Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
1800 selve juleaften slog lynet ned i fløjen på Søgårds ladebygning, og denne brændte tillige medforpagterboligen. Intet kunde reddes, ej en gang ejerens ligvogn, der stod i et skur på fjælegulv. Ammidsbøl udtalte særlig ønske om at få den frelst, for at hans lig kunde blive ført standsmæssig til hans families ligkapel i Pungkjobing kirke. Men endskjøndt...
1 et hus lige syd for Farup kirke gik vandet ind ad vinduerne i stormfloden 1839, og kom til at stå en alen over sengehalmen. A er opfødt der, og det var i min drerjgetid. Min fader måtte brække hul på loftet, og så blev vi børn puttet derop. Han var snedker og havde netop lavet en ligkiste, som stod på en bænk, og den flød inde i stuen. Vandet gik også...
I en mark tæt ved Vandling skov står der en busk græs, hvor meget man med leen slår på den, så er der dog ingen i stand til at slå den af, og folk siger derfor, at det må være Stoffer Roses hår. Stoffer Rose er en forbryder, som er bleven halshugget og gik igjen, og de siger, at præsten ikke kum godt fra det, da han manede ham, siden St. R. ikke kom helt...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i Toftum...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
Min fader blev engang vaer, te en kone, der boede i et hus lige over for hans, stak noget op i taget lige over hendes dør. Så gik han der over om aftenen og vilde se, hvad det var. Da sad der fire tøjrhæle i tækket, og dem tog han hjem og lagde på skorstenen. Den ene var der skrevet så mange krydser og korser på. Som de nu lå og brændte, gav den ene sådan...
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
Min Nabo her nede blev syg og lå af Tyfus. Så en Nat hører a én, der kommer kj ørende her til. Det brød a mig ikke så meget om, for den Gang traf det ikke så sjælden, der kom én efter mig ved Nattetid, a havde jo ikke så lidt Praxis. Noget efter hører a én Vogn til, og så blev a kjed af det, for a tænkte, te nu blev der noget ved det her. Min Nabo han...
Da folk selv brændte brændevin, lavede de også noget, der kaldtes spansk brændevin. Der kom spansk peber i brændevinet, og det hændte ikke sjælden, at folk, der drak det, fik delirium og havde alle hånde vilde syner, så det var en farlig drik. j. J., Refsh.
Pastor Gjølby sov om dagen og gav avdients på sengen. Så gik han hele natten og nyslede. Derfor så hans eftermand Bulow ham sjælden i den tid de begge var i præstegården. Han gik jo i seng ved kl. 10 om formiddagen, og der var da kun en 4 timer om aftenen at træffe ham i. En juleaftensdag mødte han ikke, inden det blev aften. Degnen gik da og brummede...
I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
Køerne malker ikke sjælden blod eller dog blodig mælk af en patte. Dette helbredes derved, at man går ud i marken og tager en sten, som ligger i jordens overflade, og så malker tre stråler på den, således at de trætter den side af stenen, som lå ned ad. Derpå bærer man deu der ud igjen og lægger deu, som den før lå. Det hjælper. P jeusen
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Gamle H. har fortalt om to fregatter, som er forliste her i fortiden. De hed Christian Septimus og Nedrosia. Detene strandede 1760 og havde mange sorte om bord. Det var vist ved dette skib, at bådene, som skulde bjærge folkene, ikke kunde fore dem alle, og da mange svømmede om den og vilde klavre op i den (det var vel mest de sorte), måtte man slå...
For Randers kreaturmarkeder fik nogen betydning, og før Hobro blev kjøbstad, gik hovedfærdselen over det store Glenstrup kloster. Her holdtes hvert år mange store markeder med heste og kreaturer, og klosteret udviste stor gjæstfrihed mod de fremmede handlende. Der er endnu en masse dybe hjulspor over Glenstrup-Handest heder, og der fortælles, at drifterne...
I Selde kirkebog træffer man ikke så sjælden efternavnet Sohn, hvilket er meget påfaldende, da der ingen Tyskere har bosat sig der i mands minde, og det er gode ægte Sallingboere, der bærer navnet. Sagen forholder sig sådan, at en præst, der var der for en del år tilbage, havde opfattet navnet Sand som Sohn, idet Sand i daglig tale lyder som Såend, og da...
