var en tør Sommer, og da han kun havde lidt Græs på hans tørre Sandagre, lejede han Græsning hos en Nabomand, Karl Frydendal, der havde det godt med Græs i hans Mose. En Dag havde så Gårdmanden Studene der henne i Mosen, hvor de fik et et godt...
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
Der boede en Præst i Elling, som kaldtes Hr. Thomas. Det skal have været så udmærket en Præst, og så så ligefrem. Han brugte at følges med en Husmand hen at tække på de sogne Dage. Så var de en Gang kommen hen i Råbjærg at tække, i en stor Gård tæt henne ved Ålbæk, og da kommer der en fremmed Mand til Gården i Besøg. Han kj endte nu godt Præsten, men...
En gemen overtro om hanegal. Nu gal hanenden hvide, jeg giver ham to skide, nu gal hanen den sorte, jeg giver ham to lorte, nu gal hanen den røde, ad jorden stander den dflde. De vulgi.
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
En gang, da en kone fra Onsbjærg gik på vejen til Tanderup, kom hun forbi den store bakke på Onsbjærg mark, som kaldes Dyret, og der på vejen hoppede en stor, tyk skruptusse. Idet konen gik forbi denne, siger hun, uden at tænke videre der over: "Må jeg ikke komme med, når du skal barsle?* Nogle aftener efter, da folkene i den gård i Onsbjærg, hvor konen...
I gamle Dage havde Greverne på Skakkenborg en stor Ret her, Bønderne var jo ligefrem deres Livegne. En Grev Skak var Jagtejer over al Jorden her, og han havde jo en Jæger. Dennes Hund strejfede omkring og løb i en Bondes Korn. Derover blev han ophidset og sked Hunden. Men så blev Bonden fængslet, dømt til Døden og henrettet på Stjernen, hvor Betterpladsen...
Da vor ældste søn var lille, havde han fået sådan nogle slemme sår i ansigtet, som han ikke kunde komme af med igjen. Til sidst måtte jeg hen til en gammel kone, der vidste så god besked for sådan en ting. Jeg gik da også derhen og fik det t'åd, at jeg skulde gå ud i skoven og finde et hyldetræ og så gå baglænds til det med de ord: »Mig forlov at skjære...
Flere Gange har Folk i Giver mødt Bjærgfolk. En Mand mødte en af dem en Aften og spurgte ham, hvem han var. Han fik den Besked: »De ær Skjælbuund, a vild nier å ha Åtte mæ mæ, vi sku te Sobjærre, dær æ Bassel i Awten.« Skjelhøj ligger i Skivum Hede syd for Byen, og Ottebanken er i Skivum Bakker norden for. Men hvor Sobjærg er, vides ikke. Søren Andersen,...
Ritmester Halling vilde banke sine karle. Når han stedte dem, sagde han: "De lader, at de både kan være snedker og tømrer og al ting, men når de så kommer i tjenesten, så kan de hverken gjøre klaptræer eller tøjrhæle." Han stedte en gang en Sallingbokarl, og da han så skulde flytte, skrev han i hans skudsmål: "Tak skal da ha', du Salliughomand, dæ tavt a...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Min Fader fortalte, at de en Gang var ved at kaste efter en Bjærgmand i Snede. Men det skulde jo være tiende, ellers var Arbejdet ingen Nytte til. De havde fået gravet så vidt, at de kunde nå til en Kiste med Spaden. Men så kom der en Kok hoppende op fra Kisten og slog Skide, og det gav de dem til at grinne ad, og én af dem sagde: »Det var da en sær...
Vi havde en præst i-EVn'fcø i min faders ungdomstid, der hed Fenger. Nordost for, hvor præsten boede, på Højby fælled, huserede Djævelen, og så skulde præsten have ham put ned, for kreaturerne kunde ikke være der for ham. Han kom der ud en nat. Så kom de til at trædes. Djævelen sagde: »Kan du huske, du tog en firskillings kage fra en kurvemager? du er...
Niels Kvists enke havde en datter, som led meget af ligfald og krampe, og tit lå hen i længere tid, som hun var dod, men kom dog altid til sig selv igjen. En dag sagde moderen til en fremmed: Ja, det er farlig, så skide hun er. A har såmænd haft hendes ligsærk fremme flere gange, og a har lagt den på hendes seng, og én gang var a lige ved at trække hende...
En biskolelærer i Vesteregnen havde det sådan som så mange, at han fik kosten på omgang i gårdene, lige som også skolen holdtes skiftevis i folks dagligstuer. Så var der et sted, som var berygtet for at være noget svinagtigt både i den ene og den anden henseende, der kommer han så også til. Om middagen skal de have kartofler til deres onden, og læreren...
