Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gang kom der til en præst, en vis hr. Jens, en blind mand, som bad ham om en skilling, for at han kunde kommme hen til en bestemt kirke for at få hans syn tilbage. Præsten lo ad tiggeren og gav ham to skilling, idet han sagde, at tiggeren så også skulde kjøbe syn til hans (Jens's) blinde hest. Tiggeren takkede og gik, kom virkelig til sit syn igjen ved...
Smede-Lavs, der hørte til Kloge-Madses bedste venner, skal selv en gang have ejet Cyprianus. Sønnen siger, at han fik den af Mads, men selv siger han nej, dog vil han ikke rykke ud med, hvem han har fået den af. Imidlertid sagde han, at han ikke turde beholde den ret længe, da han jo vidste, at hver tiende ejer hørte Djævelen til. Han slap nu godt af med...
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i Toftum...
Det er ikke mere end 23 År siden, da blev de på en Gang ovre hos Thomas Møllers i Døstrup så befængt med Utøj og Lus, så de var der i Skjæppevis og krøb op ad Dørstolperne og drap ned ad Sengebåndene. Det var en Maler fra Ballum, der havde skaffet dem dertil. Folkene var jo helt ulykkelige ved det, og der kom Bud over til Naboen, Niels Enemark, det var...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke og...
Fårup
En frue på Glistrupgård blev skaffet af vejen af onde folk, som vilde plyndre hende. Hun havde mange smykker og var meget rig. Mange år efter såes hun bevæge sig hvidklædt ude på marken og rendte med et lys hen til et kjær osten for gården, der kaldtes Dukken, det var hendes vandsted. knud kornmåler, nordby.
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til byen,...
En vexelerer fra Holland, Johan Henrik Hugxietan, kom til Danmark og kjøbte Enggård (Gyldensten). Man sagde, at han havde så mange penge, at han med blanke dukater kunde belægge vejen derfra til Kjøbenhavn, når han rejste dem på kanten. Det er formodentlig denne herre, som en af de forrige bønder i Ejlbylunde mente om, at Fanden havde skaffet ham dem, og...
En kone var bleven gode venner med karlen i gården. Nu gjaldt det om at få manden skaffet af vejen. De hjalp så hinanden med at slå et søm ind i hans hoved, mens han sov. Han dør og bliver begravet, og hun gifter sig med karlen. Der går så en 20 år hen. Da skulde et andet lig begraves, og den mands hovedskal bliver kastet op. De ser, at den rører sig, og...
681.- En gammel mand iViemose, Kalvhave sogn ved Præstø, der hed Rasmus Kræmmer.han havde en dragedukke og var meget rig. Han havde to tommelfingre på den ene hånd, og den ene af dem kalder de for en pengefinger, Den var ganske lille, men fuldt udviklet med negl og led og alting. Den finger skulde have skaffet ham dragedukken, der så ud som en skruptusse...
Tingerup ved Hvalsø
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
Kristrup præst løb her på vejen som en sort hund, og han løb til Viborg domkirke. Han har haft hans hvileplads under vejs her i byen (Kvorning). Den gamle jordemoder i Hammershøj havde truffet ham flere gange, når hun var ude at kjøre om aftenen. Så en gang talte hun ham til på vejen uden for hendes bolig og spurgte ham om, i hvad anledning han færdedes....
Når der skulde bydes til bryllup, sendtes 2 småpiger fra naboerne, særligt udpyntede i klædedragt, ud til dem, der skulde bydes, sædvanlig en større og en mindre. Når de havde hilst, stillede de sig inden for doren, og den store begyndte: Goda! Jeg skulde hilse fra Owe Jan og Møje Malene, om I værsgo vilde komme til gildes, jær far te skaffer, å jær...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
En afteu sendte præsten i Skyum sin karl et hastigt ærende ned til Irup. For at gjøre det hurtigt tog karlen den bedste af præstens heste, som de kaldte »Slumplykke«, og red på den. Da han var kommen midtvejs, så han en hel del harer, der var forsamlede og sprang og legede uafladelig. »Mou det også er rigtige harer«, tænkte han, »siden der er så mange...
Der var ikke mange nisser i forrige tider, for der var kun få, der havde foder og korn nok, og det skaffede nissen jo meget af, da han hentede det om natten. Han havde gjærne en stor rød hue på, men det var ikke alle, der fik ham at se. En gang var han ude på gaden blandt ungdommen, og da slog de kreds om ham, men når de prøvede på at slå efter ham ved...
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun Smør...
Jens Christensen, der har gjort de mange Optegnelser i de gamle Almanaker, som jeg har fået i Nørbeg hos Jens Mikkelsen, var født i Handest omkring ved 1740. Han blev i daglig Tale kaldt Jens Mikkelsen. Først var han Avlskarl på Årupgården hos en Moster, de kaldte Kjæn Gjeddes. Men der var han kun om Sommeren, for om Vinteren var han Skoleholder. Da han...
