Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En herremand på Ullerupgård spøgte efter hans død. Næsten hver nat kom han kjørende ad landevejen vester på fra Tisted i en karet med fire heste for. Så hørte man tale om en præst, der skulde kunne forstå sig på at mane, og ham måtte man da have bud efter. Der blev lejet en vognmand fia Tisted til at hen'æ ham, og da ban nu kom kjoreude med ham, had...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Håret, man lader klippe af hovedet, bør man altid sørge for at få brændt, at fuglene ikke skal få noget af det og bygge rede af, ti sker dette, kommer man til at lide meget af hovedpine. Efter Ras Dam. A. P.
Præsten står og snakker med to mænd. Den ene svarer ham stadig og har sine øjne stift hæftede på præsten. Men imens får han trang til en skrå, bider den af, støder dernæst til den anden, for ligesom at sige: Skal du ikke have én med? og lader den samtidig glide så stille om til siden. Den anden tager da ved rullen, bider af den, flyr den atter tilbage,...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
En gammel mand, Per Holm, der boede her ude på marken, havde en hugormebo i hans seng. Han havde vel fået dem til huset, da han ryddede buske og rødder op og førte dem hjem til brændsel. Når han sad og spiste i sengen, kunde de godt krybe op til ham og drikke af hans kop, eller hvad han havde, og de gjorde ham ingen onde. Da a en gang var der ude at sy,...
Frugtsommelige må ikke spise blodpølse, ti om så sker, får barnet slag. H. Th. Nybo.
Vester-Assels Mors
Neglene skal man skjære om fredagen, ellers får man kjærestesorg. .1. M.
Der har været og er endnu her i Bjærge herred mange, som tror, at når aet på en bryllupsdag indtræffer med et strængt vejr, eller uår noget går i stykker, eller der sker et andet uheld, så er det forvarsel for, at det vil gå brudefolkene mindre godt i deres ægtestand. Derfor giver man med megen opmærksomhed agt på sligt. Den dags vejrligt, held eller...
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
Lige før Jul passerede noget mærkeligt for en Karl, der tjente i Lyngholm. Han var en Aften gået en Tur ned til Hedegård i Hvidbjærg, og det var så inderlig godt lyst Måneskinsvejr, og han kunde se alting. Da han kommer så til den Høj, der ligger på Marken norden for Vejen, og går forbi, da er den lige så overbelagt med levende Tørvebassier. Han står og...
Chr. Fischer på Allinggård skrev til kongen, at hvis han trængte til penge, så vilde han sende ham nogle. Derover blev kongen så fornærmet, at han dømte ham til at kysse den blå jomfru. Han flygtede så bort ved nattetid, og der kom en stud i hans kiste. En gammel mand, der boede i et hus tæt ved gården, vidste nok noget om det. De sagde også, at flere...
Der er spået af, te den Gård, der ligger lige neden for Skjellebjærg Høje, skal brænde, der går i alt Fald Vare for det, og når det sker, så skal Ejeren finde så meget Guld inde i Højen, at han kan bygge Gården op igjen, og endda blive en rig Mand foruden. Danske Sagn. II. 29 Der er flere Mænd, der har gået efter den Gård om Natten, for de tykte, ligesom...
Der var meget Spøgeri på Håstrup, lav Augustinus var Mand der. De rullede med Rullen på Loftet, og en Aften, da han kom hjem og hørte det, bandede han på, han skulde nok få det sat til Side, og så gik han derop, men kom baglænds ned. Der gik også et Kvindfolk og skringlede med nogle Løgler der nede, hende kaldte de Løgel-Moster. Men så fandt de en Del...
En Herremand på Kabbel, der hed Stjernhjelm, lå i Proces med Herredsfogden i Lemvig. Herremanden tabte, og så var det om at gjøre at få Hævn. Han sleger sig da ind ved Herredsfogden og byder ham hjem til Kabbel. Han skal nok hente ham med sin egen Befordring, og så vil han kjøre for af. Det sker også, og Stjernhjelm kjører først, mens Herredsfogden kjører...
En dag kom en mand gående med en økse over Tjor)iehoved mark, og da så han eu lille pusling komme lobende ud fra stenkisten hen imod "Niels Hemmes handsker.* Han gik just forbi et træ, og der hug han øksen ind, så det klang stærkt. Da blev puslingen bange, vendte om og lob tilbage til stenkisten. Fr. C.
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Når man kjærner, skal alle forbigående ryste smørret af sig, det sker ved, at de loser af et øjeblik. P. V. Jensen, Stige.
Tæt ved Sminge by i Gjern herred ligger en stor strækning sandmark, der kaldes Skoven, skjøndt der den dag i dag ikke sees et træ. Men en mand, der bor der, hedder dog Skov-Thomas eller Thomas i skoven. Det var den gang Svenskerne var her i landet, at de brændte skoven af. s. p. jensen.
Der boede en rakker i Hule, som hed Ryy-Hans, og han havde det distrikt her omkring. Så gik han jo om og fejede skorstene og tog krikker af og tålte ikke, at nogen gik ind i hans næring. Men en gang kom der et par unge slegier her til Risgårde og vilde gjøre det samme som Ryy-Hans for den halve betaling. De får jo også noget at bestille, for hvem vilde...
