Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Store-Abraham i Horne er den sidste kjæltring, der er begravet her. Han var født i Fruerlund, havde tjeneste en gang imellem og var i familie med Kasper Hodde, der blev myrdet i Dejbjærg hede. Han havde til sidst en gammel en, der hed Trine Let, at rejse med, og hende pryglede han, så det var sært, hun ikke løb fra ham. En gang satte han hans demant i...
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
En kalv skal man jage op af båsen med skaftet af staldkosten og ikke med risenden. H. V. R.
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
Lars Pallesen hed en meget kunstfærdig tommermand; det er vel 100 år siden han levede. Han nyttede Lundergåids mølle og lade i Jetsmark til det sted, hvor de nu står. Som han nu var i færd med dette arbejde, kom manden fra Skjældgården hen til ham. Jens Skjæld vilde gjærne stå og se på arbejdet, fer så mente han. at han gjærne kunde lære Lars Pallesen...
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
Dette Sagn fortælles også på følgende Måde: Præstegårdens Karl og Plovkjøring på Strynø, kjørte med Ploven nede på Marken ved Josten. De pløjede nogle Omgange og så ikke noget, men så med et så de en Skådde med et brækket Skaft ligge der. »Det er noget af Jostdrengenes,« sagde Karlen, »det skal vi ikke røre ved.« Han mente jo, at Høj folkene var ved at...
En Tjenestekarl, der skulde grave Tørv ude i en Lavning sønden for Søervad Høje, blev kjed af det og gjemte sin Tørvespade i en Bævegrav, løb så derfra og kom over til Kjøbenhavn, hvor han gav sig til at studere. Han kom ikke tilbage, inden han var udlært og bleven Præst. Så fulgte han med Folkene ud i Heden og viste dem, hvor han havde gjemt Spaden....
Vinding
Børnene havde tit "uund sår" i hovedet. Der var en skorpe så tyk som skaftet af en hornske. En pige, som jeg gik i skole med, havde et stort sår, og nar man trykkede lidt på det, kvassede materien ud til alle sider. Omkring i sårets kanter sad lusene side om side med enderne op ad og hovederne ned i såret, så det kunde man rigtig kalde en luserede. En...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
Der er sagn om, at der er bjærgfolk i Hcivhøj på Or yndenip mark. Det var i den tid, byerne var sammen om driften. Så drev der en mand på den ager næst ind til højen, og i det han kjører omkring højen, så han en skade, der lå, og bladet var i stykker. Så havde han nogle søm i hans lomme, og så fæstede han bladet på skaftet. Da han nu havde drevet nogle...
I Bjærgby Bakker er en Høj, de kalder Vagthøj. Så var en Karl vist ud af hans Husbond at pløje, og han kommer til at pløje der ved Højen. Da hører han lige én, der siger: »Hm hm hm, nu er Rågen i Stykker, og Ovnen er færdig at skulle rages.« »Det gjør ikke noget,« siger Karlen, »for den kan a godt fare.« Det sagde han nu sådan i Kådhed. Nå, han driver...
Når man harker ål, står man i forenden af en bå eller en eg, der kan drejes rundt, og med en harke i hånden som man fører ud til begge sider. Harken er dannet omtrent som en hølé med et langt skaft. Det nederste tværstykke sidder, hvor lebladet har sin plads, og følger bunden. Op ad skaftet sidder en hel del grene, den ene kortere end den anden, og den...
Stærk hårvækst på bele legemet lover en mand rigdom, inden han døer. J. M., P. Jensen.
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Der var et par kjæmper, den ene i Bomm-Eshøj og den anden i Hasle høj, og de var blevne uklar. Så skulde de slå efter hinanden med køller. Han på Borum Eshøj slog det første slag, men det gik så meget fejlt for ham, at han slog det hul ved Bratrand, der kaldes Brabrand sø. Så skulde han slå om, men da havde han ikke flere kræfter, og køllen kom ikke...
Der var en Mand, der pløjede uden for en Høj der ovre på Langeland, som hedder Maglebjærg. Der boede jeg tæt jævne ved i min Barndom. Så kom der en lille Mand ud af Højen med en Skydsel, som Skaftet var gået af (her på Lolland kaldes det en Grissel), og bad Manden om at sætte det fast. Det var sådan en lille Trold med en spids Hue på Hovedet. Manden...
I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om...
