Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når der kun var begået en lille forseelse, blev der skåret en skrip i mærket, men var forseelsen stor, tog oldermanden de fire skodsmænd med sig for at syne skaden. For små forseelser bødede bnnderne en mark, og husmændene otte sk. Bonderne havde deres oldermand ng skodsmand, og husmændene havde deres oldermand og skodsmand. De indkomne penge blev drukket...
Bølling (Bolund) sø er fremkommen ved en stor sandflugt, idet sandet i gammel tid føg sammen nede ved Klode mølle og hindrede vandet i at løbe bort. Det standsede altså i lavningen og dannede en sø. Den har før haft tilløb, for man kan se, at der har været vandløb ned gjennem Stågildsdal osten for. Før søen blev til, var der skov og buske. Man kan nemlig...
En mand, der hed Blære-Bonde, boede i nogle gårde, der hed Aidstrup. Jeg véd ikke, hvor mange gårde der var, for byen er ikke mere til, den er vel gået væk ved den sorte pest. Man ser dog enduu ruinerne af den, og der var en forfærdelig stor hede, da jeg kom her til eguen, som de kaldte Aidstrup hede. Denne Blære-Bonde havde ikke andre kreaturer end svin,...
Wen/.el Rothkirch på Krogsgård havde været rideknægt hos kong Kristian den fjerde. Hesten var falden ned i en grøft med kongen, og han kom op med det bare hoved. Så kom Rothkirch til og hjalp ham op igjen, og han kom hen til hans folk. Derfor fik han Krogsgård. Han vilde råde over Sneum. Der ligger fem hele gårde, som kaldes Bondegårde, og dem skar han de...
En mand fra Velling i Bedet-slev, der hed Jørgen Nielsen, blev slået ihjel af torden, og hans træsko var bleven splintret*. Han gik ude på marken i hostens tid tillige med en karl og lagde havre på skår. Den træsko fulgte med ham i kisten. 31315. Jens Pedersen, N.-Nærå. Tillæg. Til 1. Gadelam og Nytårsgaver. Legestuer.
Der var en gammel degn i Bigum, der hed Jens Troelsen. Han var en gammel mand og meget pojjvorn lige som andre gamle folk. Så var der begravelse ved en gårdmand, og degnen mødte da med en høj hat. Lige som han kom ind ad døren, hvorover der var en tabelet med tallerkener og kopper og mange gode sager, for det var en stor gård, da tog hatten imod hylden,...
A var ovre i Rcjstrup at se til en søn, som tjente der, og så vilde a gå hjem om natten, men der var store vande i åen, og så måtte a om ad Nørbegs bro. Da havde Kræn Husum en stor tyr, der stod i kjæret, og han render løs, da han ser mig. A hæler mig ved et lyngdige og kommer langs med diget her ind ad til landsiden. Så var a jo bleven forstyrret af...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
A gik og var hyrde i Fristrup enge, det var i Stigbord-engene. Der havde været et led, men nu var der intet, kun et skår, de kjørte igjennem. Så var a barnevorn nok til at gå hen til de andre drenge og sige til dem, hvad det var for en blå lue, der stod henne. Da a havde fortalt det, gik den ud, så a måtte jo ikke have sagt det. Der måtte være penge...
Der skal efter gammelt sagn have kjørt en mand med fire hovedløse heste fra Klavs',lolm og om efter en gård, de kaldte Schildense/e. Når han kom der, drejede han langs med hovdiget efter Mygind mølle og Meldmølle, fulgte hovgrøften om efter Rævinds mølle og blev så ved over efter Voldum og derfra til Hvalløs Vie. Så tog han et tværsnit. En mand havde...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
Svangre må ikke gå over øksehug, så far barnet hareskår. A. E. Jakobsen.
Syd for Fjorden talte de i traver, nord for i læs. Der skulde tre traver til et læs. Syd for fjorden havde de kun én opbinder, og de regnede segs neg til kjærven, men nord for var der to, den ene til at binde op, og den anden til at rive og sætte sammen; så når de var færdige med at hoste, var alt sat sammen og i orden. I hver tre skår stod en rad, og der...
Da Højslev kirke byggedes, tog bygmesteren sig på at gjøre den færdig til den og den tid. Men det blev revet ned om natten, og de var ilde farne. Så vilde han holde vagt ved den om natten, og ud ad aftenen kom da bjærgmanden og vilde til at rive ned, hvad der var muret den dag. Han kom til rette med ham ved at love ham den første møbrud, der kom til...
Til Birkelse hører nogle enge, som kaldes Søengene. Her gik en gang en mand og slog hø. Medens han var beskjæftiget dermed, kom der en vogn kjørende hen til ham. Det var en Nørbo, som havde været ovre på Øland, og han bad om at få ild på sin pibe. Manden svarede, at nu var leen så godt i drift, og han vilde nødig slippe den. Manden pinte ham dog så længe,...
Segsmændene var nogle af de bedste og pæneste karle, der skulde være deres egen værge og kunne gå deres skår. De gik det første skår tværs over den store eng ved Bygholm ind til Horsens. Når de havde gået det skår, var de fri, men det skulde have en vis bredde, og så måtte der ikke være et hak i det. Siden skulde de opvarte de andre hovfolk med øl og...
Niels Sten i Tranget så brændevinskarlene komme. Der var hele to læs, og de vilde til Svendstrup. De var den gang kun en god halv fjerdingvej fra ham, men han tog alligevel til rend, og da han kunde komme tvært over, og vejen var meget dårlig, nåede han alligevel at komme der for dem. Sa løb han ind i laden og gav sig til at gjore lag, og da ban var en...
Ethvert sommerarbejde som plejning, såning og høst begyndte alle til én tid, men det endtes aldrig på én gang, der til var kræfterne for ulige. En fordel var det at være foran, og fornemmelig gjaldt dette i høsten, ti alle agrene blev da mejede på langs, og den, som hag det første skår, beholdt almindelig rundstråene, og stundum lidt til, og opvaktes...
En frugtsommelig kone må vogte sig for at drikke af en kop, som der er skår i, da barnet, hvis det sker, vil få hareskår i munden. Martin Dyrholm. Brudager.
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
