Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Måre mark, Herrested sogn, imellem Måre og Lindeskov, boede der troldfolk i en høj, som kaldes Mahøj, og jordemoderen fra Herrested måtte tit der ud i forretning. En gang gik en mand med sin plovdreng og pløjede ved højen. Da de så kjørte der forbi, ser de en ovnsrage liggende uden for med løst skaft. Manden tager sin plovøkse og sætter skaftet fast....
Svindingemark ved Nyborg
Da a var en 12, 13 år tjente a i Fabjcergdal. Det var i hostens tid, folkene havde slængt holeerne, da det blev aften, og var ved at sætte sammen. Da ser a, der kommer 15 vogne ud af gården, og a kunde kjende nogle af folkene. Så går a hen til vejen med min svøbe, og vil sætte skaftet ind i hjulene for at høre, om det kunde knæbre, for a rar jo noget...
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen! Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
I Bjærge herred bliver fortalt om en tømrer, at han kan binde folk. Han arbejdede for en anden mand, der rådede ham fra at lade sin økse og sit håndværkstøj ligge natten over i det nye hus, hvor væggene endnu ej var tilmurede. Tømmermanden sagde, at dersom nogen vovede at røre hans tøj om natten, den skulde få lov til at stå til om morgenen, når han kom....
Ved bryllupper fik de forst suppe, og så bag efter bergfisk og risengrød. Hvem der ikke havde kniv og gaffel med, de måtte bruge fingrene, for de fik intet af dette udleveret. Der blev lagt et halvt brød hist og her hen ad bordet og så bad de hverandre om at skjære sig et stykke af. Kjodet lå i suppen, og der kom blot nogle skåler med peberodssovs ind....
Der boede en bjærgmand i en høj, som ligger tæt vesten for Hasle by (den er senere forsvunden og forvandlet til grusgrav), og han blev en gang budt til barsel hos bjærgmanden i Borum-Eshøj og skulde også være fadder. Så vilde han da give faddergave, men den dag, barselet skulde være, blev hans kone syg, og han måtte da blive hjemme. For dog ikke at...
Viborg
En Gang gik en Mand og pløjede på Ydremåls-Bankerne i Vesterby Mark på Langeland. Mens hans pløjede, blev der et Hul i Furen, og en Skydsel blev stukken op af Hullet. Den manglede den ene Kile (eller Pind), så den ikke sad fast på Skaftet. Manden skar en Pind og satte i som Kile. Så forsvandt Skydselen, men et Øjeblik efter blev den stukken ud igjen med...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Stenum ved Brønderslev
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter endelig...
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Der var en gammel byhøwr i byen Aså, og han fik da hans løn så længe som han levede. Der, som han havde haft hans opholdssted, der gik han til, efter at han var død, og stod og krattede i en stolpe i fæhuset. Det sted kom der en skjøddesløs knægt at tjene. Så siger de andre, at han skulde da ikke gå ud om natten ved den og den tid, for da korn høwren. "Da...
I Vrads herred siges, at når det på graven sidst lagte redskab er en spade, bliver det næste lig i sognet af mandkjøn, er det en skovl, bliver liget af kvindkjøn. Den retning, hvori skaftet peger, viser retningen, hvorfra liget skal komme. C. L. Rasmussen.
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for at...
Min Oldemoder fortalte om en bitte Bjærgkone, der kom ud til min Oldefader, da han gik og plovede ved en Høj, med en Ovnrage, som Skaftet var gået af, og sagde til ham, te dersom han vilde danne hende den, så vilde hun give ham et Stykke nyt Brød. Han tog hans Plovøgse og dannede den med, og lidt efter kom hun med Brødet på et Træbræt, men det var så...
Jeg havde lånt en gammel Rydhakke af en Mand i Nabohuset. Den Mand kom kort efter på Fattiggården og hængte sig der ude. Før han gjorde det, traf jeg ham på Gaden og sagde til ham: »Ditlev, du skal have din Hakke hjem.« »Hvad skal a have den til?« sagde han lige så arrig. For Sagen var, at han vilde have solgt den til mig, men jeg vilde ikke kjøbe den,...
Dersom en frugtsommelig kone drikker ef en krogskål, så får barnet en stor mund. Eu krogskål er en træske med en meget stor kop og et kort skaft forsynet med en krog, hvorved deu kan hænges op. Deu bruges således til at øse vand op af bryggekjedlen med, og når mau brygger, vil det være fristende at smage på urten ved hjælp af denne ske. P. Jensen.
For lang Tid tilbage boede den gamle Jørgen Kongehus neden Skoven. Han kom en Gang ved Høj middag til Stenen i Silkeborg Vesterskov og lagde hans Træsko derved som Mærke. Siden fandt han godt nok Træskoene, men ikke Stenen. For 43 År siden søgte Kristen Post og David Johan at finde Stenen. De havde fået lavet en Jærnpig på en Alens Længde og sat den på et...
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug. Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs. Thomas siger...
I gamle dage var der en mand i Bjerre herred, som havde hans mark lige hen til en sort banke, hvori en bjærgmand boede. Dette vidste manden meget godt, og en dag han pløjede tæt ved den, lå der en rage oven på banken, som var i stykker. Så satte han skaftet godt fast med en kile og lagde ragen igjen. Bjærgmanden var nemlig ved at bage, og om...
I Åsted er en gård, på hvis mark der ligger en høj, i hvilken der bor ellefolk. En dag gik manden i gården og pløjede ved nævnte høj og fandt da en skade, hvis skaft var i stykker. Manden kunde nu straks forstå, at det var ellefolkenes, og at de vilde have den gjort i stand; han tog derfor et søm og slog skaftet sammen med. Næste dag var skaden væk, men...
