Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der ligger et lille Hus ved Landevejen fra Fjelstrup til Haderslev, som kaldes Hyldagerhus. Her boede en Skrædder, som var meget mundkåd, og han holdt meget af at fjase med Omegnens Piger. I et Selskab blev han så drillet med det, og til sidst sprang han op og svor en stærk Ed på, at han aldrig vilde gifte sig. Men før et År var omme, var det gået så...
Den gamle Peder Henriksen af Møgeltønder, hvis Billede findes i Kirken på den søndre Væg, er efter Indskriften nedenunder født 1465 og døde i en Alder af 127 År 1592. Da han var rigelig 80 År gammel, kom der en stor Vandflod. Sønderbyen gik under Vand, men Slotsgaden var ikke oversvømmet. Beboerne flygtede da op på Stjærnen ved den vestre Ende af...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
En gammel Kone i Biltoft, Else Marie, kunde se alle Ligskarer og Brudeskarer. Men hun sagde, at det så' allerfarligst ud med Brudeskarer, for det gik ligesom et Lyn, og Bruden sad med et Lys i hver Hånd. Det så' jo grimt ud ved Nattetider. Hun kunde se alle Folkene i en Ligskare så nær som den, der kjørte Liget. Hun fortalte en Mand, hvad Heste han skulde...
En mand i Bording ved navn Anders Smed troede folk om, at han kunde mere end sit Fadervor. En gaug blev han af en af hans naboei anmodet om at komme hen til ham og se til en syg gris. Da Anders kom der ben og bavde set lidt på grisen, spurgte han ejeren, om han havde noget senuop. Jo, det havde ban da. Da tog Anders en kniv og skaren flænge i siden på...
Præstens karl i Væsløs eller Arup kom ridende langs med stranden. Så kom der én ridende bag efter ham, og den siger til ham: "Det er en uheldig tid, du kommer ridende her ad stranden. Nej, det syntes han da ikke. "Jo, det er, du kommer skidt af sted med det." <Nej, vist ikke, nej, a farer i min husbonds forretning, a er en Kristen, og der er ingen, der...
I Dravitskov var i gamle Dage en Røverkule. En Mand, hans Kone og deres tolv Sønner boede i den Kule, og de levede af at overfalde de rige Handelsmænd, som kom med Vejen fra Ribe til Husum, for Vejen gik den Gang gjennem Skoven. Manden røg altid af en Pibe med Sølvbeslag på, og derfor kaldte man ham Pibemanden, hans rigtige Navn kunde nemlig ingen få at...
En gammel Smed her omme i Vesttarp havde den Tro, at man ikke måtte gå midt på en Vej om Aftenen, for så kunde man nemt komme i med en Ligskare. Men en Aften kom han lige godt i én, og han trumpede, og han steglede, og det blev ved så længe, til han kom ud af Skaren. Den rejste jo af videre frem, og så kunde han gå frit igjen. Hans Pedersen, Starup.
Husmand Kr. Rasmussen, der endnu boer i Gislev Solt, har fortalt, at da han i sin tid tjente i Gislev præstegård, var det en aften ved sengetid, da karlene var ude og fodre af, for de gik i seng, at avlskarlen var gået ud bag ved gjærdet, og han kom nu ind og sagde til de audre, at de skulde bare komme uden for og se, for der gik en brudeskare henne ved...
Norden for Råby i Råby Skov ligger en Vej ned ad et Bjærg, som kaldes Ryesbjærg, og den er en Hulvej, og der er på begge Sider Vejen, lige som der vare 2 store Bænke, og den Vej kalder de på denne Dag Brudebænk; ti der siges, at en Brud skulle på samme Vej eller Brudebænk bleven tagen fra sin Brudgom og Brudeskaren af én ved Navn Gyllebert, og af hannem...
Et Sted i Skjørping var der Bjærgfolk under Folkenes Ovn. Bjærgmanden skulde så have Bryllup, og Konen i Stedet lånte dem så meget til det. Derfor skulde hun have Lov til at se Brudeskaren, men hun vilde få en Lussing for det. Den kom lige igjennem Stuen og havde en hjalt Spillemand, han slog ud med Benet og slog Ondenfadet i Stykker. Det grinnede Konen...
To piger gik en aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til korsvejen, så de en ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen; men det forekom dem, som om de gik og trådte i jord til op over knæerne, og ligesom de trådte i skjorterne; de løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
Tæt ved Rosenvold findes i Skoven en Høj, som hedder Guldhøj, og der skal ligge en Skat begravet. Det er nok i Skoven, der hører til Boller. Nogle Mænd listede sig en Nat ud for at grave denne Skat op. Men de havde knap fået begyndt, før der lød en forfærdelig Hundeglam og Lyd af Jægerhorn, og Grev Otto kom med hele sin vilde Skare og omringede dem, så de...
En mils vej sydost for Ringsted ligger herregården Eskildstrup. En af denne gårds marker har navnet Gashøjsmarken, hvilket den sandsynligvis har fået efter en forhøjning i jordsmonnet i markens sydvestlige hjørne, ti gamle folk kaldte denne Gashøj. Om denne mælder sagnet, at den forhen var mere toppet, men pløjning og harvning har i tidernes løb jævnet...
Min Onkel, Dalsgård, var Skriver på Amtstuen i Viborg. En Aften, han havde været sammen med nogle andre unge og gik hjem ad, så' han ved at gå hen ad Mogensgade, tæt før han kom til Porten, at der kom en Ligskare ud af samme. Folkene var sortklædte undtagen én, der var i rød Mundering og altså en Soldat. Næste Morgen sad han på Kontoret og fortalte de...
En pige fra det nordlige Sønderjylland, der var på hojskoleu i Vejstrup, har fortalt mig, at en gammel degn der på hendes fødeegn gik en aften hjem fra et lille aftenbesøg hos nogle venner i byen. På vejen møder han ligskaren. Mod god skik, der siger: Lad fare, lad fare de døde, spurgte han en mand, der strøg ganske tæt forbi ham, og som han for resten...
Vi havde en nabo, der en aften gik udenfor på landevejen. Med et blev han smidt ned i grøften, og da så han en stor skare drage forbi og op imod kirken. Det var en ligskare. Han rejste sig igjen og gik, men var noget fortumlet i hovedet over det. Jebjærg hojskole.
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
De siger, at når man er kjørende og kommer i en Ligskare, falder Hestene i Knæ for det. Lidt syd for Fruens Møllested kom a kjørende med Fostermoder om højlys Dag, og der kom a i en Ligskare, som a indhentede. Den gik nemlig den samme Vej, som a skulde. Fostermoderen kunde se den, men a kunde ikke. Hun sagde: »Kjør til Side, her er ikke godt at være...
