Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Præsten i Købelev var i Færd med at mane to Djævle ned i Glostrup-Skoven, men han kunde ikke magte det, for det han havde stjålet en Toskillingskage fra en Hvedebrødskone, og den skyldte han endnu; derfor kunde han ikke komme nogen Vej med det. Pastor Schlegel i Karleby stod netop på Stolen i Herredskirke, og så siger han til Menigheden, at der var en...
I en vise om generalen på Lerkenfeldt stod der: Gud véd, hvor din arme sjæl blev af, til Himlen kom den ikke. Da han blev begravet, var der ikke andet end sten i hans kiste. Der var nogle, som vilde have set efter det, men de nåede ikke åt få det inderste kistelag lettet. Anders Kristian Smed, Vesterbølle.
En degn gjorde følgende vers over en doktor, der tit havde holdt ham for trekant, da han af denne blev opfordret til at lave et smukt gravvers over ham. Her udi de dødes gjemme hviler vores æskulap, indtil Gud med almagts stemme råber: Kom her ud din flab! her er listen på de døde, du i livet slog ihjel, derfor skal du for din brøde pines på din arme sjæl.
I Napoleon den stores tid, da de danske soldater fulgte ham på hans lange tog, blev de indkvarterede i en kirke på Scmiso. Nu traf det sig en dag, der var begravelse på kirkegården, og nogle af soldaterne fik da i sinde at ville ud at høre ligtalen. Men præsten vilde ingen tale holde. Da der nu var mange slægtninge til stede, og den afdode var en rig...
To søstre boede i samme hus i Nørbeg. Den ene var gift, og hendes mand hed Svend. Søsteren sad hos dem og kaldtes Bodil Pinds. Svend hængte sig ved en hanebjælke, og så var der ingen ting at mærke i fem år efter. Da var i den mellemtid hans enke også død, og nu sad Bodil Pinds ene i huset. Da kom der en flue at besøge hende, og den forstyrrede hendes ro...
Tise degn, Hanghøj, gik tit ned til den kloge kone i Vindblæs og gik og kjærestedes med hendes datter, men han vilde jo ikke have hende alligevel, det var blot for at få hendes videnskaber at vide. Men det vidste den gamle godt nok, og så en dag spyttede hun på ham og sagde, at det skulde trænge ind til marv og ben. Han blev også til sidst så rådden...
På Børghun kloster boede en frue, der havde fort et syndigt levnet. Da hun lå for døden bad hun sine jomfruer om at gå ud, og de føjede hende, men blev stående ved døren og hørte nu, hvorledes hun bad for sin syndige sjæl. Da de gik iud igjen, var hun dod, men da hun blev begravet, løb der en sort hund under hendes kiste. Nik. Chr.
Degnen i.Tise var så rådden, at de kunde se, hjærtetdet vippede i ham. Han sagde til hans kone, den sidste nat han levede: »Lille kone, jeg tror ikke, jeg kan dø, uden at jeg skal rådne lige fra hverandt. Men jeg har en ting på samvittigheden, og det vil jeg nu åbenbare for dig, jeg kan ikke længere dølge det. Så bliver der sendt bud efter konens broder,...
Inden for^kirkedøren i Gram kirke er en tavle, på hvilken der findes billedet af en præst, hans kone og en lille datter. Der menes, at det er præstefamilien fra Emdrupskov. Der har i gammel tid været en kirke, hvilket endnu tydelig er at se. Grevinden, som den gang ejede slottet, var så ugudelig, at hun solgte sin sjæl til den Onde. Så længe hendes...
Der var legestue i den røde smedje i Nibe, som ligger på højre hånd, når man går ud af byen efter Vogslev. Der var også stærkt kortspil, og da der i det samme kommer en fremmed person, spørger de ham, om han var ikke for at komme ind og tage et spil kort med. Dertil var han villig. Så bliver der spektakler i spillet, og de var store. Der bliver søgt om et...
Æ kuen græd, å æ bøen græd, å law æ så te mæ sjæl, ståj æ bitterdo å å slukgræd, sagde en mand til en anden, hvem han fortalte, at hans hus var brændt. Tingelev egn. Anua Ludvigsen.
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver gang...
"Guj gie salig Bøød hender sjæl, salig Rimnip vil vi aldrig tale om, men Fanden far i Ryw-i-hwål." e. t. k.
Min fader siger til mig: «Tag hestene og rid ned til bækken og vand dem.> Der var en indhegning med et led for, og der skulde a ind ad. Som a rider igjennem, flyver der en solsort op, og så bliver hestene rædde, og de lægger af sted om ad en hulvej, hvor a stegler af hesten og kommer ned på hovedet. Nu fornemmer a ikke mere til noget; men så dromte a,...
En Hegs havde en Datter, som hun også vilde lære at hegse. Først skulde hun kikke ind i en mørk Stue gjennem et Noglehul, og så skulde Moderen nok lære hende, hvad hun siden skulde gjore. Da Datteren nu kikkede derind, opdagede hun et Par store ildrode Øjne. Derover blev hun så forskrækket, at hun råbte: »I Jesu Navn! Så blev den gamle vred og gav hende...
En mand var gift tre gange. Den første rimpede hans klæder sammen, den anden satte burrer i hullerne, de kunde jo og holde sammen på det, den tredje gjorde slet ikke noget ved det. Da de var døde alle tre, og man spurgte ham ad, hvad for en kone han syntes bedst om, svarede han: "Gud glæd Rimp' hend sjæl, burrer er bedre end bart hul." Steffensen, idum.
I Ryslimjc var en præst, der var så forfærdelig ved sine konfirmanter og skjældte dem ud og knubsede dem og holdt dem lige fra morgen til aften. En af drengene, der hed Just, har fortalt som gammel mand, at han en dag var bleven så forfærdelig angst for præsten og sad og rystede og bævede. Men så fik jeg sådan en trøst af Guds ord, idet Vorherre indgav...
Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Så kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde også hans Kone, og så stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig så på Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gå til, han...
En mand, hvis kone efter døden kom tilbage til ham om natten, gik op til præsten for at rådspørge ham i den sag. Han fik råd og gjorde derefter. Da konen kom næste nat, sagde manden: "Min sjæl lover Herren!" - "Min ligeså!" sagde konen, og siden den nat hørte man ikke noget til hende. p. k. m.
Vi havde en degn for en 100 år siden ved en pas. Han var en studeret mand og hed Torum, men var og en sær aparte karl. Til hans bryllup, som han holdt her ovre, bad han mandfolkene den første dag og madammerne den andtn dag. En gang var han til selskab ovre på Lund, en gammel herregård ovre på Mors, og der skulde han jo være som nar for dem. Der var en...
